Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjerulf, Halfdan - Kjerulf, Theodor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aar maatte K. paa egen Haand famle sig frem,
og først ved C. Arnold’s (s. d.) Ankomst til
Kria fik han en grundig og flersidig musikalsk
Uddannelse. Imidlertid havde han henledet
Opmærksomheden paa sig, og 1850 fik han et
offentligt Stipendium, hvormed han drog til
Leipzig for at fortsætte sine Studier under
Richter. Leipzig-Opholdet blev — uagtet det
ikke varede mere end et Aars Tid — af den
største Bet. for K. Med brændende Lyst og
Flid rettede han paa sine manglende
Kundskaber; men navnlig øvede Livet i Leipzig — det
var Romantikkens, Mendelssohn’s og
Schumann’s Blomstringstid — og Omgangen med de
studerende Kunstnere en stor og gavnlig
Indflydelse paa hans Udvikling som Musiker. Det
berigede i høj Grad hans Fantasi, udvidede
hans Blik for det kunstnerisk fuldkomne og
udviklede hans Evne til koncist at udtrykke
sine Tanker.
Efter sit Ophold i Leipzig nedsatte K. sig
som Musiklærer i Kria, hvor han ved sin
ideelle Opfattelse af Kunsten og ved den
Autoritet, der snart knyttede sig til hans Navn, men
navnlig ved sine Kompositioner kom til at øve
en stor og paa mange Maader vedvarende
Indflydelse paa Musiksansens Udvikling og
Smagens Forædling. K.’s svagelige Helbred tillod
ham ikke som udøvende at tage større Del i
det hjemlige Musikliv; dog aabnede han
sammen med J. G. Conradi (s. d.) 1857
»Abonnementskoncerterne«, der med deres respektable
Orkester og gode Kor gav Stødet til en rigere
Udvikling af Hovedstadens Musikliv, idet
Publikum fik Anledning til at høre en Række
betydelige og klassiske Værker. Efter 2 Aars
Forløb maatte dette Foretagende dog stilles i
Bero, for en Del vistnok p. Gr. a. K.’s
Sygelighed, der ikke taalte de mange anstrengende
Prøver og de med en saadan Stilling
uundgaaelige Skuffelser og Trakasserier,
forkrøblede som de kunstneriske Forhold dengang var
i Norges Hovedstad. — Kom saaledes K. til —
enkelte Ferieture til Tyskland og Paris
fraregnede — at føre et temmelig tilbagetrukkent,
stille og indadvendt Liv, hvad der vistnok
passede bedst for hans fine, lidt bly Naturel, fik
han dog, som allerede nævnt, stor og varig
Indflydelse paa ikke blot Hovedstadens, men
Landets Musikliv. Han var en udmærket og
meget søgt Klaverlærer, og fl. af Norges mest
fremragende Klaverspillere, deriblandt Fru
Erika Nissen (s. d.) og Fru Agathe Grøndahl
(s. d.), har været hans Elever. Ved sin fine og
skarpe, paa een Gang rammende og humane
Kritik bidrog han meget til at klare
Begreberne om Kunst i det Samfund, hvori han virkede.
Men fremfor alt har han som Tonedigter
grebet varig ind i norsk musikalsk Kunst. Ganske
vist er hans Virksomhed som Komponist
væsentlig knyttet til Romancen; men her er den
ogsaa af grundlæggende Bet., og han betegnes
med Rette som den norske Romances Fader.
Fra den tyske »Lied«, som den repræsenteres
af Schubert, Mendelssohn og Schumann, vandt
hans dybe poetiske Natur og betydelige
Kompositionstalent, gennem en fin Opfattelse og
Tilegnelse af den norske Folkemusiks
Ejendommeligheder, lidt efter lidt frem til fuld
Selvstændighed, og til Tekster af Welhaven,
Wergeland, Bjørnson, Moe, Th. K. o. fl. skabte
han uden Spor af Effektjageri en Række helt
nationale Romancer og lagde derved en
Grundvold, hvorpaa der kunde bygges og har været
bygget videre.
K. udmærker sig som Komponist ved en
flydende, oftest selvstændig Melodik, en sund,
ukunstlet, fin og hyppig karakteristisk
Harmonik og i Romancerne ved en betydelig Evne
til at gribe Digtets Grundstemning, der
yderligere karakteriseres ved et ofte aandrigt og
omhyggelig udarbejdet Akkompagnement. Naar
K. undgik de større Musikformer, har man
søgt Aarsagen dertil dels i, at hans
musikalske Uddannelse først begyndte i en saa
fremrykket Alder, at det faldt ham vanskeligt at
tilegne sig og blive Herre over den store Form,
dels i, at hans altid vaagne og stærkt
udviklede Selvkritik ikke tillod ham at gøre noget
halvt ell. mindre fuldkomment. Det er dog
maaske tilladt at tro, at hans Sygelighed her
lagde ham de største Hindringer i Vejen; der
er nemlig saavel i enkelte af hans
Klaverværker som navnlig i hans Polonæse til
»Kunstnerkarnevalet« en saadan Bredde og Sikkerhed
i Periodebygningen, at Skridtet til Sonaten ell.
endog Symfonien skulde synes ganske kort.
Imidlertid indtager K. ved det, han har ydet,
en meget fremskudt Plads i den norske
Musik, og »som en af Banebryderne for den
fremspirende nationale Tonekunst og som en af de
første, der øste af og forstod at benytte den
uudtømmelige Kilde, som vælder frem i vor
Folkemusik, vil hans Navn stedse være
uopløselig knyttet til den horske Kunsthistorie«
(Conradi: »Musikkens Historie«). — Omkr. 30
trykte Værker, deraf 10 Hæfter
Klaverkompositioner, 16 Hæfter Romancer og Sange med
Klaverakkompagnement, en hel Række
Mandskor, hvoraf fl. fremdeles tilhører alle nordiske
Sangforeningers faste Repertoire, samt
»Troubadouren« af Welhaven for Tenorsolo, Kor og
Klaver. (Litt.: J. G. Conradi, »Oversigt
over Musikkens Udvikling i Norge«; A.
Grønvold, »Norske Musikere«).
J. H.
Kjerulf [’Kærulf], Theodor, norsk Geolog
og Digter, Komponisten Halfdan K.’s yngste
Broder, f. i Kria 30. Marts 1825, d. smst. 25.
Oktbr 1888, blev Student 1843 og Bjergkandidat
1847. 1849 fik han Universitetsstipendium til sin
første geologiske Studierejse til
Hardangervidden. Det Keilhau’ske Standpunkt i Geologien
tilfredsstillede ham ikke, og i den Tanke at lære
Vulkanisme i Arbejde at kende rejste han 1850
til Island. 1851—53 tilbragte han i Udlandet,
dels ivrig beskæftiget i kemiske Laboratorier (i
Bonn hos Bischoff og i Heidelberg hos Bunsen),
dels i Universitetsferierne paa geologiske
Vandringer i Eifel, i Harz, i Erzgebirge og i Tyrol.
Efter disse Vandre- og Læreaar vendte K. hjem,
hvor han i de følgende Aar udførte en Rk.
Bjergartsanalyser, samtidig med at han
gennemstrejfede og kortlagde det allerede dengang
saa meget omtalte og omdiskuterede
»Christianiaterritorium«. Senere udstraktes disse Rejser
ogsaa til fjernere liggende Egne. Resultaterne af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
