Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 8 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirketonearter - Kirketugt - Kirketyveri - Kirkeugle - Kirkeur - Kirkevaag - Kirkevisitats - Kirkeværge - Kirkeældste - Kirkeøen - Kirkham - Kirkheaton - Kirkintilloch - Kirkjubær - Kirk-Kilisse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

        7. Mixolydisk.


        8. Hypomixolydisk.


        9. Æolisk.


        10. Hypoæolisk.


        11. Ionisk.


        12. Hypoionisk.


Alle K. er altsaa i deres Væsen rent
diatoniske. Det kromatiske er deres Natur imod;
Fremkomsten af dette Moment var derfor
Hovedgrunden til deres gradvise Forsvinden i
17. Aarh. Nu, i vort moderne Tonesystem, har
vi kun beholdt den 9. Toneart (»Æolisk«) som
vor Moll-Skala og den 11. Toneart (»Ionisk«)
som vor Dur-Skala.
A. H.

Kirketugt. Herved forstaas Menighedens
Hustugt, dens straffende Indgriben over for de
Menighedsmedlemmer, der overtræder deres
kirkelige og kristelige Pligter. Den udfoldede sig
til stor Strenghed i Menighedens første
Forfølgelsestid. De, som var under Kirketugten,
stod først som »faldne« uden for Kirkedøren,
senere kom de som »Tilhørere« (audientes) ind
i Kirken og fik Lov at høre Prædikenen. K.
blev dreven ganske paa Spidsen af Montanister,
Novatianere og Donatister, men den slappedes,
da Kirken begyndte at antage statskirkelige
Former. Der uddannede sig inden for den kat. Kirke
en hel kirkelig Strafferet, som haandhævedes
af Biskoppen gennem hans censura ecclesiastica;
gennem Bodens Sakrament udøver den kat.
Gejstlighed fornemmelig K., naar den da ikke
stiger til ligefrem Udelukkelse af Kirkesamfundet.
I den lutherske Kirke fik K. en helt anden
Karakter. Der var ikke Tale om nogen Strafferet,
men K. blev et Middel i Menighedens Haand til
at øve Sjælesorg. Efter lutherske
Grundsætninger maa den indskrænkes til at anvendes i
Sammenhæng med Naademidlerne. Den udøves
gennem Ordets Formaning og derigennem, at
Sakramenterne ikke uddeles, hvor Betingelserne for
den rette Modtagelse af dem paaviselig ikke er
til Stede. Hvor Udviklingen gik i statskirkelig
Retning, der maatte ogsaa K. slappes. Thi
Udøvelsen af denne Magt kræver dog et vist Gran
af Selvstændighed hos den Myndighed, der
udøver den. Derfor forfaldt K. efterhaanden i den
lutherske Kirke. Inden for den reformerte Kirke
lagde baade Zwingli og navnlig Calvin stærk
Vægt paa K. Calvin vilde endog udøve den ved
rent borgerlige Politimidler, ja bragte endog
engang Dødsstraffen i Anvendelse. Denne Form
af K. er vel forsvunden, men de reformerte
Kirker har dog bevaret langt mere K. end den
lutherske, hvad der sikkert hænger sammen
med den frikirkelige Retning, som Udviklingen
her tog.
A. Th. J.

Kirketyveri anses i Lovgivningen som groft
Tyveri og straffes med Strafarbejde. K.
foreligger, naar nogen stjæler Ting, der findes i
Kirken — ikke blot Folkekirkens ell.
anerkendte Trossamfunds Gudshuse, men enhver til
Gudstjeneste varig helliget Bygning —, og som
hører til denne ell. er bestemte til at bruges til
en kirkelig Handling, saavel som naar nogen
opbryder og stjæler af Kirkeblokken, enten
denne findes i Kirken ell. uden for samme.
A. Gl.

Kirkeugle, se Ugler.

Kirkeur hører til det Tilbehør ved en Kirke,
som Tiendeejeren, hvor det findes, er pligtig
at vedligeholde, og Synet skal paase, at det
holdes i god Gang og viser tydelig. Det maa —
hedder det i D. L. 2—22—42 — ej stilles nogen
til Vilje enten for Brylluppers, Begravelsers ell.
anden Aarsags Skyld, anderledes end Solen og
Dagens Tid det udkræver.
O. D.

Kirkevaag, se Kirkwall.

Kirkevisitats, se Visitats.

Kirkeværge, se Kirke.

Kirkeældste (ell. Ældste) kaldtes i de
sønderjydske Landsdele de valgte Medlemmer
af Kirkeforstanderskaberne (s. d.).
O. D.

Kirkeøen, en 26 km² stor Ø i Hvaler
Herred, Østfold Fylke, S. f. Fredrikstad. Øen er
skovklædt med lave Aaser. Bebyggelsen er
fordelt over hele Øen; ved Bøllingshavn i V. og
ved Skjærhalden i S. er der noget tættere
Bebyggelse, paa sidstnævnte St. er et yndet
Sommerhotel. Indbyggerantallet i alt c. 1500.
M. H.

Kirkham [’kə.k_əm]. By i det nordvestlige
England, Lancashire, har (1921) 3814 Indb.,
Bomulds- og Lærredsindustri.
G. Ht.

Kirkheaton [’kə.khi.t_ən]. By i det nordlige
England, Yorkshire, Westriding, har (1921) 2704
Indb. og driver Uldindustri.
G. Ht.

Kirkintilloch [kə.k_in’t_i£åk], By i
Mellemskotland i et Enklave af Dumbartonshire
mellem Stirling- og Lanarkshire, har (1921) 16252
Indb., kem. Fabrikker, Kulgruber, Væverier og
Katuntrykkerier.
G. Ht.

Kirkjubær [kjer.kjøba^ir], Navn paa fl. isl.
Gaarde, den mest kendte af dem er K. á Siðui
Vestur-Skaptafellssyssel. Til denne Gaard
knyttede sig fra Landets første Bebyggelse en
ejendommelig Hellighed. Her bosatte sig en kristen
Landnamsmand, hvis Efterkommere alle
bevarede den kristne Tro, hvorfor man troede, at
her kunde ingen Hedning bo. 1186 oprettedes et
Benediktinernonnekloster paa K., hvilket
ophævedes efter Reformationens Indførelse.
B. Th. M.

Kirk-Kilisse, By i den f. T. (Aug. 1922)
af Grækerne besatte Del af det tidligere tyrk.
Landskab Trakien, ligger 60 km Ø. f. Adrianopel
og har (1913) 15775 Indb., hvoraf to Tredjedele

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>