- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
921

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirchhoff, Alfred - Kirchhoff, Gustav Robert - Kirchhoff, Johann Wilhelm Adolf - Kirchhoff's Love - Kirchhörde - Kirchmann, Julius Hermann von - Kirchner, Theodor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

betragter den naturvidenskabelige Side og
Menneskelivet som fuldt sideordnede i Geografien. Af
hans store videnskabelige Produktion kan
særlig fremhæves fl. Afh. over Thüringen og
Skolebøger i Botanik og Geografi, hans
»Schulgeographie« er udkommet i over 20 Opl. 1885
paabegyndte han det store Værk »Unser Wissen
von der Erde«, hvori han selv har skrevet
Indledningen (»Europa in Allgemeinen« til
»Länderkunde von Europa«), og hvoraf der
fra 1886 til hans Død 1907 udkom 4 store Bd,
indeholdende alm. Geografi og Europas
Geografi. Senere udgav han de ny Oplag af O.
Peschel’s »Völkerkunde« og 1887 »Forschungen
zur deutschen Lands- und Völkskunde« samt
1891—1904 »Archiv für Landes- und Volkskunde
der Prov. Sachsen«.
C. A.

Kirchhoff [’kerKhåf], Gustav Robert,
tysk Fysiker, f. 12. Marts 1824 i Königsberg, d.
17. Oktbr 1887 i Berlin. K. studerede fra 1842
Matematik og Fysik i Königsberg, blev 1850
Prof. i Breslau, 1854 Prof. i Fysik i Heidelberg
og 1874 Prof. i matematisk Fysik ved Berlins
Universitet. Hans første Arbejder i
Elektricitetslæren gjaldt Ohm’s Lov og dens Anvendelse
paa elektrisk Strømforgrening. Senere
behandlede han det vanskelige Spørgsmaal om
Strømme i Ledere, der ikke er traadformede,
Elektricitetens Bevægelsesligninger, mekanisk
Varmeteori, Varmeledning, forsk. optiske Opgaver,
i det hele Spørgsmaal, hvor hans matematiske
Dygtighed fik Anvendelse. K.’s største fysiske
Opdagelse er dog Spektralanalysen,
som han grundlagde sammen med Bunsen,
og hvis Hovedlov, at et Stofs Udstraalingsevne
og Indsugningsevne for samme Art Straaler er
proportionale, er funden af K. Opdagelsen blev
hurtig udnyttet i »Untersuchungen über das
Sonnenspektrum und die Spektra chemischer
Elemente« (»Abhandl. der Berliner Akademie«,
1861—63). K.’s »Vorlesungen über
mathematische Physik« er udgivne i 4 Bd 1876—94. K.’s
»Gesammelte Abbandlungen« (1882) er af
Boltzmann forsynede med et »Nachtrag« (1891).
Boltzmann har skrevet »G. R. K.« (1888).
K. S. K.

Kirchhoff [’kerKhåf], Johann Wilhelm
Adolf
, klass. Filolog og Arkæolog, f. 6. Jan.
1829 i Berlin, studerede under Boeckh og
Lachmann, var Lærer ved det Joachimsthal’ske
Gymnasium indtil 1865, da han blev Prof. ved
Universitetet i Berlin. Han døde 1908. — K.’s
filologiske Hovedværk er »Die homerische
Odyssee« (Berlin 1879), egl. en Sammensmeltning af
2 Skrifter: »Die homerische Odyssee und ihre
Entstehung« (1859) og »Die Composition der
Odyssee« (1869), hvormed han har gjort Epoke
i det homeriske Spørgsmaals Behandling ved
at hævde, at Odysseen er fremgaaet af
successive Omarbejdelser og Sammensmeltninger af
ældre mindre Digte. Hertil slutter sig »Hesiodos’
Mahnlider an Perses« (Berlin 1889).
Grundlæggende er ogsaa hans kritiske Udgave af
Euripides (2 Bd, Berlin 1855). Endelig har
han udgivet Æschylus (Berlin 1881) og Plotin
(Leipzig, 2 Bd 1854). — Som Arkæolog har K.
særlig Fortjeneste af Indskriftsstudiet. Sammen
med Aufrecht udgav han »Die umbrischen
Sprachdenkmäler« (2 Bd, Berlin 1845—51); han
bragte Corpus inscriptionum Græcarum til en
foreløbig Afslutning ved at udgive 4. Bd’s 2.
Del (Berlin 1850); han ledede Udgivelsen af
Corpus inscriptionum Atticarum og har selv
besørget 1. Bd (Berlin 1873). En vigtig Haandbog
er hans »Studien zur Geschichte des
griechischen Alphabets« (Berlin 1863, 4. Udg. 1887). —
K.’s Særkende er den ædruelige Forskning, der
holder sig til det faktiske og skyer usikre
Formodninger; hans Form er klar og saglig, knap
og noget tør. (Litt.: Wilamowitz i »Berl.
Akad. Abhdl.« 1908, S. 11; Schroeder i
»Bursian’s Jahresber.« 1908, S. 150).
A. B. D.

Kirchhoff’s Love [’kerKhåf-] om elektrisk
Strømforgrening: 1) Summen af alle de
Strømme, der løber hen imod et Punkt i et Net af
Ledningstraade, er Nul, naar der regnes med
Fortegn, saa de Strømme, der gaar bort fra
Punktet, betragtes som negative. 2) Udtager
man i Nettet en hvilken som helst lukket Kreds
og danner for hver af de enkelte Traade,
hvoraf Kredsen bestaar, Produktet af Strømstyrke
og Ledningsmodstand, vil Summen af alle disse
Produkter være lig Summen af de
elektromotoriske Kræfter, der virker Kredsen rundt. Man
vælger en vilkaarlig Omløbsretning, f. Eks.
med Urviseren. og regner Strømme og
elektromotoriske Kræfter positive, naar de gaar i
denne Retning, negative, naar de gaar imod den.
— K. L. for Udstraaling og
Indsugning
se Kirchhoff, G. R., og
Spektralanalyse.
K. S. K.

Kirchhörde [’kerKhördə], Kulmineby i
Preussen, Prov. Westfalen, ligger 6 km S. f.
Dortmund imellem skovklædte Høje. (1919) 14000
Indb.
G. Ht.

Kirchmann [’kerKman], Julius Hermann
von
, tysk Jurist, Politiker og Filosof, f. 5.
Novbr 1802 i Schafstädt, d. 20. Oktbr 1884 i
Berlin, Dommer, 1848—67 Vicepræsident for
Overlandsretten i Ratibor, afskediget 1867 —
hans politiske Holdning faldt ikke i Regeringens
Smag. Umaadelig Opsigt vakte K.’s Foredrag
Ȇber die Werthlosigkeit der Jurisprudenz als
Wissenschaft« (1848), der bl. a. mødte
Modsigelse af Stabl. Af K.’s øvrige juridiske Skr kan
nævnes »Die Grundbegriffe des Rechts und der
Moral« (2. Opl. 1873). Bekendt er det af K.
ledede »Philosophische Bibliothek« —
Oversættelser og Nyudgaver af filosofiske
Hovedværker —, hvilket endnu (1921) udkommer, om end
i noget anden Skikkelse. Af hans filosofiske
Arbejder fremhæves »Die Philosophie des
Wissens« I (1864) og »Die Lehre vom Wissen«
(1868). Medens K.’s Navn i lange Tider næsten
var glemt, synes Nutidens »friretlige«
Strømninger igen at have fæstet Blikket paa hans
Virksomhed. (Litt.: E. v. Hartmann, »H.
v. K.’s erkenntnistheoretischer Realismus, ein
kritischer Beitrag zur Begründung des
transzendentalen Realismus« (Berlin 1875); Lasson
u. Meineke
, »J. H. v. K. als Philosoph.
Philosophische Vorträge« [Halle 1883—86];
Theodor Sternberg, »J. H. v. K. und
seine Kritik der Rechtswissenschaft«
[Berlin-Leipzig 1908]; »Die Wertlosigkeit der
Jurisprudenz« [1848, ny Udg. ved H. E. Schroeder 1919]).
Fz. D.

Kirchner [’kerKnər], Theodor, tysk
Musiker (1823—1903), kom til Leipzig og lagde sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0939.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free