Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kléber, Jean Baptiste - Klebes Hammer - Klebs, Edwin - Klecho - Kleeberg-Samuel, Clotilde - Kleen, Fredrik Herman Rikard - Kleiber, Joseph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maestricht og stod i Begreb med at gaa i
Vinterkvarter, da han pludselig blev kaldt til Rhinen
for under Jourdan at kæmpe mod
Østerrigerne. Efter at de fr. Hære først havde kæmpet
med vekslende Held og endog trængt langt over
Rhinen, gik det 1796 saaledes tilbage for dem,
at Misfornøjelsen og Modløsheden bredte sig
med rivende Fart og til sidst naaede selve
Hærens Spidser. Af den Grund søgte og fik K.
sin Afsked Jan. 1797. Da General Bonaparte
udrustede sit Ekspeditionskorps til Ægypten,
henvendte han sig til K. for at faa ham til at
overtage Befalingen over en af Hærens 6
Divisioner, og K. gik med Glæde ind paa Tilbudet.
Han udmærkede sig saaledes i det ægypt.
Felttog, at Bonaparte ved sin pludselige Afrejse til
Frankrig (Aug. 1799) ansaa K. for selvskrevet
til at overtage Overkommandoen over
samtlige fr. Stridskræfter i Ægypten. K. tabte ikke
Modet under de særdeles vanskelige Forhold,
men udfoldede en Energi og et
Administrationstalent, der gjorde ham forgudet bl. hans
Undergivne. Da Forholdene imidlertid lidt efter
lidt viste sig at være ganske haabløse for
Franskmændene, indledede K. Underhandlinger
med Storvesiren for at faa fri Afrejse til
Frankrig. Englændernes brutale Indblanding i
Underhandlingerne og Nægtelse af enhver
Kapitulation, medmindre den fr. Hær vilde strække
Vaaben og som Krigsfanger lade sig føre til
England, bragte Sagen til at strande. K.
samlede da resolut alle de Tropper, han kunde
disponere over, og vandt et afgørende Slag ved
Heliopolis over Tyrkernes mange Gange større
Hær. Dermed var K. ubestridt Herre i
Ægypten, hvor han paa ny udfoldede en storslaaet
Energi for at gøre et forlænget Ophold for den
fr. Hær muligt. Situationen bedredes for hver
Dag, der gik, til en fanatisk Syrer ved at
snigmyrde K. under et Ophold i Kairo
hidførte Tabet af Ægypten for Frankrig og
berøvede den fr. Hær en af dens dygtigste og
mest afholdte Førere. 1840 rejste Byen
Strassbourg en Statue for ham. (Litt.: Payol, K.
[Paris 1877]; Charavay, Les généraux morts
pour la patrie [Paris 1893]; Teicher,
»General K.« [Strassbourg 1890]).
(A. T. L.). O. M.
Klebes Hammer, Laboratorieapparat til
Komprimering af Cementmørtellegemer, hvis
Styrke skal undersøges.
E. Su.
Klebs [klæps], Edwin, tysk Læge, f. 6.
Febr 1834 i Königsberg, d. 23. Oktbr 1913 i
Bern. K. blev 1861 Assistent hos Virchow, 1866
Prof. i patol. Anatomi i Bern, forflyttedes 1871
til Würzburg, derefter 1873 til Prag og til
Zürich 1882—92. Han ansattes 1895 ved Ashville
College, Nordamerika, og fra 1896 ved Rush
med. College, Chicago. Under den tysk-franske
Krig 1870 havde han studeret Skudlæsioner paa
Banegaardslazarettet i Karlsruhe, og efter at
Bourbaki’s Armé var traadt over, gjorde han
Tjeneste paa schweizisk Side, bl. a. ved et
Tyfus-Lazaret i Bern. Her begyndte han de
Studier, der 1880—81 offentliggjordes under
Titel: »Der Ileotyphus eine Schistomykose«
(»Arch. f. exp. Pathologien XII), men R. Koch
paaviste, at den af K. fundne Bacil ikke var
Tyfusbacillen. K.’s Anskuelser om, at den rette
Erkendelse af de patologiske Processer kun
kunde naas ved Eksperiment og anatomisk
Undersøgelse, bragte ham hurtigt ind paa
Bakteriologien. Han undersøgte saaledes accidentelle
Saarsygdommes parasitære Natur, desuden
Kvægpest, Kopper og Difteri. Han mente ogsaa
at have fundet en særlig Gruppe Monadiner
som Aarsag til Reumatisme, Lungebetændelse
og visse Nyrebetændelser.
J. S. J.
Klecho, se Mursvaler.
Kleeberg-Samuel [’kle.bærk-], Clotilde,
tysk Pianistinde, f. 29. Juni 1866 i Paris af tyske
Forældre, d. 7. Febr 1909 i Bryssel, gennemgik
Paris-Konservatoriet og har foretaget talrige
Koncertrejser i hele Europa. Efter sit
Giftermaal med Billedhuggeren Charles Samuel
nedsatte K. sig i Bryssel.
S. L.
Kleen [kle.n], Fredrik Herman
Rikard, sv. Diplomat og Folkeretskyndig, f. 17.
Marts 1841 paa Fæstningen Karlsborg, blev
Student i Upsala 1859, tog 1863 Hofretseksamen,
gjorde derefter i en Aarrække Tjeneste dels i
Udenrigsministeriet i Sthlm, dels ved forsk.
udenlandske Legationer, 1907 udnævnt til
ministre plénipotentiaire. Ved sin sjældne Indsigt
paa Folkerettens Omraade og sin
herhenhørende omfattende Forfattervirksomhed har K.
vundet stor Anseelse i Europa. 1891 blev han
optaget i Institut de droit international, i hvis
Arbejder han har taget virksom Del, 1902 af
den holl. Regering opfordret til at afgive sin
Betænkning i en mellem Holland og England
opstaaet Neutralitetstvist i Anledning af
Boerkrigen. Bortset fra retsfilosofiske Arbejder —
»Om dödsstraffets befogenhet och lämplighet«
(1866, 2. Opl. 1869), det omfangsrige »Forsök
til framställning i naturrätt och rättsliga
förbegrep« (1. Afd. 1—2 1883, 2. Afd. 1—2
1884—85) — har K.’s litterære Arbejde koncentreret
sig om Folkeretten. Efter at have skrevet »Om
krigskontraband enligt allmänn folkrätt samt
staternas lagar och fördrag« (1888, fr. Udg.
1893) udgav han »Neutralitetens lagar« (smst.,
I 1889, II 1891, forbedret Gengivelse paa
Fransk, I 1898 II 1900), et i europæisk
folkeretlig Litteratur enestaaende Værk, en sand
Guldgrube af historiske og retlige Oplysninger.
Bortset fra mindre Arbejder og Afhandlinger
baade i nordiske og franske Tidsskrifter maa
endnu nævnes: »Kodificerad handbok i krigets
lagar till lands och till sjös enligt aftal och
vedertagen sedvänja bland hyfsade folkslag«
(Sthlm 1909) og særlig »Kodificerad
framställning i mellanfolklig rätt offentlig och enskild
enligt den civiliserade världens lagar och
seder« (I 1911, II 1917, III 1920), der i samme
Grad som deres Forgængere bærer Vidnesbyrd
om Forfatterens omfattende og grundige
Lærdom og forbavsende Flid.
Fz. D.
Kleiber [k£aj-], Joseph, russ. Astronom, f. 15.
Decbr 1863 i Petrograd, d. 12. Febr 1892 i
Nizza, studerede i Petrograd. K. beskæftigede
sig hovedsagelig med Studiet af Stjerneskud
samt Sandsynlighedsregningen og Statistik med
deres Anvendelse specielt i Astronomi og
Meteorologi. Af hans 22 Afh. kan mærkes: On the
determination of orbits of meteor-streams (russ.
og eng.) (1890) samt Catalogue of 918 orbits
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
