- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
113

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klein, Franz - Klein, Hermann Josef - Klein, Johann Adam - Klein, Johann Wilhelm - Klein, Julius Leopold - Klein, Max

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kabinettet Gautsch — 1906—07 i Ministeriet
Beck, 1916 paa ny Minister indtil Kejser Karl’s
Tronbestigelse. Med uopslidelig Energi
fortsatte K. ogsaa som Minister sit Reformarbejde;
ham skyldes en Checklov og Lov om
Beskyttelse af Valg- og Forsamlingsfriheden,
Indførelsen af Interessentskaber med begrænset
Ansvar, Udarbejdelse af Lovudkast om Revision
af den alm. borgerlige Civillovbog, om en
Straffedomstol for Unge, om Forsikringsretten o. fl.
a. Han skrev tillige, bortset fra talrige mindre
Afh., Taler o. l., en Række læseværdige
Arbejder, f. Eks. »Die schuldhafte Parteihandlung«
(1885), »Sachbesitz und Ersitzung« (1891),
»Mündlichkeitstypen« (1894), »Vorlesungen über
die Praxis des Zivilprozesses« (1900), »Zeit-
und Geistesströmungen im Prozesse« (1901),
»Die Rechtsformen der Gebrauchleihe im
deutschen bürgerlichen Gesetzbuche« (1902), »Die
neueren Entwicklungen in Verfassung und
Recht der Aktiengesellschaft« (1904), »Die
psychischen Quellen des Rechtsgehorsams und der
Rechtsgeltung« (1912), »Das
Organisationswesen der Gegenwart« (1913), »Die
wirtschaftlichen und sozialen Grundlagen des Rechtes
der Erwerbsgesellschaften« (1914) o. a.,
sammen med H. Lammasch »Die Verbesserung
des Ehrensehutzes« (1903). Under
Verdenskrigen offentliggjorde K. adskillige Brochurer:
»Amerika und der europäische Krieg« (1915),
»Die Kulturgemeinschaft der Völker nach dem
Kriege« (1915), »Der wirtschaftliche
Nebenkrieg« (1916) o. a. Efter Vaabenstilstandens
Afslutning overdrog Regeringen K. Ledelsen af
Forarbejderne til Fredsforhandlingerne; som
Medlem af den tysk-østerr. Fredsdelegation
deltog han i disse i St Germain, hvorefter han
publicerede »Der Völkerbund der
Friedensverträge« (1919) og »Die Revision des
Friedenvertrages von St Germain« (1920).
Fz. D.

Klein [kla^in], Hermann Josef, f. 14.
Septbr 1844 i Köln, d. 1. Juli 1914 smst., hvor
han først var Boghandler, senere
naturvidenskabelig Forf. Som Meteorolog beskæftigede K.
sig fornemmelig med Cirrusskyerne og udledte
den saakaldte K.’s Cirrusregel (»Meteor.
Zeitschrift«, Bd 18) og skrev »Allgem.
Witterungskunde«, der udkom i c. 50000 Ekspl. Han blev
1880 Forstander for »Kölnische Zeitung«’s
Wetterwarte. I Köln byggede K. sig et
Privatobservatorium, hvor han hovedsagelig beskæftigede
sig med Maanen, og hvor han 1877 opdagede et
nyt Krater. Han har skrevet »Handbuch der
allgemeinen Himmelbeschreibung«, 3. Udgave
1901, »Anleitung zur Durchmusterung des
Himmels« (1880. 2. Udg. 1882), »Stern-Atlas« (1886)
foruden talrige mindre Arbejder. 1864—1908
udg. K. »Gæa«, 1875—90 Heis’ »Wochenschrift f.
Astronomie und Meteorologie«, 1878—1914
»Sirius« og 1890—1913 »Jahrbuch für Astronomie
und Geophysik«.
J. Fr. S.

Klein [kla^in], Johann Adam, tysk
Maler og Raderer, f. 24. Novbr 1792 i Nürnberg,
d. 21. Maj 1875 i München. Efter flittigt
Studium af de holl. Dyrmalere og efter
Uddannelse paa Wiens Akademi traadte K. frem for
Offentligheden som en Kunstner med en
fortræffelig Tegning (især af Dyr, Heste) og skarp
Iagttagelsesevne; denne kom ham til gode
under Gengivelsen af de mange internationale
Tropper, der i hans Ungdomstid passerede
Sydtyskland (fra 1837 var München hans faste
Stade) og Østerrig. Ikke mindst hans nøjagtige
lidt tørre Tegninger og Raderinger — saaledes
under Opholdet i Wien — af Soldater,
Landboere m. v. har derfor nu høj kulturhistorisk
Værdi. Hans Radererværk omfatter c. 350
Blade. Bl. hans mange Oliebilleder er
Dyrmaleriet fremtrædende. (Litt.: Jahn, »Das
Werk von J. A. K.« [München 1863]).
A. Hk.

Klein [kla^in], Johann Wilhelm,
Grundlægger af Blindeundervisningen i Østerrig, f.
11. Apr. 1765 i Allerheim i Bayern, d. 12. Maj
1848 i Wien. Han studerede Jura i Stuttgart
og kom 1788 tilbage til Bayern, hvor han
opnaaede en Dommerstilling. Hans bløde
Karakter passede ikke hertil, hvorfor han 1796
opgav sit Embede. 1799 kom han til Wien og blev
som Følge af sit Kendskab til Fattigvæsenet
ansat som Fattigforstander. I denne Stilling
kom han ofte i Berøring med fattige Blinde og
fattede en levende Medlidenhed med disse af
Samfundet hidtil upaaagtede Medmennesker.
1804 antog han sig en blind Dreng til
Opdragelse, og da Forsøget lykkedes, uagtet K. maatte
gaa frem uden Forbilleder, vakte Sagen snart
alm. Opsigt, saa at Kejser Frants I 1808 gav
Befaling til, at 8 blinde Børn skulde oplæres
hos K. paa Statens Bekostning. 1816 blev K.’s
Privatanstalt ophøjet til Statsanstalt. 1826
indrettede han en Arbejds- og Forsørgelsesanstalt
for voksne Blinde, en Fortsættelse af Skolen.
K. har udgivet adskillige Skr om og for Blinde,
bl. a. Blindeundervisningens Historie, og maa
ligesom Haüy (s. d.) i Paris betragtes som en
af Blindeopdragelsens første Mænd. (Litt.:
Alex. Mell, »Encyklopädisches Handbuch
des Blindenwesens« [Wien 1898—99]).
F. B.

Klein [kla^in], Julius Leopold, tysk
dramatisk Digter og Litteraturhistoriker, f. i
Miskolcz i Ungarn 1810, d. i Berlin 2. Aug. 1876.
K. blev Dr. med. 1832, men da han havde
opbrugt sin Formue og ikke følte Lyst til
Lægepraksis, kastede han sig over Litteraturen, først
som Teaterkritiker, derpaa som
Tragedieforfatter. Han var imidlertid ikke heldig i denne
Henseende, og kun faa af hans Stykker kom
frem paa Scenen. Han kunde ikke beherske en
ubændig Lyst til at være aandrig og bizar,
hvor han helst skulde være bred og kraftig;
han indblandede Masser af Detailler og
uvedkommende Ting, hvori Hovedindtrykket
druknede. Den samme springende og paradoksale
Stil kommer i en endnu højere Grad til Syne
i hans store, videnskabelige Værk »Geschichte
des Dramas«, hvoraf der udkom 13 Bd
(1865—76; Begister af Ebner 1886). Hans altid tunge
og overlæssede Stil bliver her næsten ulæselig.
»Dramatische Werke« (7 Bd, 1871—72).
(C. A. N.). C. B-s.

Klein [kla^in], Max, ungarsk-tysk
Billedhugger, f. 1847 i Göncz (Ungarn), d. 1908. Han
blev uddannet i Budapest og Berlin, hvor han
sluttede sig til den Begas’ske Retning, gjorde
Lykke med Kolossalgruppen »Kamp med en
Løve i Cirkus« (1878) og udførte derefter en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free