Print (PDF) - On this page / på denna sida - Kjerulf ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kierulf - 38 - Aar maatte K. paa egen Haand famle sig frem, I og først ved C Arnold's (s. d.) Ankomst til Kria fik ban en grundig og flersidig musikalsk Uddannelse. Imidlertid hawde han henledet Opmærksomheden paa sig, og 1850 fik han et offentligt Stipendium, hvormed han drog til Leipzig for at fortsætte sine Studier under Richter. Leipzig-Opholdet blev — uagtet det ikke varede mere end et Aars Tid — af den største Bet. for K. Med brændende Lyst og Flid irettede hah paa sine manglende Kundskaber; men navnlig øvede Livet i Leipzig — det var Romantikkens, Mendelssohns og Schu-mann's Blomstringstid '— og Omgangen med de studerende Kunstnere en stor og gavnlig Indflydelse paa hians Udvikling som Musiker. Det berigede i høj Grad hans Fantasi, udvidede hans Blik for det kunstnerisk fuldkomne og udviklede hans Evne til koncist at udtrykke sine Tanker. Efter sit Ophold i Leipzig nedsatte K. sig som Musiklærer i Kria, hvor han ved sin ideelle Opfattelse af Kunsten og ved, den Autoritet, der snart knyttede sig til hans Navn, men navnlig ved sine Kompositioner kom til at øve en stor og paa mange Maader vedvarende Indflydelse paa Musiksansens Udvikling og Sma*-gens Forædling. K/s svagelige Helbred tillod ham ikke som udøvende at tage større Del i det hjemlige Musikliv; dog aabnede ban sammen med J. G. Conradi (s. d.) 1857 »Abonne-mentskoncerterne«, der med deres respektable Orkester og gode Kor gav Stødet til en rigere Udvikling af Hovedstadens Musikliv, idet Publikum fik Anledning til at høre en Række betydelige og klassiske Værker. Efter !2 Aars Forløb maatte dette Foretagende dog stilles i Bero, for en Del vistnok p. Gr. a. K.'s Sygelighed, der ikke taalte de malnge anstrengende Prøver og de med en saadan Stilling uund-gaaelige Skuffelser og Trakasserier, forkrøblede som de kunstneriske Forhold dengang var i Norges Hovedstad. — Kom saJaledes K. til — enkelte Ferieture til Tyskland og Paris fraregnede — at føre ét temmelig tilbagetrukkent, stille og indadvendt Liv, hvadj der vistnok passede bedst for bains mie, lidt bly Naturel, fik han dog, som allerede nævnt, stor oig varig Indflydelse paa ikke blot Hovedstadens, men Landets Musikliv. Han var en udmærket og meget søgt Klaverlærer, og fl. af Norges mest fremragende Klaverspillere, deriblandt Fru Erika Nissen (s. d.) og Fru Agathe Grøndahl (s. d.), har været hans Elever. Ved sin fine og skarpe, paa een Gang rammende og humane Kritik bidrog han meget til at klare Begreberne om Kunst i det Samfund, hvori han virkede. Men fremfor alt har han som Tonedigter grebet varig ind i norsk musikalsk Kunst. Ganske vist er hans Virksomhed som Komponist væsentlig knyttet til Romancen; men her er den ogsaa af grundlæggende Bet., og han betegnes med Rette som den norske Romances Fader. Fra den tyske »Lied«, som den repræsenteres af Schubert, Mendelssohn og Schumann, vandt håns dybe poetiske Natur og betydelige Kom-positionstalent, gennem en fin Opfattelse og Tilegnelse af den norske Folkemusiks Ejen- dommeligheder, lidt efter lidt frem til fuld Selvstændighed, og til Tekster af Welhaven, Wergeland, Bjørnson, Moe, Th. K. o. fl. skabte han uden Spor af Effektjageri en Række helt nationale Romancer og lagde derved en Grundvold, hvorpaa der kunde bygges og har været bygget videre. K. udmærker sig som Komponist ved en flydende, oftest selvstændig Melodik, en sund, ukunstlet, fin og hyppig karakteristisk Harmonik og i Romancerne ved en betydelig Evne til at gribe Digtets Grundstemning, der yderligere karakteriseres ved et ofte aandrigt og omhyggelig udarbejdet Akkompagnement. Naar K. undgik de større Musikformer, bar man søgt Aarsagen dertil dels i, at hans musikalske Uddannelse først begyndte i en saa fremrykket Alder, at det faldt ham vanskeligt at tilegne sig og blive Herre over den store Form, dels i, at hans altid vaagne og stærkt udviklede Selvkritik ikke tillod ham at gøre noget halvt ell. mindre fuldkomment. Det er dog maaske tilladt at tro, at hans Sygelighed her lagde ham de største Hindringer i Vejen; der er nemlig saavel i enkelte af hans Klaverværker som navnlig i hans Polonæse til »Kunstnerkarnevalet« en saadan Bredde og Sikkerhed i Periodebygningen, at Skridtet til Sonaten ell. endog Symfonien skulde synes ganske kort. Imidlertid indtager K. ved det, han har ydet, en meget fremskudt Plads i den norske Musik, og »som en af Banebryderne for den fremspirende nationale Tonekunst og som en af de første, der øste af og forstod at benytte d^i> uudtømmelige Kilde, som vælder frem i vor Folkemusik, vil hans Navn stedse være uopløselig knyttet til den horske Kunsthistorie« (Conradi: »Musikkens Historie«). — Omkr. 30 trykte Værker, deraf 10 Hæfter Klaverkompositioner, 16 Hæfter Romancer og Sange med Klaverakkompagnement, en hel Række Mandskor, hvoraf fl. fremdeles tilhører alle nordiske Sangforeningers faste Repertoire, samt »Troubadouren« af Welhaven for Tenorsolo, Kor og Klaver. (Litt.: J. G. Conradi, »Oversigt over Musikkens Udvikling i Norge«; A. Grønvold, »Norske Musikere«). /. H. Kjerulf [''Rærulf], Theodor, norsk Geolog I og Digter, Komponisten Halfdan K.'s yngste Broder, f. i Kria 30. Marts 1825, d. smst. 25. Oktbr 1888, blev Student 1843 og Bjergkandidat 1847. 1849 fik han Universitetsstipendium til sin første geologiske Studierejse til Hardangervid-den. Det Keilhau'ske Standpunkt i Geologien tilfredsstillede ham ikke, og i den Tanke at lære I Vulkanisme i Arbejde at kende rejste han 1850 til Island. 1851—53 tilbragte han i Udlandet, I dels ivrig beskæftiget i kemiske Laboratorier (i Bonn hos Bischof! og i Heidelberg hos Bunsen), dels i Universitetsferierne paa geologiske Vandringer i Eifel, i Harz, i Erzgebirge og i Tyrol. Efter disse Vandre- og Læreaar vendte K. hjem, hvor han i de følgende Aar udførte en Rk. Bjergartsanalyser, samtidig med at han gen-nemstrejfede og kortlagde det allerede dengang saa meget omtalte og omdiskuterede »Christiania-territorium«. Senere udstraktes disse Rejser og-I saa til fjernere liggende Egne. Resultaterne af Artikler, der savnes underK, maa søges under C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
