Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 846 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kileskrift

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ha-za-’-el,
Hazael, om hvis
Tronbestigelse i
Damask og Krige med Israel Bibelen fortæller.

ra-zi-a-nu, Rezin,
Konge af Damask.


hi-ru-um-mu,
Hiram,
Konge i en By i Syrien.

pi-si-ri-is, en
Konge i
Karkemis.


ku-us-ta=as-pî,
(Hystaspis), medisk Fyrste, omtalt af Assyrerne.

sa-mi-ri-na,
Samaria,
Hovedstaden i
Israels Rige.


a-mur-ri,
Amoriter-Landet eller a-kha-ri,
Landet mod Vest,
Syrien.

ar-va-da,
Arvad,
Arados.

çi-du-nu-, Sidon.

çur-ru og

çur-ra Tyros, nu
Sor.

pa-la-az-tav,
Palæstina.

»Hans
Æslers
Land«,
Assyrernes Betegnelse for det syriske Rige,
hvis Konge residerede i Damask.

ma-a-ba, Moab.

bit-a-ma-na,
Hovedstaden i Amon; Amoniternes By.

hatti ell. khatti, Hethiterne i
Lilleasien (Khet), der i lang Tid
besad Nordsyrien og her har
efterladt sig mange Mindesmærker; de er vel
kendte ogsaa fra Kampene med Ægypterne.

kar-ga-mis, Byen
Karkemis ved
Eufrat, kendt fra
Bibelen.

ku-um-mu-ha-a,
Kommagene, Hovedstaden for det Folk, der siden
beboede det Landskab, der af Grækerne kaldes
Kommagene; men Folket synes tidligere at
have boet i ell. ved Eufratdalen, noget
sydligere end længere hen i Tiden.

gav-gu-ma, By i
Nærheden af den
persiske Havbugt.

qu-u, By i Nærheden af
Bugten ved Alexandrette.

za-bi-bi-ê shar-rat
a-ri-bi; Zabibie,
Dronning af Arabien; med
foransat Determinativ for »Kvinde«, der ogsaa
i Skriften ofte forekommer som Stavelse og
Ordtegn, se S. 844 og 845.

Et af de sidste Folk i Asien, som dannede
sig et Skriftsystem af K., var Oldperserne, der
styredes af Akhæmenidernes Fyrsteslægt, som
først havde sin Residens i Ansan, der gerne
regnedes til Landskabet Elam. Dette Skriftsystem
bestaar af langt færre Tegn end alle andre
Arter K. og var ogsaa det, der først blev
tydet, takket være, at det var affattet i et arisk
Sprog, som var beslægtet med andre ariske
Sprog, til hvilke man havde et vist Kendskab.
Systemet er af en temmelig forsk. Natur fra
alle andre Arter Systemer K. og nærmer sig
langt mere til Bogstavskrift, kun, at der
foruden Bogstavtegn, som i Reglen udtrykker
rene Bogstavlyd, men som ofte ogsaa udtales,
fulgte af Vokalen a, findes nogle Tegn, der
udtrykker Bogstavet, fulgt af et u ell. et i.
Man har saaledes Tegn for ka og ku; for ga
og gu; for ja og ji; for da, di og du; for ma,
mi og mu; for va og vi; for ta og tu (kun en
enkelt Gang), og for na og nu (kun en enkelt
Gang).

Tegnene er, foruden den skraa Kile, der i
Oldpersisk bruges til at skille Ordene fra
hinanden: a; i; u; ka, k;

ku

,

k

;
kh; ga, g; gu; c; ja, j;
ji, j; ta, t; tu, t; th; tr;
da; di; du; na, n; nu;
p; f; b; ma, m; mi;
mu; y; r; va; vi;
s; sh; z; h.

Om Persernes K. henvises til Fr. v.
Spiegel, »Die altpersischen Keilinschriften« (1862,
2. Udg. 1881); om Assyrernes K., se bl. a. G.
Howardy, Clavis Cuneorum (ikke endnu
afsluttet). F. Delitzsch; »Assyrische
Lesestücke mit den Elementen der Grammatik« 5.
Udg. 1918; J. Menant Syllabaire Assyrien
(1869—72) og Manuel de la langue assyrienne
(1880).
V. S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>