Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirke (Herrens Hus)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selvejende, medmindre Flertallet af
Tiendeyderne ønsker at bevare deres Ejendomsret til
K. Endvidere er som Regel Filialkirker
selvejende. I de sønderjydske Landsdele er saa
godt som alle K., ogsaa de paa Landet,
selvejende, og der findes ved Siden heraf kun
enkelte Patronatskirker. Samtlige selvejende
K. — med Undtagelse af enkelte kjøbenhavnske
K. — er under Overtilsyn af Stiftsøvrigheden
(i Kjøbenhavn Overpræsidenten og Biskoppen
ell. Kjøbenhavn’s Magistrat ell.
Forsvarsministeriet), medens Menighedsraadene danner K.’s
Bestyrelse, saaledes at Varetagelsen af de daglige
Forretninger overdrages til et Udvalg
bestaaende af mindst 3 Medlemmer af dette, en
Kirkeværge og eventuelt en Kasserer. K.’s Formue
bestyres som Regel af Overtilsynet, medens
dens Indtægter indgaar i en Kirkekasse under
Menighedsraadets Bestyrelse. I Retstrætter o. a.
retslige Spørgsmaal kan Menighedsraadet
optræde som Repræsentant for K.’s Rettigheder.
Naar en selvejende K.’s Indtægter ikke er
tilstrækkelige til Dækning af dens
Udgifter til Vedligeholdelsen og Driften,
tilvejebringes det manglende ved Ligning paa Sognets
(Distriktets) til Folkekirken hørende Beboere.
Af formuende selvejende K.’s Midler kan der
gives Tilskud til andre selvejende K. eller
ydes Tilskud til andre kirkelige Formaal efter
Ministeriets Bestemmelse, naar Menighedsraadet
og Overtilsynet har indstillet det. Ved K., der
er overladt Folkekirken til Brug, saaledes at
Vedligeholdelsen og Driften paahviler Ejeren
(det kjøbenhavnske Kirkefonds K.), suppleres
Overtilsynet med et af Ejeren valgt Medlem,
og Bestyrelsen bestaar af 3 af Menighedsraadets
Medlemmer i Forening med 2 Medlemmer valgte
af Ejeren. K., hvis Tiendeafløsningssummer ejes
af andre end K. selv, staar under Overtilsyn
af Stiftsøvrigheden, men bestyres af Ejeren,
der altid skal have en Befuldmægtiget i
Sognet, hvorhos Menighedsraadet for de K. paa
Landet, som ikke ejer sig selv, nedsætter et
staaende Udvalg, bestaaende af Sognepræsten
og to af dets valgte Medlemmer, til
Varetagelse af Menighedens Interesser med Hensyn
til K. og Kirkegaarden m. v. Hvor en K. er
i Sameje mellem fl., hefter Samejerne
solidarisk for K.’s Forpligtelser. I Samejeforhold i
Henhold til Tiendelovens § 25 (se ovf.) skal der
oprettes en formelig Overenskomst mellem
Samejerne om Samejeforholdet. — Til Opførelse af
nye Sognekirker, Distrikts- ell. Filialkirker skal
Ministeriets Samtykke forud indhentes, og til
K.’s fremtidige Vedligeholdelse og Drift skal
der tilsikres den en Vedligeholdelsesfond af
mindst 1/10 af, hvad K. med Tilbehør har
kostet. — Ang. Sognekirkens Udvidelse
bestemmer L. 8. Maj 1908, at naar der 3 Aar i Træk
foreligger for Provstesynet Erklæringer fra et
Menighedsraad om, at Sognekirken ikke er
rummelig nok til at afgive tilstrækkelig. Plads for
Kirkegængere fra Sognet paa de alm. Søndage,
kan Synet udsætte K. til Udvidelse. Planen skal
godkendes af Kirkeministeriet. Ejer K. sig selv,
paahviler Udvidelsespligten Menigheden, men
hvis K. ikke ejer tilstrækkelige Midler, tilskyder
Statskassen indtil Halvdelen af Udgifterne,
medens hvad der i øvrigt mangler kan lignes paa
Menigheden. Er K. i privat Eje og Forpligtelsen
til Udvidelse ikke iflg. Adkomstdokumentet kan
antages at paahvile Kirketiendeejeren, hvad
eventuelt kan gøres til Genstand for
Domstolenes Afgørelse, skal Tiendeejeren, hvis han ikke
er villig til at bekoste Udvidelsen, finde sig i
Afløsning af sit Forhold til K.
overensstemmende med Reglerne i TiendeafLøsningsloven, og K.
bliver altsaa derefter at betragte som
selvejende. Eventuelt kan Midler til i St. f. at udvide
K. at opføre en helt ny Sognekirke ell.
Filialkirke tilvejebringes paa samme Maade som til
K.’s Udvidelse, men ønskes større Bidrag fra
Statskassen, maa fornøden Bevilling hertil søges
paa Finansloven. — Ang. K.’s Brug har
Hovedreglen været den, at K. som Herrens Hus kun
maatte benyttes til Gudsdyrkelse og ikke i
verdsligt Øjemed, og de til forsk. Tider givne Love
om Brugen af K. — L. 25. Marts 1872, L.
15. Maj 1903 og L. 30. Juni 1922 — har ogsaa
i det væsentlige holdt sig indenfor denne
Ramme, omend det efterhaanden er blevet tilladt at
gaa udenfor den, idet der er aabnet Adgang til
Benyttelse af K. i kirkelige Foreningers
Anliggender, til Afholdelse af kirke- og missionshist.
Foredrag o. desl., naar Betaling ikke tages for
Adgangen dertil, samt til Kirkekoncerter, ogsaa
mod Betaling. Kun i de sønderjydske Landsdele
har der hidtil været Adgang til at benytte
Kirkerne til Valghandlinger enten ved Præstevalg
ell. ved Valg af Menighedsrepræsentationer. I
øvrigt gaar Udviklingen i de nævnte Love i
Retning af en udvidet Benyttelse af K. til
gudstjenesteligt Brug, idet K. fra opr. kun at have været
til Brug for Sognemenigheden efterhaanden er
aabnet ogsaa for Valgmenigheder og for
evangelisk-lutherske Frimenigheder under visse
Betingelser. K. er dernæst aabnet for
ekstraordinære Gudstjenester, kirkelige Handlinger og
gudelige Forsamlinger ikke blot ved K.’s egne
Præster, men ogsaa ved andre Præster ell.
endog ikke præsteviede, naar Sognepræsten, den
resid. Kapellan ell. Andenpræsten giver sit
Samtykke dertil, ell. for kirkelige Handlingers Vedk.
endog paa en enkelt Sognebeboers Begæring, og
naar blot 5 Familiefædre, Enker ell. andre
Personer med egen Husstand begærer det, kan de
faa K. overladt til Prædiken og Katekisation
ell. Skriftemaal og Altergang ved en fremmed
Præst efter Aftale med Kirkebetjenten (tidligere
Sognepræsten) mindst 24 Timer forud. Ogsaa her
i Landet præsteviede Præster ved evangelisk
lutherske Menighedter udenfor Riget ell.
herfra udsendte Missionærer kan der gives Adgang
til denne Brug af K. Sognebaandsløsere og
Valgmenighedsmedlemmer har endvidere Ret til
at forlange deres Sogne-K. overladt til Brug af
den Præst, til hvem de har løst Sognebaand, og
10 Valgmenighedismedlemmer kan endog faa
Sognekirken overladt til stadigt Brug af
Valgmenigheden efter et af Biskoppen efter
indhentet Erklæring fra Menighedsraadet fastsat
Regulativ. Hvad Frimenigheders Brug af
Sognekirken angaar, da er den første Betingelse, at
Biskoppen efter de fra Menighedens Præst
modtagne Oplysninger om Frimenighedens Lære og
Ritus samt efter sit Kendskab til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
