Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - kinetisk Teori - Kinetograf - Kinetoskop - King, Tsin ell. Fu - King, Clarence - King, John Locke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forstaar, at disse Energiformer kan gøre sig
gældende allerede ved Stuetemperatur.
Det er navnlig Einstein, Nernst og Debye,
hvem denne Anvendelse af Kvanteteorien
skyldes. Deres Betragtninger har bl. a. ført til en
meget interessant Sammenhæng imellem
Legemernes elastiske, termiske og optiske
Egenskaber, men det vil føre for vidt at komme
nærmere ind herpaa. (Litt.: Alm. Oversigt i
Müller-Pouillet, »Lehrbuch d. Physik.«, Bd III
[Braunschweig 1907]; den k. Luftteori spc. i O.
E. Meyer, »Die kinetische Theorie der Gase«
[2. Udg. Breslau 1899]; G. Jaeger, »Die
Fortschritte der kinetische Gastheorie«
[Braunschweig 1919] og mere matematisk-teoretisk J.
H. Jeans, The dynamical Theory of Gases
[2. Udg. Cambridge 1916]).
A. W. Marke.
Kinetograf (gr.), et af Edison opfundet
Apparat, hvormed der hurtig kan optages en Rk.
Øjebliksbilleder af bevægelige Genstande (se
Fotografi). De efter Negativerne fremstillede
positive Billeder anbringes i et Kinetoskop, der
har stor Lighed med den nævnte K., og naar
man nu lader dem vise sig hurtig efter
hinanden og i den rette Orden, vil de
tilsyneladende danne et eneste bevægeligt Billede.
Negativerne optages paa en Strimmel Celluloid, der
kun er c. 34 mm bred, men saa lang, at der
kan blive Plads paa den til henved 1000
Billeder. Den maa i Apparatet bevæges meget
regelmæssig, men saaledes, at der bliver en
kortvarig Standsning for hver Optagelse. Til at
bevæge Strimlen og Øjeblikslukkeren brugtes først
en lille Elektromotor, men senere fandt man,
at man med Haanden kan bevæge Svinget
tilstrækkelig ensformig; men i Apparatet findes
en Indretning, der bevirker, at de kortvarige
Standsninger af Strimlen sker i rette Tid.
(F. R. F.). C. E. A.
Kinetoskop (gr.), et af Edison opfundet
Apparat, der har stor Lighed med hans
Kinetograf (s. d.) og tjener til at genfremstille de
med sidstnævnte optagne Seriebilleder. Hvert
Billede ses kun en Brøkdel af et Sekund, og det
flg. viser den samme Person ell. Genstand med
en ringe Forandring, saa at det kommer til at
se ud, som om man saa et eneste, bevægeligt
Billede.
Et af de ældste og simpleste Apparater til
Fremstilling af bevægelige Billeder var den
saakaldte Zootrop. Den bestod af en foroven
aaben, lodretstaaende Cylinder af Pap, c.
30—60 cm i Diameter og c. 10—12 cm høj. I den
nederste Halvdel var der indvendig anbragt
en Række Billeder af den samme Genstand,
men i de lidt forsk. Stillinger, der efterhaanden
indtages under en Bevægelse, f. Eks. en Hest i
Løb. I Cylinderens øverste Del fandtes lodrette
Spalter, og naar man satte Apparatet i hurtig
omdrejende Bevægelse og saa gennem, den ene
Spalte efter den anden, vilde de hurtig
skiftende Billeder fremstille en bevægelig Genstand.
Først brugte man tegnede Billeder og siden
Fotografier til dette Apparat, der efterhaanden
blev forbedret meget og har givet Ideen til
K. Som en anden Forløber for K. nævnes et
Serieapparat, som Friese Greene tog Patent
paa i England 1889.
Det var 1895, at Edison fremkom med sit K.,
der straks vakte stor Opmærksomhed overalt,
men efterhaanden blev forbedret meget af ham
selv og andre. I Beg. brugte han alt for smaa,
alt for talrige og for hurtigt vekslende Billeder,
men senere fandtes det rigtigt kun at optage og
fremføre c. 15 Billeder i Sekundet. Billederne
er, ligesom de med Kinetognafen optagne
Negativer, anbragte paa lange Strimler af
Celluloid, og disse Strimler bevæges paa samme
Maade i begge Apparaterne. I Beg. kunde kun
een Person ad Gangen se paa de smaa Billeder,
men senere blev de forstørret projicerede paa
en hvid Skærm, ligesom andre Laternebilleder.
Edison engagerede undertiden
Behændighedskunstnere, Danserinder, Skuespillere o. s. v. til
at optræde paa et lille af ham selv indrettet
Teater, for at der kunde gøres Serieoptagelser
af deres Forestillinger. Under Optagelsen var
Teatret stærkt belyst, og Baggrunden dannedes
af et mørkt Tæppe. Men det samme Teater
kunde ogsaa gøres mørkt og benyttes til deri
at fremvise Billederne ved Hjælp af et
Projektionsapparat.
Omtr. samtidig med at Edison begyndte paa
sine kinetografiske Forsøg, tænkte han ogsaa
paa at forbinde Kinetogralen med Fonografen,
ell. m. a. O. at indrette en Foto-Kinetograf,
der paa een Gang kunde gengive Mennesker i
Bevægelse og tillige deres Tale, Sang eller
Musik. Det var en meget vanskelig Opgave, der
dog for en stor Del er løst, men der arbejdes
videre paa den. Edison har ogsaa
eksperimenteret en Del med kinetografisk Fremstilling af
mikroskopiske Genstande. Apparaternes
Konstruktion er blevet modificeret paa mange
Maader af Edison ag andre Opfindere, og man har
givet dem mange forsk. Navne; se ogsaa
Kinematograf.
(F. R. F.). C. E. A.
King, Tsin ell. Fu, kin. Markmaal à 100
Máu = 6 2/3 ha.
Th. O.
King [kiŋ], Clarence, nordamerikansk
Geolog,, f. 6. Jan. 1842 i Newport (Rhode
Island), d. 24. Decbr 1901 i Phoenix (Arizona).
Efter i 1862 at have fuldendt sine Studier ved
Sheffield Scientific School foretog K. det flg. Aar
paa Hesteryg en Undersøgelsesrejse tværs
igennem den vestlige Del af Kontinentet og
arbejdede dernæst 3 Aar ved Kaliforniens geol.
Undersøgelse. 1865—66 deltog han i en Undersøgelse
af Ørkenegnene i Sydkalifornien og Arizona og
var 1866—67 Direktør for Geological Survey of
the 40th Parallel. Da United States Geological
Survey oprettedes 1879, blev han ansat som
Direktør for denne og virkede som saadan indtil
1881. Af hans Arbejder kan navnlig fremhæves
de vigtige Afhandlinger, som han sammen med
sine Medarbejdere publicerede om de
geologiske Forhold langs den 40. Breddegrad.
J. P. R.
King [kiŋ], John Locke, eng. Politiker,
(1811—85), yngste Søn af Lord K.,
nedstammede i en Sidelinie fra Filosoffen John Locke,
efter hvem han blev opkaldt. Han blev 1847
valgt til Underhuset som liberalt Medlem og
virkede her indtil 1874, fornemmelig for
Udvidelse af Valgretten, men ogsaa for andre
Reformer, saaledes for Ændring af Arveloven
for Landejendomme, idet han krævede lige
Deling, naar der ikke var Testamente, i
Stedet for den nugældende Arveret for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
