Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavn (Handel og Samfærdsel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Spanien, og K. er nu Rigets betydeligste
By. Under Christian III blev Havnen, der opr.
kun strakte sig gennem Kanalen fra
Bremerholm og et Stykke langs Slotsholmen (omtr.
fra nuv. Holmens Bro og til ud for
Assistenshuset), uddybet og udvidet over mod Amager.
Handelsstanden var nu delt i to Lav:
Købmændenes (Klædebolavet ell. Vandtsniderlavet) og
Kræmmernes, henh. Engros- og
Detailhandlerne; desuden regnedes Bryggerlavet til
Handelen, og under Christian IV kom Skipperlavet
til. K.’s Handelsret paa Island og Færøerne
gaar tilbage til disse Tider. Det isl. Kompagni,
der udstyredes med Monopol for Handelen paa
Island m. v. og havde sit Hovedsæde i K.,
oprettedes dog først 1602. Til Christian IV’s
Regeringstid hører i øvrigt Opførelsen af
Børsbygningen, hvori opr. dreves Detailhandel med
alle Slags Varer, og Anlægget af
Christianshavn med deraf flg. betydelige Udvidelser af
Havnen og Skibsfarten paa Staden. Det isl.
Kompagni efterfulgtes snart af andre, som
store Forventninger knyttede sig til: 1616 Det
ostindiske Kompagni, der dog kun under
mange Vanskeligheder holdtes i Live i c. 30 Aar,
men genopstod 1670 i en ny Skikkelse, 1625 et
Vestindisk Kompagni, 1636 et Guinesisk og
afrikansk Kompagni og s. A. et Østersøisk
Kompagni. Disse Foretagender blev dog ganske
uden Bet., men vidner om den
Virksomhedstrang, der da besjælede den kbhvn’ske
Handelsstand, som talte adskillige betydende Mænd
(Mikkel Vibe, Brødrene Braem).
Kompagnidannelsen til Fremme af
Storhandelen og Landets direkte Forsyning med
oversøiske Produkter fortsattes og bidrog, trods
alle uheldige Erfaringer, til at styrke K.’s
Stilling som Handels- og Skibsfartsby, ligesom
der af Enevoldskongerne paa andre Maader
blev lagt Vægt paa Fremme af Residensstaden
og dens Næringsveje. Den fik for en Tid (fra
1726) udelukkende Oplagsret (en Slags
Kreditoplag) for de »fire Species«: Vin, Brændevin,
Salt og Tobak, og for grove Varer (Korn,
Metaller). 1762 tilstodes der K. Godtgørelse for
Fjerdedelen, senere Halvdelen af erlagt Told
og Konsumtion for Vin og Brændevin, der
herfra udførtes til Provinstoldsteder, samt
Trediedelen af Afgifterne for Salt; der gaves
Kredit for Pakhuslejen og opførtes ved
Havnen store Pakhuse. Under disse Forhold kom
langt det meste af Landets Indførsel over K.,
og herfra kom en livlig Handel i Stand med
Provinsen og Norge. Bl. de mange
Handelskompagnier, der opstod og forsvandt, var der
eet, Asiatisk Kompagni (1732), der hævede sig
højt over de andre. Udstyret med store
Privilegier (bl. a. Fritagelse for Øresundstold)
holdt det gennem mange Aar (til 1807) en
regelmæssig Fart i Gang paa Ostindien og Kina
og hjembragte til K. mange kostbare Varer,
der herfra solgtes videre, navnlig i
Østersøhavnene. 1770’erne—1806 var Kompagniets
gyldne Tid og en »glimrende Handelsperiode«
for K. 1772—84 udsendte Kompagniet 31 Skibe
til Kina og 26 til Indien, foruden at Private
sendte 49 til Ostindien, og i disse og de flg.
20 Aar hjembfagtes i alt Varer for over 300
Mill. Kr. Krigen 1807 medførte Kompagniets
Ruin; det opløstes dog først 1843, og endnu
staar dets Kontor- og Pakhusbygninger paa
Christianshavn til Minde om det. Et Vestindisk
Kompagni, oprettet 1671, drev i godt 100 Aar
Handel paa St Thomas, Guinea og senere St
Croix. Det Almindelige Kompagni af 1747 drev
Mellemhandel paa Østersøen og fik
efterhaanden Eneret paa den grønlandske, islandske og
finmarkske Handel; det opløstes 1774. I det
hele betegner Perioden fra Midten af 18. til
Beg. af 19. Aarh. et mægtigt Opsving i K.’s
Omsætning og Forretningsliv, særlig i de Aar,
da Danmark som neutral Magt drog Fordel af,
at andre Lande var i Krig. K. blev Centrum
for Østersøhandelen, for Handelen paa
Provinsen, Norge og Bilandene. Landbrugets
Fremgang efter Landboreformerne fremmede
denne Udvikling; men Toldreformen af 1797, der
brød med Merkantilismen og fjernede de
fleste af K.’s Privilegier paa Handelens
Omraade, gik dog i modsat Retning. Kriserne 1783
og 1799 bragte siden Rystelser med sig og
Krigen 1807—14 ødelagde endelig ganske K.’s
Storhandel og Skibsfart. Under den store
Handelsperiode opstod Grossererstanden i K. Bl.
Købmænd og Handelshuse fra denne Tid kan
nævnes: Ryberg og Thygesen, Niels Brock, Jørgen
Bech, Fr. de Coninck, Joh. P. Suhr, Peter
Tutein, Meyer & Trier og Moses Melchior,
Peschier & Co., E. Erichsen og Duntzfeldt.
De store Handelshuse havde deres egne Skibe
og byggede sig deres egne Palæer og Gaarde.
Peschier’s Gaard er nu Landmandsbankens
Hovedkontor, Erichsen’s er Handelsbankens paa
Kongens Nytorv.
Detailhandelen er fra gl Tid foregaaet
for en stor Del som Torve- og Markedshandel.
Handelen med Korn og Fedevarer paa Gl og
Nytorv, med Grønsager paa Højbroplads (i
ældre Tid Amagertorv) og Fisk ved Gl Strand
gaar saaledes langt tilbage i Tiden; Torvehandel
paa Vandkunsten, Graabrødretorv m. fl. St.
synes at være kommet til paa Frederik III’s
eller Christian V’s Tid. Slagterboder og andre
fandtes paa denne Tid forsk. Steder i Byen
og i Hovedgaderne Butikker med Skilte,
Haandværkeres og Kræmmeres. Der var — fra c. 1700
— 4 Handelslav (Hørkræmmerne, Vintapperne,
Urtekræmmerne og Silke- og Uldkræmmerne),
hvortil c. 1807 kom Isenkræmmerlavet. Ved
1800 var Antallet af Hørkræmmere 40 med c.
70 Svende og Drenge, af Vintappere noget
lgn., af Urtekræmmere godt 100 med c. 200
Svende og Drenge og af Manufakturhandlere et
lgn., men ret skiftende Antal. Uden for
Lavene var adskillige Handelsfag, hvor Næringen
kun var betinget af Borgerbrev; Handel med
Grønsager, Brød og Brænde var fri Næring.
Af Værtshusholdere synes Antallet at have
været stort. Butikkerne var efter Nutidsbegreb
højst uanselige, i Kældere ell. lave Stuer. Først
ind i 19. Aarh. henleder enkelte
»Galanteriforretninger« Opmærksomheden paa sig ved
deres fornemmere Udstyrelse.
Krigen 1807—14, Bombardementet og
Handelsflaadens Opbringeise ødelagde ganske K.’s
glimrende Stilling som Handelsby. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
