- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
222

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knut - Knut Alvssøn - Knut Eriksson - Knuth

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bunden mellem to Pæle, hvorefter Slagene tildeltes
ham paa den blottede Ryg. 100 Slag var
ensbetydende med Dødsstraf, men mange døde
allerede forinden under Fuldbyrdelsen. De, der
overlevede Straffen, forvistes til Sibirien paa
Livstid. K. afskaffedes 1845 og erstattedes af
en trestrenget Læderpisk (Pletj), der dog i
Alm. ogsaa benævnedes K. Dette Redskab
afskaffedes 1863 som alm. Straffemiddel, men
har haft Hjemmel til Disciplinærstraffe i de
sibiriske Fængsler.
A. Gl.

Knut Alvssøn, norsk-svensk Stormand af
Slægten »Tre Roser«, nedstammede gennem sin
Farmoder fra det gl. norske Kongehus og var
ældste Søn af den norske Rigsraad Hr. Alv
Knutsson og Magnhild Oddsdatter. Han blev
sandsynligvis allerede ved Kong Hans’ Kroning
1483 slagen til Ridder, men stod dog dels ved
sin halvsvenske Byrd, dels ved sit sv.
Giftermaal Sverige meget nær, og 1487 tog han ogsaa
Del i Sten Sture’s Kamp mod Ivar Axelson.
Efter sine Forældre arvede han i Aarene
1495—96 Gidskegodset, Finnen paa Voss m. m., og da
hans Broder, Hr. Odd, der havde været
forlenet med Skiens Syssel og tillige var
Høvedsmand paa Akershus, 1497 døde, gik hans
Stilling over til ham. Straks efter foretog K. A.
sammen med Høvedsmanden paa Bohus Slot,
Hr. Henrik Krummedige, et Indfald i Sverige
og belejrede Elfsborg. Efter Hjemkomsten fra
dette Tog maatte K. A. dæmpe en
Bondeopstand, som var udbrudt mod ham i hans
Len. Han havde henvendt sig til Henrik
Krummedige om Hjælp, men mødte Afslag; thi der
var Arvefjendskab mellem Slægterne »Tre
Roser« og Krummedige. Det lykkedes K. A. at
faa kuet Opstanden: men Henrik vidste at gøre i
ham mistænkt hos Kong Hans, som 1499 fratog
ham hans fornemste Forlening Akershus Slot.
For at søge Anledning til Hævn drog K. A. til
Sverige, uden dog endnu at bryde aabenlyst
med Kongen. Haft var til Stede ved de to
Herredage, som i Beg. af 1501 holdtes i Sthlm,
hvor han krævede, at alle danske Embedsmænd
skulde uddrives af Norge, tiltraadte det
derefter mod Kong Hans dannede
Stormandsforbund og deltog i den paa Vadstena-Mødet 1.
Aug. 1501 fattede Beslutning om at rejse
Oprørsfanen. Han forsøgte nu at faa i Stand en
Rejsning paa Vestlandet, hvor hans Mænd i
Forening med tyske Købmænd satte sig i
Besiddelse af Kongsgaarden; men da han selv om
Efteraaret gjorde et Indfald i Norge, blev han
saa kraftig modtagen af Henrik Krummedige
o. a. Lensherrer, at han med Skam maatte
trække sig tilbage til Sverige. Aaret efter
fornyede han sit Angreb og havde i Beg. Lykken
med sig. Han satte sig i Besiddelse af
Akershus, fik i Stand en Bonderejsning paa
Vestfold og indtog, plyndrede og nedbrød
Tunsberghus. Derpaa vendte han sig mod Henrik
Krummedige, der indesluttedes paa Bohus Slot.
Kong Hans sendte nu sin Søn Christian hen for
at undsætte Bohus, og det lykkedes denne at
skaffe Henrik Krummedige Luft.
Belejringshæren dreves tilbage, og Henrik søgte derefter
at tage Akershus og Tunsberghus. Forsøget faldt
ikke heldig ud. Under en Vaabenstilstand
mødtes de to Modstandere Henrik og K. A. paa et
Skib i Oslo Havn. Der siges at have været
planlagt Svig fra begge Sider; men under
Sammenkomsten blev K. A. dræbt af Henrik (18.
Aug. 1502). En Domstol af Borgere fra Oslo
dømte senere paa Henrik’s Forlangende K. A.
for uærlig at have brudt sit Lejde til at ligge
som Lig under Kongens Miskund, og hans Gods
hjemfaldt til Kronen. K. A. var iflg.
Skiby-Krøniken »mere taabelig end ondskabsfuld«.
Det er vel muligt, at han selv har higet efter
den højeste Stilling i Norge, men har dog
næppe været andet og mere end Redskab for
sv. Stormænd. Danske og norske Historikere har
dog været meget uenige i Vurderingen af hans
politiske Bet. Han var 2 Gange gift, først med
Gyrild Eriksdatter Gyldenstjerne, Datterdatter
af den sv. Konge Karl Knutsson, senere med
Mette Ivarsdatter Dyre, Enke efter den norske
Rigsraad Anders van Bergen, der efter K. A.’s
Død blev gift med den sv. Rigsforstander
Svante Nilson. Af K. A.’s Børn af første
Ægteskab faldt Karl i Kong Christian’s Tjeneste
under Sthlm’s Belejring, medens Erik som
Sturernes Tilhænger henrettedes ved Sthlm’s
Blodbad. (Litt.: Allen, »De tre nordiske
Rigers Historie«; Edv. Bull, »Kria’s Historie«,
III).
(O. A. Ø.). Edv. B.

Knut Eriksson, sv. Konge, Søn af Erik d.
Hellige. Efter Stridigheder med Kong Karl
Sverkersøn maatte K. flygte til Norge, kom
imidlertid tilbage og overfaldt og dræbte Karl
1167. Han skal senere have kæmpet mod
Prinser af det Sverker’ske Hus, som understøttedes
af Danmark. K. regerede fra 1167 lige til 1195.
Esterne plyndrede paa hans Tid Sigtuna,
hvorpaa Sthlm skal være begyndt at blive bygget.
K. ligger begravet i Varnhem i Vestergötland.
Fra hans Tid er den første svensk-tyske Traktat
mellem Sverige og Lübeck.
A. S.

Knuth, ældgammel Adelsslægt, der opr.
hørte hjemme i Landet Röbel i
Mecklenburg-Schwerin. Vaaben: en af tre grønne
Kløverblade omsat sort Kedelkrog i Sølv Felt, paa
Hjelmen tre lignende Blade, af hvert
opstaaende en rød Fane. En Ridder Heinricus
Knut
nævnes allerede 1230. Tidligt havde
Slægtens Medlemmer Priborn i Forlening. Her til
Landet kom den med de to Brødre Eggert
Christopher K.
(1643—97) og Adam
Levin K.
(1648—99). Den førstnævnte, som blev
den danske Slægts Stamfader, var Landraad og
Amtmand i Slesvig, senere tillige Amtmand over
Frederiksborg Amt, Geheimeraad og Hvid
Ridder. Hans Hustru, Søster Lerche
(1658—1728), oprettede 19. Apr. 1714 Grevskabet
Knuthenborg (s. d.) for Sønnen, den
senere Geheimeraad og Hvid Ridder Adam
Christopher K.
(1687—1736), der 2. Marts
s. A. optoges i den danske Grevestand med flg.
Vaaben: Skjoldet firdelt med Hjerteskjold, der
viser Slægtens ovenn. Mærker, 1. og 4. Felt
ved en Sølv Sparre tværdelt af blaat, hvori to
seksoddede Guld Stjerner, og rødt, hvori tre
Sølv Lærker (Slægten Lerche), 2. Felt tre
gennem en Krone stukne Guld Pile i Purpur, 3.
Felt delt af Sølv, hvori en halv guldbevæbnet
sort Ørn, fast paa Delingen, og Sølv; tre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free