Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjove - Kjutahia - Kjær - Kjær, Johan Albert Julius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kysten, ofte midt i Kolonier af andre Søfugle,
trods det Fjendskab, disse viser den; men
aldrig yngler den nær sammen med andre af
sin egen Art. Reden ligger oftest paa en Tue;
uden Underlag lægges her de to olivengraa,
brunplettede Æg, c. 55 mm lange, 41 mm
brede, som den tappert forsvarer.
Den lille K. (norsk: Fjeldjo) (Lestris
longicauda Vieill.), den mindste Art, ligner i
Ydre meget K., adskiller sig fra den foruden
ved den ringere Størrelse (Vinge c. 300 mm,
Løb c. 37 mm) ved flg.: De to midterste
Halefjer er enormt forlængede, rager indtil 200 mm
frem over de andre; Næbbet er mindre med
kortere Vokshud, og kun de to yderste
Svingfjer har hvide Skafter. Løbet er af blaalig
Farve, og alle de mørke Fjer har et askegraat
Anstrøg. — Ogsaa af denne Art findes baade en
lys og en mørk Form. — Den lille K. er en
højnordisk Art, der sjælden yngler S. f.
Polarkredsen; i Nordgrønland er den alm., i Norge
yngler den hyppig i Finmarken, af og til
betydelig længere mod S. helt ned til c. 62° n.
Br., træffes kun sjælden ved de sydlige Kyster;
i Danmark er den jævnlig truffet. Den lever
og jager i Flokke, synes mindre end de øvrige
K. at jage Byttet fra andre Fugle, men ernærer
sig, i hvert Tilfælde i Norge, for en væsentlig
Del af Lemminger (Myodes lemnus), Fugleæg
og Bær. Reden findes paa Fjeldsletter, ofte højt
til Vejrs og næsten altid langt fra Kysten; i
Norge er den endog truffet ynglende paa
Dovrefjeld og sydligere, hvor dens Ynglen synes at
være afhængig af Lemmingernes Forekomst.
Dens Skrig ligner ikke K.’s, fra hvilken den
ogsaa let kendes ved sin ejendommelige,
hoppende Flugt. Æggenes Tal er 1—3, 54 mm
lange, 37 mm brede, olivengrønne med mørke
Pletter.
O. H.
Kjutahia (Kutahia, Oldtidens Kotyaion),
By i det vestlige Lilleasien, Vilajetet
Chodavendikjar, ligger 950 m o. H. i en frugtbar Egn
ved Krydsningspunktet af fl. Veje og har
35—40000 Indb., overvejende Muhammedanere.
Handelen er livlig; der udføres Opium, Uld,
Gedehaar og Merskum. Af Industriprodukter er
Fajancevarer af Bet. I Byen findes en gl
byzantinsk Fæstning.
M. V.
Kjær, Herred i det nordlige Nørrejylland,
det største i Aalborg Amt, langs Nordkysten af
Limfjorden, begrænses mod N. og V. af
Hjørring Amt (Dronninglund, Børglum og Hvetbo
Herreder), mod S. af Limfjorden og mod Ø. af
Kattegat. Øen Egholm i Limfjorden hører til
Herredet. Dets største Udstrækning fra VNV.
til ØSØ. er c. 42 km, den største Bredde fra
N. til S. er c. 19 km. Det er c. 536 km2 (53614
ha) og har (1921) i Landdistrikterne 24099 Indb.
(1801: 7951, 1840: 11872, 1880: 16947, 1901: 18818),
ɔ: c. 45 paa 1 km2, saa at det hører til de
middelgodt befolkede Herreder i Jylland. Midten
af Herredet er opfyldt af Højder, der er en
Fortsættelse af de jydske Højdebanker, og som
fortsættes videre op i Højvendsyssel; lige N. f.
Nørre-Sundby hæver Skansebakke og Lynghøj
sig til 51,5 og 36,5 m; NØ. herfor ligger Hammer
Bakker, hvis højeste Punkt er 88 m, og SØ. f.
dette ligger endnu et isoleret Bakkeparti med
Hellighøje, 50 m. I øvrigt er Herredets
Overflade lavtliggende, idet Terrainet med bakkede
og sandede Jorder skraaner ned til Kattegat
mod Ø., og mod V. gaar det over i en stor
Slette, hvoraf en Del i Herredets vestlige Del
er opfyldt af den største Del af den store
Vildmose. Store Strækninger af de lavtliggende Dele,
navnlig langs Limfjorden, er dækkede af Moser
og Kær. Af de mange smaa Vandløb, der søger
ud til Kattegat og Limfjorden, nævnes Lindholm
Aa, der falder i Limfjorden V. f. Nørre-Sundby;
paa Herredets Nordøstgrænse løber Gjer Aa,
paa Vestgrænsen Rye Aa. Den sydøstlige Del
har en Del Skov, navnlig Ælle- og Birkeskove,
for øvrigt er Skov spredt sparsomt over det
hele. Frugtbarheden er ikke stor, idet der i
Gennemsnit gaar c. 60 ha paa 1 Td.
Hartkorn, Af hele Arealet var i 1912 c. 18880
ha besaaéde, 23260 Eng, Græsgang og Brak,
3900 Mose, 2265 Skov og Plantage og 3560
ubenyttet. Der var 1919 7221 Heste, 31031 Stkr
Hornkvæg, 8999 Svin og 8214 Faar (1914 henh.
7485; 34747, 19673 og 8578). Herredet er delt i
14 Sogne; det samlede Hartkorn var 1912 3246
Tdr, og Antallet af Gaarde og Huse var 1921
4711. I Herredet ligger Købstaden Nørresundby.
I gejstlig Henseende udgør det et eget Provsti,
i verdslig Henseende hører det under
Retskredsen Nørresundby Købstad og K. Herred m. m.
— K. Herred, i Valdemar II’s Jordebog kaldet
Kyærræhæreth, hørte i Middelalderen til Vendle
Syssel (Vendsyssel), senere til Aalborghus Len
og fra 1660 til Aalborghus, Aastrup og Sejlstrup
og Børglum Amter, indtil det 1793 indlemmedes
i Aalborg Amt. (Litt.: C. Christensen,
»K. Herreds Skove navnlig i 17. Aarh.«, i »Fra
Himmerland og K. Herred« I, II og IV).
H. W.
Kjær [Kæ.r], Johan Albert Julius,
norsk Bibliotekar og Filolog, f. 26. Septbr 1852
i Bergen, blev Student 1869, cand. mag. 1875.
Det flg. Aar blev han ansat som Amanuensis ved
Universitetsbiblioteket, hvor han 1882 blev
konstitueret, 1883 fast ansat i den nyoprettede
Underbibliotekarpost. 1898 fik han Titel af
Bibliotekar og 1918 af Førstebibliotekar. Som
Biblioteksmand har K. stor Fortjeneste af
Planlæggelsen af Bibliotekets systematiske Nyordning
og af Udarbejdelsen af Katalogerne over Fagene
Filologi og Naturvidenskab. Af hans litterære
Produktion kan nævnes hans Bearbejdelse (1880)
af P. A. Munch’s »Norrøne Gude- og Heltesagn«
(fra 1854), som derved blev bragt i
Overensstemmelse med de sidste Tiaars mytologiske
Forskning, og hans Deltagelse i Udgaven af O.
Rygh’s »Norske Gaardnavne«. Af dette Værk
har han besørget Bd IV, 2 »Kristians Amts 2.
Halvdel« (1902), Bd VI »Jarlsberg og Larviks
Amt« (1907), Bd VII »Bratsberg Amt« (1914), Bd
IX »Lister og Mandal Amt« (1912) og Bd XII »N.
Bergenhus Amt« (1919); med det sidste Bd er
Bearbejdelsen af det af Rygh efterladte
Manuskript afsluttet. I disse Bd er til Rygh’s
Oplysninger om Gaardhavnenes Udtale og
Skrivemaade i ældre Tid knyttet indgaaende
Undersøgelser af Navnenes opr. Former og sproglige
Bet. Han har endvidere udgivet forsk.
Lærebøger i Historie for Middelskolen og
Folkeskolen. Siden 1903 er K. Medlem af Kria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
