- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
948

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirkeret - Kirkeritualet - Kirkesang - Kirkesanger - Kirkesion - Kirkeskat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(jfr Oplysningsvæsenets Fond). Den gejstlige
Lønningslov af 1897 er nu afløst af en ny af
25. Febr 1921, som søger at bringe de
gejstlige Lønninger op til samme Niveau som
Lønnen for borgerlige Embedsmænd i tilsvarende
Stillinger. (Litt.: Keyser, »Den norske
Kirkes Historie under Katholicismen« [Kria
1856—68]; A. C. Bang, »Udsigt over d. n. Kirkes
Hist. under Katholicismen« [Kria 1887]; U. A.
Motzfeldt
, »Den norske Kirkeret« [Kria
1844]; Aschehoug, »Norges nuv.
Statsforfatning«, II [Kria 1892], S. 476—91; A.
Taranger
, »Om Ejendomsretten til d. n.
Præstegaarde« [Kria 1896] og »Norsk Kirkeret«
[Kria 1917]; E. Hertzberg, »Om
Ejendomsretten til det norske Kirkegods« [Kria 1898];
Samme, »De nordiske Retskilder« [»Nord.
Retsencyklopædie«, I]; Samme, »Endnu et
Kristenretsudkast fra 13. Aarh.« [i »Studier
tilegnede Prof. Unger«, Kria 1896];
»Kirkekommissionen af 1908«, Indstilling I—VIII; Oluf
Kolsrud
, »Utkast til en norsk
Kirkeordinans af 1604« [Kria 1917];.
(E. H.). Abs. T.

Kirkeritualet, ell. — som dets Titel lyder —
Danmark’s og Norge’s K., er dateret 25. Juli
1685 og blev ved Frd. 16. Jan. 1686 sat i Kraft
fra næstkommende Pinsedag. Kirkeordinansen
af 1539 havde befalet, at der med alle Kirkens
Ceremonier skulde holdes efter den Orden og
Skik, som fulgtes i Frue Kirke i Kbhvn, hvilken
Befaling indskærpedes ved et Missive til
Biskopperne af 13. Jan. 1568 »besynderligen uti
det hogverdige altars sacramentis trakterelse«.
Da Arbejderne paa den borgerlige Lovgivnings
Kodifikation tog deres Beg. 1661, rejstes ogsaa
Spørgsmaalet om Gennemsyn og Forandring af
Kirkeordinansen. Selve Christian V’s Lov, hvis
2. Bog omhandler Religionen og Gejstligheden,
gik dog i denne Sag ikke videre end til (D. og
N. L. 2—4—4) at gentage den tidligere Befaling
om, at Præsterne skulde forrette Gudstjeneste
i Kirken med Læsning, Sang, Bøn, Prædiken og
Sakramenternes Uddelelse paa den Maade og
med de Ceremonier, som i Vor Frue Kirke
brugtes »efter det forordnede Ritual«; men under
Forarbejderne til Loven udtaltes der af de
Mænd, der havde med disse at gøre, Ønske om,
at der maatte forfattes en særlig Rituallov om
Ceremonierne i Kirkerne, for at der kunde være
Konformitet herudi overalt. Udtalelsen af dette
Ønske skyldtes særlig den daværende Biskop
over Sjælland’s Stift Hans Bagger, der tillige
med tvende andre Gejstlige var tilforordnet den
1680 nedsatte tredje Revisionskommission til
Lovarbejdets Fremme med særlig Ordre til at
deltage i Forhandlingerne om Bogen om
Gejstligheden, og som ogsaa selv udarbejdede
Udkastet til Ritualet ligesom senere Alterbogen.

I K. indeholdes — som det hedder i Fortalen
— alt, hvis som til Gudstjenestes Forretning og
Kirkeceremonierne henhører og Loven enten
ikke egl. vedkommer ell. ej omstændeligen der
udi ommeldes, hvilket er indordnet under 11
Kapitler, foruden at der er tilføjet Ritualet de
Eder, som de gejstlige skulle gøre for deres
Biskop, hver efter sit Kald. K.’s 11 Kapitler er
flg.: 1) Om Gudstjeneste i Kirken; 2) Om
Daaben; 3) Om Barselkvinder, Jordemødre og
Kvindernes Kirkegang efter deres Barselseng; 4)
Om Skriftemaal og Afløsning; 5) Om Kristi
Nadveres Sakramente; 6) Hvorledes med syge,
anfægtede, besatte, fangne og Misdædere skal
omgaas; 7) Om Bandsættelse og Afløsning af
Band; 8) Om Ægteskab; 9) Om Lig og
Begravelse; 10) Om Bispe- og Præstevielse; 11)
Hvorledes Provsterne beskikkes.

Medens alle Forsøg, der har været gjorte i
Danmark paa en samlet Omarbejdelse af K.,
ikke har ført til noget Resultat, er dog meget
væsentlige Partier af det i Tidens Løb ændrede
ell. helt omarbejdede.
O. D.

Kirkesang, se Kirkemusik.

Kirkesanger, se Kirkebetjente.

Kirkesion, By i Mesopotamien i Oldtiden,
ved Floden Chaboras’ Udløb i Eufrat. Den
identificeredes tidligere med Karkemis, hvor
Ægyptens Konge Necho 604 f. Kr. blev slaaet
af Babylonierne under Nabukuduruzur
(Nebukadnezar). I Romertiden var K. en vigtig
Grænsefæstning.
H. H. R.

Kirkeskat omtales i D. L. 2—22—51 og N. L.
2—21—45 som en Kirkerne paahvilende Byrde,
og hermed maa formentlig være sigtet til de
Bidrag til Kirkers Opbyggelse og Reparation,
som undertiden blev paalagte andre Kirker dels
over hele Riget, dels inden for et enkelt Stift
ell. Amt. Den danske Kirkesynslov af 19. Febr
1861 § 34 indeholdt en hertil svarende Regel
om, hvorledes selvejende Kirker skulde komme
hinanden til Hjælp. Nu er Regler om Kirkeskat
givet ved Præstelønningslovene af 28. Juni 1920
(for Kbhvn og Frederiksberg) og 30. Juni 1922
(uden for Kbhvn og Frederiksberg) samt ved L.
30. Juni 1922 om Kirkers Bestyrelse, hvorefter
de fornødne Midler saavel til Præstelønninger
og Præstegaardes Vedligeholdelse som til
Kirkers Vedligeholdelse og Drift — derimod ikke
til Opførelse af nye Kirker — kan
lignes dels paa Folkekirkens Medlemmer under
eet over hele Landet og dels (særlig for
Kirkebidragenes Vedkommende og for
Præstegaardenes Vedligeholdelse) paa de enkelte Menigheder.
For Norge’s Vedk. bestemmer en Lov af 1897,
at Udgifter ved Kirker, som ikke dækkes af
deres Indtægter, udlignes som alm.
Kommuneskat. Ordet K. bruges ogsaa undertiden i Bet.
af Afgifter, der erlægges til Kirker, f. Eks. som
Afløsning af Tavleombæringspenge ell.
Stolestadepenge, ell. som Betegnelse for de Bidrag
til selvejende Kirkers Vedligeholdelse, der, naar
Kirkens egne Midler ikke strækker til, kan
lignes paa Menigheden.
O. D.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0966.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free