- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
26

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kitchener, Horatio Herbert - Kithairon - Kithaironske Løve - Kithara - Kitharode - Kitin - Kition - Kitosamin - Kitros - Kittanning - Kittelsen, Theodor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1886 og var fra 1886—88 Guvernør dér, fik 1892
Kommandoen over de ægypt. Tropper mod
Osman Digma og blev 1897 som Sirdar
Øverstkommanderende i Felttoget mod Mahdien. 1897
erobrede han Dongola, slog 8. Apr. 1898
Dervisherne ved Atbara og tilintetgjorde 2. Septbr
selve Mahdien’s Hær ved Omdurman. Som
Belønning herfor udnævntes han til Lord of
Chartum and Aspali og modtog en stor Dotation af
Parlamentet. Kort efter Slaget ved Omdurman
tvang han ved Faschoda den fr. Major
Marchand, der var trængt frem fra Sudan, til at
vende om. Jan. 1899 blev han Generalguvernør
i Sudan og s. A. under Boerkrigen Stabschef
hos Lord Roberts. Kort efter udnævntes K. til
Generalløjtnant og blev efter Lord Roberts’
Tilbagetræden Øverstkommanderende. Efter
Krigens Afslutning udnævntes han til Viscount og
Gereral og modtog for 2. Gang en stor
Dotation. K. overtog derefter Stillingen som
Øverstkommanderende over Styrkerne i Indien,
omorganiserede disse, saaledes at de foruden
til Opretholdelse af Roen i Indien ogsaa kunde
anvendes mod ydre Fjender. P. Gr. a.
Uoverensstemmelser med Lord Curzon, Vicekongen
i Indien, trak K. sig tilbage fra sin Post i
Indien og udnævntes da til Feltmarskal. Han
foretog derefter en Rundrejse til Kolonierne for
at bistaa disse ved Reorganisationen af deres i
Stridskræfter.

Efter en kort Tid at have været Direktør for
London—Chatham- og Dover Jernbaneselskab
blev han 1911 britisk Agent og Generalkonsul
i Ægypten, en Post, der faktisk gav ham en
Regents Myndighed.

Ved Verdenskrigens Udbrud blev han 6. Aug.
1914 Asquith’s Efterfølger som Krigsminister.
Dommen over hans Virksomhed her er meget
modstridende; at hans organisatoriske Evner,
hans Energi og Arbejdskraft havde afgørende
Indflydelse paa Skabelsen af den britiske Hær,
kan vist ikke bestrides, derimod var det
næppe altid med heldig Haand, at han gjorde sin
Indflydelse gældende i politiske og strategiske
Spørgsmaal. Novbr 1915 var han paa en
Tjenesterejse til Paris, Rom, Gallipoli, Saloniki og
Athen; Juni 1916 afsejlede han paa Krydseren
»Hampshire« til Rusland, men under Vejs
forsvandt Skibet sporløst Natten mellem 5. og 6.
Juni. (Litt.: Esher, The Tragedy of Lord K.
[London 1920]).
O. M.

Kithairon [gr. -’ro.n], Oldtidens Navn for
Bjerget Elatiasi Grækenland, Nomarchiet
Boiotia og Attike ved den inderste Vig af den
korinthiske Bugt. Bjerget er rigt skovklædt,
forneden bevokset med Oliven- og
Johannesbrødtræer, højere oppe med Eg og Naaletræer. Den
højeste Top (1411 m) var i Oldtiden helliget
Zeus, og paa den holdtes, daidaliske Fester.
C. A.

Kithaironske Løve, et Uhyre, der efter gr.
Sagn, knyttede til Byen Thespiai i Boiotien,
havde taget Ophold paa Bjerget Kithairon
og derfra udbredte Ødelæggelse. En af
Herakles’ første Bedrifter var den, at han 18
Aar gl nedlagde dette Udyr.
H. A. K.

Kithara [gr. -’þara] (gr.) ell. Kitharis,
et antikt Strengeinstrument, den større og i
Bygning plumpere Form af den gr. Lyra. Den
har et firkantet Resonanslegeme — i
Modsætning til den runde ell. ovale Form
(Skildpaddeskallen) hos den egl. Lyre — med to
fremspringende Arme, ligeledes
stivere og mere firkantede end
det let svungne Horn paa
Lyren. Armene er forbundne med
en Tværstang, hvortil Strengene
fra 4 til 7 i Antal er fæstede
med Skruer. K. er efter al
Sandsynlighed af ass. Oprindelse,
findes ofte paa ægypt. Afb. og
naaede sin højeste Fuldendelse
i Grækenland, hvor den p. Gr. a.
sin større Udtryksevne særlig
fandt Anvendelse i
Kunstmusikken, medens Lyren var det
mere folkelige Instrument.
Apollo, der i Sagnet angives
som Opfinderen af K., afbildes
ofte, blandt andet paa den i Vatikanet værende
Statue, som Apollo Musagetes med K. i Armen
og i den for Kitharoderne hævdvundne
fodside Dragt. K. blev baaret i et Baand over
højre Skulder og støttedes under Spillet mod
Brystet ell. Hoften. Smlg. Barbitos,
Chelys, Lyra.
S. L.

Kithara.
Kithara.


Kitharode (gr.) kaldtes i det gamle
Grækenland en Sanger, der selv akkompagnerede sig
paa Kithara, særlig de professionelle Sangere,
der optraadte ved de religiøse og nationale
Fester, ved Fyrsternes Hoffer og ved private
Gildeslag, kort sagt overalt, hvor man med
Tonernes Magt vilde forhøje Livets Glæde.
S. L.

Kitin, d. s. s. Chitin.

Kition (Citium), By paa Cyperns
Sydøstkyst i Oldtiden i Nærheden af det nuv.
Larnaka. Den vatr anlagt af Fønikere. Stoikeren
Zenon var født her.
H. H. R.

Kitosamin (Chitosamin), Glukosamin,
en Aminosukker, Derivat af Glykose, og af
Sammensætningen CH2OH . (CHOH)3 . CHNH2 .
CHO, er først fremstillet ved Indvirkning af
Saltsyre paa Kitin (deraf Navnet), men kan
ogsaa faas ved Hydrolyse af Æggehvidestoffer.
K. danner farveløse Krystaller, der er let
opløselige i Vand, men Opløsningen sønderdeles
hurtigt; Kloridet danner farveløse
luftbestandige Krystaller, letopløselige i Vand,
tungtopløselige i Alkohol, uopløselige i Æter. Den
vandige Opløsning drejer det plansatte Lys
tilhøjre.
R. K.

Kitros (ell. Kitron), lille By i Makedonien
paa samme Sted, hvor Oldtidens Pydna laa.

Kittanning [’kitəniŋ?], Kittaning, By i
U. S. A., Staten Pennsylvania, ligger 60 km
NØ. f. Pittsburg paa venstre Bred af Alleghany
River. (1910) 4311 Indb. K., der har en meget
smuk Beliggenhed, var opr. en
Indianerlandsby og har bevaret dennes Navn. I Omegnen
findes Kul- og Jernminer.
G. Ht.

Kittelsen, Theodor, norsk Maler, f. 23.
Apr. 1857 i Kragerø, d. 21. Jan. 1914 i Kria.
I 1870’erne opholdt han sig ved Kunstakademiet
i München. Han vakte først Opsigt ved sit
Maleri »Strejke«, der trods Svagheder i Tegningen
gav et levende socialt Billede og var af ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free