- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
919

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kipling, Rudyard - kippe - Kippinge Kilde - Kipp's Apparat - Kiprensky, Orest Adamovitsch - kipret - Kips - Kiptschak - Kirat - Kirby, John Joshua - Kirch, Gotfried - Kirchbach, Frank - Kirchbach, Hugo Ewald

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

overse, at hans Imperialisme ogsaa har en
anden Side, et selvbeherskende og selvopofrende
hvid Mands Ideal. »Haandhæv vor Lov — og
vær hastige til Lydighed — Ondskab skal I
kue, bane Vej og bygge Bro. — Værn hver
Mands Gods og Gaard, — Lad dem høste selv,
der saaer. — Og lad Verden se vor
Gudsfrygt af, hvor godt her er at bo!« (Vald.
Rørdam’« Overs.). — Om en Del af hans Digte
er det sagt, at de virker som
Udvandringsagentur for Imperiet. Digte som For to
admire
(The S. S.) ell. Envay (B. R. B.) har
utvivlsomt bidraget til at styrke den Udvé mod
fjerne Egne, der har været mærkbar i Tiden.
Hans Poesis Udbredelse og Indflydelse støttes
af hans Form og Rytme med dens
Forkærlighed for Banjoklange (et af Digtene i The S. S.
hedder The Song of the Banjo) og hans vist
uovertrufne Evne til at give den menige
Soldats og Sømands Ordforraad lige ned til
Slangudtrykket Poesiens Stempel.

Saa godt som hele K.’s Prosa er overs. til
Dansk. Af hans Poesi findes R. K.:
»Soldatersange og andre Digte« ved Kai Friis-Møller og
»Banjoen synger« ved Valdemar Rørdam. Paa
Norsk findes et Udvalg: »De unge Mænds
Føtter og andre Digte« ved C. J. Hambro. (Litt.:
Rich le Gallienne, R. K. A. criticism;
G. F. Monkshoar, R. K.; R. Thurston
Hopkins
, R. K., A Character Study, Life,
Writings, and Literary Landmarks
. — Af
Essays: Andrew Lang, Essays in Little; G.
K. Chesterton
, Hereties; Robert Lynd,
Old and New Masters. — Paa Dansk: Johs. V.
Jensen
, »R. K.«).
I. O.

kippe (Søv.) ɔ: hæve i Vejret. Man k. f. Eks.
sine Laaringsfartøjer i høj Sø; k. Ankeret:
at løfte dettes Flige op, saa det kommer til at
hænge vandret; til dette Arbejde benyttes en
Kipskinkel og Kiptalje. — K. Flaget:
hale dette ned og straks hejse det igen, er en
mellem Skibe alm. Hilsemaade og udføres 1 ell.
3 Gange; den anvendes dog ikke mellem
Krigsskibe indbyrdes.
C. B-h.

Kippinge Kilde, se Kildedyrkelse.

Kipp’s Apparat, et i kemiske Laboratorier
benyttet Glasapparat til Udvikling af Luftarter,
som Brint, Svovlbrinte, Kuldioxyd o. l., der
ved alm. Temperatur dannes ved Indvirkning af
Syrer paa Zink, Svovljern, Marmor o. l.
Apparatet bestaar af en lodretstaaende,
timeglasformet Beholder, hvis øverste Del foroven er
forsynet med en Lufthane af Glas, og i hvis
Hals er indslebet en Kugletragt, hvis Rør gaar
gennem Indsnævringen mellem de to Dele af
Beholderen ned til Bunden af den nederste.
Zinken, Svovljernet ell. Marmoret indlægges i
den øverste Del af Beholderen, medens der
fyldes Syre i den nederste Del og halvvejs op
i Tragten. Aabnes nu Hanen, trykkes Syren af
Vædskesøjlen i Tragten op i den øverste
Beholder, kommer i Berøring med det der
anbragte Materiale og Luftudviklingen tager fat;
lukkes Hanen presser Luftartens Tryk Syren ud
af den øverste Del af Beholderen, ned i den
nederste og videre op i Tragten, og
Udviklingen standser; aabnes Hanen igen, træder Syren
atter op i den øverste Del, Luftudviklingen
begynder igen, men standses, naar Hanen paany
lukkes. Apparatet kan altsaa med Fordel
bruges, naar man ofte skal bruge en mindre
Mængde af vedk. Luftart, idet det stedse staar
rede og kan fungere, indtil Syren ell. Materialet
er opbrugt.
R. K.

Kiprensky [ki’prjænski] (egl.
Schwalbe K.), Orest Adamovitsch, russisk
Maler, f. 13. Marts 1783 i Distriktet
Oranienbaum, d. 5. Oktober 1836 i Rom.
Han var Elev af Akademiet i Petrograd, men
uddannede sig videre paa Rejser i Udlandet
og vandt snart et saa stort Ry for sine
Portrætter, at man knyttede det smigrende »den
russiske v. Dyck«, til hans Navn; han nød
ogsaa den Ære at male et Selvportræt til Uffizi i
Firenze. Petrograds Eremitage-Galeri ejer hans
Portræt af Thorvaldsen (Rom 1833), Portrættet
af K.’s Fader o. fl. a. betydeligere Arbejder.
I Thorvaldsen’s Mus. »Brystbillede af en
armenisk Præst«.
A. Hk.

kipret kaldes navnlig saadanne Stoffer, der
viser deres Kiper som tydelige skraa Striber.
K. M.

Kips, se Huder.

Kiptschak [-’t∫a.k], se Kaptschak.

Kirat, se Karat.

Kirby [’kə.bi], John Joshua, eng. Maler
og Tegner, f. 1716 i Parham, d. 1774 i Kew.
Hans Ven og Lærer Gainsborough førte ham
ind paa Landskabskunsten. Han kastede sig
snart over Perspektivlæren, udgav en
Haandbog heri (1754), blev en anset Tegnelærer (den
senere Kong Georg III var saaledes hans Elev
og Velynder) og udstillede forsk. Prospekter
fra Richmond Park, som Woollett stak; han
raderede ogsaa (Prospekter fra Suffolk [1748]).
A. Hk.

Kirch [kerK], Gotfried, tysk Astronom
(1639—1710), blev 1700 Astronom ved det
nygrundede Akademi i Berlin, hvor han 1706
byggede et Observatorium. I sit
praktisk-astronomiske Arbejde blev K. flittig hjulpet af sin
Hustru Maria Margarethe K. (1670—1720),
der opdagede Kometen fra 1702 og efter sin
Mands Død beregnede Kalendere for Breslau,
Nürnberg, Dresden og Ungarn, og sin Søn
Christfried K. (1694—1740), der 1717 blev
Akademiets Astronom og fortsatte sin Faders
»Ephemeriden«.
J. Fr. S.

Kirchbach [’kerKbak], Frank, tysk
Historiemaler, f. 2. Juni 1859 i London. Søn af
Historiemaleren E. S. K. (1831—76, en Tid
Akademidirektør i Santiago i Chile), fik sin
Uddannelse paa Akademierne i Dresden og
München samt i Paris, hvor han kom under
Muncaczy’s Indflydelse. K., der indtil 1896 var
Direktør for Kunstskolen ved Frankfurts
Städelske Institut, gjorde stor Lykke med det i
Smagsretning meget tyske »Kejser Fredecik’s
Apoteose«. Andre Arbejder: »Ganymed’s Rov«,
»Christus renser Templet« (1887), »Lader de
smaa komme til mig«, Triptychon’et
»Menschenlos« (1903) m. v.
A. Hk.

Kirchbach [kerK-], Hugo Ewald, Greve,
Preuss. General, f. 23. Maj 1809 i Neumarkt i
Schlesien, d. 6. Oktbr 1887 i Moholz. Han
indtraadte i Kadetkorpset 1820, forfremmedes 1827

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0937.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free