Print (PDF) - On this page / på denna sida - Kjerulf ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 41 - Kiær sten, ofte midt i Kolonier af andre Søfugle, trods det Fjendskab, disse viser den; men aldrig yngler den nær sammen med andre af sin egen Art. Reden ligger oftest paa en Tue; uden Underlag lægges her de to olivengraa, brunplettede Æg, c. 55 mm lange, 41 mm brede, som den tappert forsvarer. D e n 1 i 11 e K. (norsk: F j e 1 d j o) (Lesiris longicauda Vieill.), den mindste Art, ligner i Ydre meget K., adskiller sig fra den foruden ved den ringere Størrelse (Vinge c. 300 mm, Løb c. 37 mm) ved flg.: De to midterste Halefjer er enormt forlængede, rager indtil 200 mm frem over de andre; Næbbet er mindre med kortere Vokshud, og kun de to yderste Svingfjer har hvide Skafter. Løbet er af blaalig Farve, og .alle de mørke Fjer har et askegraat Anstrøg. — Ogsaa af denne Art findes baade en lys og en mørk Form..— Den lille K. er en høj nordisk Art, der sjælden yngler S. f. Polarkredsen; i Nordgrønland er den alm., i Norge yngler den bjyppig i Finmarken, af og til betydelig længere mod S. helt ned til c/62 n. Br., træffes kun sjælden ved de sydlige Kyster; i Danmark er den jævnlig truffet. Den lever og jager i Flokke, synes mindre end de øvrige K. at jage Byttet fra andre Fugle, men ernærer sig, i hvert Tilfælde i Norge, for en væsentlig Del af Lemminger (Myodes lemnus), Fugleæg og Bær. Reden findes paa Fjeldsletter, ofte højt til Vejrs og næsten adtid langt fra Kysten; i Norge er den endog truffet ynglende paa Dovre-fjeld og sydligere, hvor dens Ynglen synes at være afhængig af Lemmingernes Forekomst. Dens Skrig ligner ikke K.'s, fra hvilken den ogsaa let kendes ved sin ejendommelige" hoppende Flugt. Æggenes Tal er 1—3, 54 mm lange, 37 mm brede, olivengrønne med mørke Pletter. 6.H. Kjutahia (Kutahia, Oldtidens Kotyaion), By i det vestlige Lilleasien, Vilajetet Choda-vendikjar, ligger 950 m o. H. i en frugtbar Egn ved Krydsningspunktet af fl. Veje og har 35--40000 Indb., overvejende Muhammedanere. Handelen er livlig; der udføres Opium, Uld, Gede-haar og Merskum. Af Industriprodukter er Fajancevarer af Bet. I Byen findes en gl byzantinsk Fæstning. M. V. Kjær, Herredi det nordlige Nørrejylland, det største i Aalborg Amt, langs Nordkysten af Limfjorden, begrænses mod N. og V. af Hjørring Amt (Dronninglund, Børglum og Hvetbo Herreder), mod S. af Limfjorden ogi mod 0. af Kattegat. Øen Egholm i Limfjorden hører til Herredet. Dets største Udstrækning fra VNV. til ØSØ. er e. 42 km, den største Bredde fra N. til S. er c. 19 km. Det er c. 536 km2 (53614 ha) og har (1921) i Landdistrikterne 24099 Indb. (1801: 7951, 1840: 11872, 1880: 16947, 1901: 18818), o: c. 45 paa 1 km2, saa at det hører til de middelgodt befolkede Herreder i Jylland. Midten af Herredet er opfyldt af Højder, der er en Fortsættelse af de jydske Højdebanker^ og som fortsættes videre op i Højvendsyssel; lige N. f. Nørre-Sundby hæver Skansebakke og Lynghøj sig til 51.5 og 36,5 m; NØ. herfor ligger Hammer Bakker, hvis højeste Punkt er 88 m, og SØ. f. dette ligger endnu et isoleret Bakkeparti med Hellighøje, 50 m. I øvrigt er Herredets Overflade lavtliggende, idet Terrainet med bakkede og sandede Jorder skraaner ned iil Kattegat mod 0., og mod V. gaar det over i en stor Slette, hvoraf en Del i Herredets vestlige Del er opfyldt af den største Del af den store Vildmose. Store Strækninger af de lavtliggende Dele, navnligrTangs Limfjorden, er dækkede af Moser og Kær. Af de mange smaa Vandløb, der søger ud til Kattegat og Limfjorden, nævnes Lindholm Aa, der falder i Limfjorden V. f. Nørre-Sundby; paa Herredets Nordøstgrænse løber Gjer Aa, paa Vestgrænsen Rye Aa. Den sydøstlige Del har en Del Skov, navnlig Ælle- og Birkeskove, for øvrigt er Skov spredt sparsomt over det hele. Frugtbarheden er ikke stor, idet der i Gennemsnit gaar c. 60 ha paa 1 Td. Hartkorn, Af hele Arealet var i 1912 c. 18880 ha besaaéde, 23260 Eng, Græsgang og Brak, 3900 Mose, 2265 Skov og Plantage og 3560 ubenyttet. Der var 1919 7221 Heste, 31031 Stkr Hornkvæg, 8999 Svin og 8214 Faar (1914 henh. 7485; 34747, 19673 og 8578). Herredet er delt i 14 Sogne; det samlede Hartkorn var 1912 3246 Tdr, og Antallet af Gaarde og Huse var 1921 4711. I Herredet ligger Købstaden Nørresundby. I gejstlig Henseende udgør det et eget Provsti, i verdslig Henseende hører det under Retskredsen Nørresundby Købstad og K. Herred m. m. — K. Herred, i Valdemar II's Jordebog kaldet Kyærræhæreth, hørte i Middelalderen til Vendle Syssel (Vendsyssel), senere til Aalborghus Len og fra 1660 til Aalborghus, Aastrup og Sejlstrup og Børglum Amter, indtil det 1793 indlemmedes L Aalborg Amt. (Litt.: C. Christensen, "»K. Herreds Skove navnlig i 17. Aarh.«, i »Fra Himmerland og K. Herred« I, II og IV). H. W. Kjær [Ræ.r], Johan Albert Julius, norsk Bibliotekar og Filolog, f. 26. Septbr 1852 i Bergen, blev Student 1869, cand. mag. 1875. Det flg. Aar blev han ansat som Amanuensis ved Universitetsbiblioteket, hvor han 1882 blev konstitueret, 1883 fast ansat j. den nyoprettede Underbibliotekarpost. 1898 fik han Titel af Bibliotekar og 1918 af Førstebibliotekar. Som Biblioteksmand har K. stor Fortjeneste af Planlæggelsen af Bibliotekets systematiske Nyordning og af Udarbejdelsen af Katalogerne over Fagene Filologi og Naturvidenskab. Af hans litterære Produktion kan nævnes hans Bearbejdelse (1880) af P. A. Munch's »Norrøne Gude- og Heltesagn« (fra 1854), som derved blev bragt i Overensstemmelse med de sidste Tiaars mytologiske Forskning, og hans Deltagelse i Udgaven af O. Rygh's »Norske Gaardnavne«. Af dette Vterk har han besørget Bd IV, 2 »Kristians Amts Z Halvdel« (1902), Bd VI »Jarlsberg og Larviks Amt« (1907), Bd VII »Bratsberg Amt« (1914), Bd IX »Lister og Mandal Amt« (1912) og Bd XII »N. Bergenhus Amt« (1919); med det sidste Bd er Bearbejdelsen af det af Rygh efterladte Manuskript afsluttet. I disse Bd er til Rygh's Oplysninger om Gaardhavnenes Udtale og Skrivemaade i ældre Tid knyttet indgaaende Undersøgelser af Navnenes opr. Former og sproglige Bet. Han har endvidere udgivet forsk. Lære^ bøger i Historie for Middelskolen og Folkeskolen. Siden 1903 er K. Medlem af Kria Artikler, der savnes under K, maa søges under C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
