Print (PDF) - On this page / på denna sida - Kirketonarter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirketonearter — 8 — 7. Mixolydisk. ^ .*_ ^L 1 8. Hypomixolydisk. _____________________#___«. Sp—-j-----ø----(fi-----7----c 9. Æolisk. 10. Hypoæolisk. +. „ B +- *- +~ 11. Ionisk. ^iz=z^-^zzip==[:=:p==±_Tzt===:d 12. Hypoionisk. Alle K. er altsaa i deres Væsen rent diatoniske. Det kromatiske er deres Natur imod; Fremkomsten af dette Moment var derfor Hovedgrunden til deres gradvise Forsvinden i 17. Aarh. Nu, i vort moderne Tonesystem, har vi kun beholdt den 9. Toneart (»Æolisk«) som vor Moll-Skala og den 11. Toneart (»Ionisk«) som vor Dur-Skala. A. H. Kirketugt. Herved forstaas Menighedens Hustugt, dens straffende Indgriben over for de Menighedsmedlemmer, der overtræder deres kirkelige og kristelige Pligter. Den udfoldede sig til stor Strenghed i Menighedens første For-følgelsestid. De, som var under Kirketugten, stod først som »faldne« uden for Kirkedøren, senere kom de som »Tilhørere« (audientes) ind i Kirken og fik Lov at høre Prædikenen. K. blev dreven ganske paa Spidsen af Montanister, Novatianere og Donatister, men den slappedes, da Kirken begyndte at antage statskirkelige Former. Der uddannede sig inden for den kat. Kirke en hel kirkelig Strafferet, som haandhævedes af Biskoppen gennem hans censura ecclesiastica; gennem Bodens Sakrament udøver den kat. Gejstlighed fornemmelig K., naar den da ikke stiger til ligefrem Udelukkelse af Kirkesamfundet. I den lutherske Kirke fik K. en helt anden Karakter. Der var ikke Tale om nogen Strafferet, men K. blev et Middel i Menighedens Haand til at øve Sjælesorg. Efter lutherske Grundsætninger maa den indskrænkes til at anvendes i Sammenhæng med Naademidlerne. Den udøves gennem Ordets Formaning og derigennem, at Sakramenterne ikke uddeles, hvor Betingelserne for den rette Modtagelse af dem paaviselig ikke er til Stede. Hvor Udviklingen gik i statskirkelig Retning, der maatte ogsaa K. slappes. Thi Udøvelsen af denne Magt kræver dog et vist Gran af Selvstændighed hos den Myndighed, der ud- øver den. Derfor forfaldt K. efterhaanden i den lutherske Kirke. Inden for den reformerte Kirke lagde baade Zwingli og navnlig Calvin stærk Vægt paa K. Calvin vilde endog udøve den ved rent borgerlige Politimidler, ja bragte endog engang Dødsstraffen i Anvendelse. Denne Form af K. er vei forsvunden, men de reformerte Kirker har dog bevaret langt mere K. end den lutherske, hvad der sikkert hænger sammen med den frikirkelige Retning, som Udviklingen her tog. A. Th. J. Kirketyveri anses i Lovgivningen som groft Tyveri og straffes med Strafarbejde. K. foreligger, naar nogen stjæler Ting, der findes I Kirken — ikke blot Folkekirkens ell. anerkendte Trossamfunds Gudshuse, men enhver til Gudstjeneste varig helliget Bygning —.og som hører til denne ell. er bestemte til at bruges til en kirkelig Handling, saavel som naar nogen opbryder og stjæler af Kirkeblokken, enten denne findes i Kirken ell. uden for samme. A. Gl. Kirkeugle, se Ugler. Kirkeur hører til det Tilbehør ved en Kirke, som Tiendeejeren, hvor det findes, er pligtig at vedligeholde, og Synet skal paase, at det holdes i god Gang og viser tydelig. Det maa — hedder det i D. L. 2—22—42 — ej stilles nogen til Vilje enten for Brylluppers, Begravelsers ell. anden Aarsags Skyld, anderledes end Solen og Dagens Tid det udkræver. O. D. Kirkevaag, se Kirk w, all. Kirke visltats, se V i s i t at s. Kirkeværge, se Kirke. Kirkeældste (ell. Ældste) kaldtes i de sønderjydske Landsdele de valgte Medlemmer af Kirkeforstanderskaberne (s. d.). O. D. Kirkeøen, en 26 km2 stor 0 i Hvaler Herred, Østfold Fylke, S, f. Fredrikstad. Øen er skovklædt med lave Aaser. Bebyggelsen er fordelt over hele Øen; ved Bøllingshavn i V. og ved Skjærhalden i S. er der noget tættere Bebyggelse, paa sidstnævnte St. er et yndet Sommerhotel. Indbyggerantallet i alt c. 1500. M. H. Kirkham ['ka.kam]. By i det nordvestlige England, Lancashire, har (1921) 3814 Indb., Bomulds- og Lærredsindustri. G. Ht. Kirkheaton [rka.khi.t9n]. By i det nordlige England, Yorkshire, Westriding, har (1921) 2704 Indb. og driver Uldindustri. G. Ht. Kirkintilloch fk3.kinrti£åk], By i Mellemskotland1 i et Enklave af Dumbartonshire mellem Stirling- og Lanarkshire, har (1921) 16252 Indb., kern. Fabrikker, Kulgruber, Væverier og Katuntrykkerier. G. Ht. Kirkjubær [kjer.kjøbair], Navn paa fl. isl. Gaarde, den mest kendte af dem er K. å Si5ui Vestur-Skapt af elissyssel. Til denne Gaard knyttede sig fra Landets første Bebyggelse en ejendommelig Hellighed. Her bosatte sig en kristen Landnamsmand, hvis Efterkommere alle bevarede den kristne Tro, hvorfor man troede, at her kunde ingen Hedning bo. 1186 oprettedes et Benediktinernonnekloster paaK., hvilket ophævedes efter Reformationens Indførelse. B. Th. M. Kirk-Kilissé, By i den f. T. (Aug. 1922) af Grækerne besatte Del af det tidligere tyrk. Landskab Trakien, ligger 60 km 0. f. Adrianopel og har (1913) 15775 Indb., hvoraf to Tredjedele Årtikier, der savnes under K, maa søges under C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
