Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klymenos - Klyne - Klynger - Klys - Klysopumpe - Klyster - Klystersprøjte - Klytaimestra - Klytaimnestra - Klytia - Klyver - Klyverbom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dyrkedes han under dette Navn sammen med
Demeter og Kora. — K. er fremdeles Navn paa
fl. mytiske Personer; om en af disse fortælles
det hos Pausanias, at han var Søn af Kreteren
Kardys og nedstammede fra Herakles; 50 Aar
efter den store Vandflod, som kun Deukalion
og Pyrrha overlevede, kom han til Olympia og
siges her at have fornyet den opr. af Herakles
oprettede Fest og at have indrettet et Alter til
Ære for sin Stamfader.
H. A. K.
Klyne, se Tørv.
Klynger, se Rubus.
Klys (Søv.), med Jern ell. andet Metal forede
Huller i Skibssiden ell. i Bovene til derigennem
at stikke Kæde ell. Tove til Skibets Forankring
ell. Fortøjning. At hive Ankret for Klysset, betyder
at hive saa meget ind paa Kæden, at Ankrets
Røring støder til Klysset. Klyssene lukkes ved
Klysbrikker, der har en Udskæring for Kæden,
ell. ved Klyspropper, naar Kæden ikke
benyttes.
C. B-h.
Klysopumpe, se Klyster.
Klyster, et Lægemiddel, der i flydende
Tilstand indbringes gennem Endetarmsaabningen.
Hyppigst anvendes K. for at fremskaffe
Afføring (afførende-K.); hertil anvendtes
tidligere mest Havresuppe og Olie med lidt Salt i,
nu mest Vand ell. Saltvand, sjældnere
Sæbevand, Vand med Terpentinolie, amerikansk Olie
o. l.; i de senere Aar ofte en ringe Mængde (5—10
Kbcm.) Glycerin. Sjældnere anvendes
medikamentøse K., f. Eks. med Opium, Kloral,
Dyvelsdræk (se Indsprøjtning). Endelig
maa nævnes de ernærende K., der
anvendes, hvor man af en ell. anden Grund ikke kan
ell. vil tilføre Patienten Næring (ell. al Næring)
ad sædvanlig Vej; hertil benyttes Mælk, Æg,
Alkohol, Kødpepton o. l. Om K. med Saltvand
ved store Blodtap, se Indsprøjtning.
Til at sætte et K. benyttes, naar Midlet ikke
er for tykflydende, bedst en Irrigator
(»Indhældning«), ellers, og i tidligere Tid næsten
altid, en Klystersprøjte ɔ: en stor,
rummelig Sprøjte med vid Munding og ret tyk, vel
afrundet Spids. Man har ogsaa særlige
Indsprøjtningsapparater, saaledes en ægformet
Gummiballon, der ved hver Ende er forsynet
med et Kautsjukrør og en Ventil. Det ene Rør
hænger ned i den Vædske, der skal indsprøjtes,
det andet forsynes med en Spids, der indføres
i Endetarmen; idet man nu afvekslende
sammentrykker Ballonen og lader den udvide sig,
pumpes Vædsken op i Endetarmen. Skal et
stærkere Tryk anvendes, benyttes en
Klysopumpe, en lille Trykpumpe (ogsaa
Fjedertrykpumpe), der sættes i Forbindelse med
Klysterrøret. K. er det samme som Lavement
og Kataklysma.
I tidligere Tids Lægekunst anvendtes K.,
saavel afførende som navnlig medikamentelle K.,
i langt større Udstrækning end nu; se saaledes
den Rolle, K. spiller f. Eks. i Molière’s
satiriske Udtalelser om Lægerne.
(Lp. M.). J. P. H.
Klystersprøjte, se Klyster.
Klytaimestra var Datter af Leda og
Tyndareos, der var Konge i Amyklai (Sparta) i
Lakonien. Da de to Atrider, Agamemnon og
Menelaos, søgte Hjælp i Sparta, blev K. gift
med Agamemnon, der ved Tyndareos’ Hjælp
gjorde sig til Herre over Mykene, medens
Menelaos ægtede hendes Søster Helene og arvede
Kongedømmet i Lakonien. I Ægteskabet med
Agamemnon fødte K. Sønnen Orestes, Døtrene
Elektra, Ifianassa og Ifigeneia. Da Agamemnon
drog ud paa Toget mod Troja og efter
Spaamanden Kalchas’ Raad i Aulis vilde bringe
Ifigeneia som Offer til Artemis, søgte K.
forgæves at hindre dette Forehavende. Ved sin
Rortrejse havde hendes Ægtefælle betroet hele
sit Hus til Fætteren Aigisthos; med ham
indlod K. under Agamemnon’s Fraværelse sig i en
Kærlighedsforbindelse, og da Kongen vendte
hjem efter lykkelig at have endt Krigen, blev
han midt under Sejrsfesten myrdet af sin
Hustru (ell. efter andre Sagn af Aigisthos); snart
efter Udaaden indgik K. og Aigisthos Ægteskab;
deres Datter var Erigone. Men efter 7 Aars
Forløb kom Orestes, der var blevet opdraget
udenlands, tilbage til Mykene og hævnede
Drabet paa sin Fader ved en ny Udaad, idet han
med egen Haand dræbte sin Moder saavel som
Aigisthos (se Orestes). Drabet paa
Agamemnon og K.’s Død for sin Søns Haand er
mangfoldige Gange fremstillet paa gr.
Vasebilleder, ligesom hele den omtalte Sagnkreds
var et af de tragiske Digtere yndet Stof.
H. A. K.
Klytaimnestra, d. s. s. Klytaimestra.
Klytia var efter et hos Ovid fortalt Sagn
en Kvinde, der elskede Helios, men blev
forladt af ham og af Sorg herover visnede hen og
blev forvandlet til en Blomst, der altid vender
sig mod Solen. — Som en Fremstilling af K.
har man tidligere opfattet en antik
Marmorbuste (i British Museum), der forneden er
omgivet med en Krans af Blade. Denne Opfattelse
er dog urigtig; Hovedet er utvivlsomt Portræt
af en ung, fornem Romerinde fra Beg. af
Kejsertiden, og Bladkransen har ingen anden Bet.
end at danne en tiltalende Overgang mellem
Fodstykke og Ruste. (Litt.: E. Hübner,
»Bildniss einer Römerin, Marmorbuste des
britischen Museums [die sogenannte Clytia]«
[Berlin 1873]).
C. B.
Klyver (Søv.), Benævnelse paa et trekantet
Forsejl, et Stagsejl, der anvendes saavel i større
som i mindre Skibe. I større Skibe vandrer K.
ved Hjælp af Ringe (Løjerter) paa et Stag
(Klyverstander ell. Klyverlejder), der er vist
fra Toppen af Forstangten til Enden af
Klyverbommen; den hejses ved Klyverfald og hales
ned ved Klyvernedhaler og stilles ved
Klyverskøder, ved Klyverfrihaler hales den fri af det
bagved værende Stag, naar K. skal skifte fra
den ene Side til den anden. I mindre Skibe
vandrer K. ikke paa et Stag, men sættes ved
Hjælp af Faldet, en Udhaler og Skøderne. I
Sejlfartøjer, særlig i Lystbaade, anvendes K.
i 3 forsk. Størrelser, efter Kulingen, nemlig:
Ballon-K., Daglig-K. og Storm-K. Flyvende K.
kaldes en mindre K., der sættes oven og uden
for K. K.-Gaster er Benævnelsen paa de Folk,
der passer Sejlene paa Sprydrejsningen.
C. B-h.
Klyverbom (Søv.), et Rundholt, der hviler
oven paa Bovsprydet, og som danner Sprydets
midterste Del. Den fortsættes af Jagerbommen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
