Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kingo, Thomas Hansen - Kings Bench - Kingsbridge - King's (Queen's) Chambers - King's County - Kingsley, Charles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1875 og i Slangerup 1883. 1827 besørgede P. A.
Fenger en samlet Udgave af hans Salmer og
aandelige Sange. 1856 blev Sjungekorene
udgivne af M. Hammerich og G. Rode. (Litt.:
C. I. Brandt og L. Helveg, »Den danske
Salmedigtning« [2. Del 1847]; A. C. L.
Heiberg, »Th. K.« [1852]; Richard
Petersen, »Th. K. og hans Samtid« [1887]; V.
Fausböll, »Vægterversene« [1862], søger
ikke uden Grund at tillægge K.
Forfatterskabet til de gamle Vægtervers).
(J. P. B.). A. Th. J.
Kings Bench [’kiŋz-’ben(t)∫] (bancum régis)
ell., naar England styredes af en Dronning,
Queens Bench, var siden Middelalderen
Betegnelsen for den ene af de 3 eng. Common
Law-Domstole, som efterhaanden skilte sig ud
fra Kongens Hof (curia regis, s. d.). Bortset
fra Skatkamret (exchequer), der ogsaa var
Domstol, men opr. kun i fiskale Sager, først
senere med en mere alm. Kompetence (se
exchequer), begyndte Udskillelsen med, at
der til Paakendelse: af prrvate Sager Mand og
Mand imellem (common pleas) oprettedes en
Domstol med fast Sæde, i Reglen i
Westminster, hvilket allerede i det væsentlige var sket
inden Udgangen af Johan uden Land’s
Regering, selv om Udskillelsen først endelig
fuldbyrdedes noget senere. Ved Siden af denne
Domstol fandtes imidlertid en anden, som
kaldtes coram rege ɔ: i Kongens Nærværelse, og
altid fulgte ham paa hans Rejser. Det var
den, der efterhaanden fik Navn af K. B. Dens
Organisation fæstnedes lidt efter lidt i Løbet af
13. Aarh., hvad bl. a. viser sig i, at den fik en
egen Formand (chief justice), men helt fast
var Dommerpersonalet endnu ikke. Undertiden
udvidedes det, saa at K. B. er vanskelig at
skelne fra Kongens Raad, der ogsaa udøvede
dømmende Myndighed, og først i Slutn. af 14.
Aarh. kan Forbindelsen med dette anses for
endelig ophørt. At Retten holdtes coram rege,
betød ikke, at Kongen altid personlig var til
Stede, men kun, at han kunde være det og
altid fingeredes at være det. I 15. Aarh. var
hans Nærværelse udelukkende en Fiktion, og
det antoges senere endog, at han, selv om han
var nærværende, ikke kunde deltage i
Domsafsigelsen. Som Følge af disse Forandringer var
der ikke længere nogen Grund til, at Domstolen
skulde følge Kongen, og den fik da ligesom de
andre Common Law-Domstole fast Sæde i
Westminster. Dog fungerede Dommerne i alle
disse Domstole, ogsaa i K. B., tillige som
rejsende Dommere (justices of assize), men dette
skete altid i Kraft af en særlig Bemyndigelse,
ikke i deres Egenskab af Dommere i Common
Law-Domstolene. K. B. havde en alm.
Kompetence til at paakende alle Kronens Sager
(pleas of the crown), d. v. s. kriminelle Sager,
fra hvilken Del af Landet de end stammede,
men faktisk skete dette i Reglen kun, naar
Sagen ved et saakaldt writ of certiorari, der
kunde udstedes af Retten selv, overførtes til
den. Ellers var det, i hvert Fald uden for
London, mest som rejsende Dommere, at
Dommerne i K. B. fik med kriminelle Sager at
gøre. I civile Sager havde K. B. derimod fra
først af ingen alm. Jurisdiktion som 1. Instans,
men kun Jurisdiktion i visse særlige Sager.
Civile Sager hørte under Court of Common
Pleas, men ved en Række mærkelige Fiktioner
naaede man efterhaanden til, at en Sagsøger,
naar han blot anlagde Sagen som en af dem,
hvori Retten havde Jurisdiktion;, skønt det, han
herved lagde sin Modpart til Last, intet som
helst havde med Virkeligheden at gøre og
ingen som helst Indflydelse fik paa Sagens
Udfald, altid kunde faa enhver civil Retstvist
paakendt af Domstolen, og K. B. fik saaledes
ogsaa i civile Sager en alm. Kompetence som 1.
Instans, hvilken udøvedes i Konkurrence med
de andre Common Law-Domsiole. Hvad der
imidlertid gav K. B. en mere overordnet
Stilling end disse, var den Beføjelse til i Henhold
til et writ of error at optage enhver ved en af
de lavere Domstole ell. ved Court of Common
Pleas paadømt Sag til ny Behandling, hvad dog
af forsk. Grunde ikke havde stor praktisk Bet.
i Straffesager. Særligt for K. B. var ogsaa, at
den ved visse særlige writs kunde inddrage
forsk. Tvistigheder med det Offentlige for sit
Forum. K. B. bestod indtil 1873, da den ved
Oprettelsen af Supreme Court of Judicature
indgik som en af Afdelingerne (K. B. Division)
i dennes underste Instans, High Court of
Justice, se Court.
P. J. J.
Kingsbridge [’kiŋzbrids], Havnestad i det
sydvestlige England, Devonshire, ligger ved den
inderste Ende af Salcombe-Bugten og har (1921)
2945 Indb.
G. Ht.
King’s (Queen’s) Chambers
[’kiŋz-’kwi.nz-’t∫eimbəz], i England og Amerika Havbugter el. af
Landtunger begrænsede Laguner, over hvilke de
paagældende Stater har Lovgivnings- og
Jurisdiktionsmagt.
G. Ht.
King’s County [’kiŋsz-’ka^unti], Grevskab i
Midten af Irland, Prov. Leinster, har et Areal
af 1999 km2 med (1911) 56832 Indb., 28 paa 1
km2. Shannon, der her er sejlbar, og dens
Biflod Litle Brosna danner Vestgrænsen. Den
sydvestlige Del af Grevskabet er bakket og
naar i Slieve Bloom en Højde af 522 m, den
øvrige Del af Landet er flad. Agerlandet, der
næsten kun forekommer ved Flodbredderne,
indtager kun 23,8 % af Arealet, medens 46,5
% er Græsland og 1,9 % Skov. Tørvemoser og
Sumpe har en meget stor Udstrækning (22,7
%). Af Kvæg holdes særlig Faar, Hornkvæg og
Svin. Befolkningen, hvoraf 89 % er rom.-kat., var
1851: 112100. Hovedstader Tullamore. K.,
der tidligere hed Glenmallery, fik 1556 sit Navn
efter Dronning Maria’s Gemal Filip II af
Spanien.
G. Ht.
Kingsley [’kiŋz£i], Charles, eng. Forf.,
f. 12. Juni 1819, d. 23. Jan. 1875. K. er født i
Dartmoor som Søn af en Landsbypræst, men
tilbragte største Delen af sin Barndom i the Fens
i Cambridgeshire, hvorfra talrige Skildringer
findes rundt om i hans Værker. Han studerede
Teologi først ved King’s College i London,
senere ved Magdalene College i Cambridge. 1842
blev han Kapellan og 2 Aar senere Sognepræst
i Eversley i Hampshire. Allerede som ganske
ung havde han følt Interesse for sociale
Spørgsmaal, og denne Interesse styrkedes gennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
