- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
239

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kobbersnæppe - Kobbersort - Kobberstaal - Kobberstik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

drager den til Sydeuropa, Nordafrika og de
sydlige Dele af Asien; under Trækket i
August—Septbr viser den sig i Mængde paa de flade
Øer og Strandbredder langs Norges Vestkyst,
sjælden i Landets Indre. Ogsaa i Danmark ses
den paa denne Tid overalt ved Kysterne,
undertiden i store Flokke. Ofte færdes den
sammen med andre Vadefugle som Spover, Hjejler
og Ryler, optræder undertiden som Fører for
de mindre Arter. Føden, der bestaar af Orm,
Krebsdyr og Smaafisk, søger de ved
Strandbredden ell. vadende i lavt Vand. Stemmen er
et hæst Skrig, der lyder som tje-vi. I
April—Maj begiver de sig til Ynglepladserne, træffes
under Foraarstrækket sparsomt i Danmark og
Norge. I Juni lægger de, spredt i store
Sumpstrækninger, deres Æg i en lille Fordybning,
udforet med Mos og Lav. Æggene, 4 i Tal,
ligner i Form og Farve Æggene af de øvrige
Snæppefugle, er c. 54 mm lange, c. 38 mm
brede; tidligere regnedes disse Æg bl. Samleres
største Sjældenheder.

Sorthalet K. (Rødvitte) (L.
ægocephala
L.) er lidt større end foreg., men gør et
anseligere Indtryk, idet Benene og det kun
svagt opadbøjede Næb er længere. Hagen og
Bugen er hvide, Undersiden i øvrigt rød med
mørke Tværstreger. Oversidens Fjer er mørke
med brede røde Sømme. Halefjerene er sorte,
hvide ved Roden, Overhaledækfjerene hvide.
Som hos forrige Art forsvinder alt det røde i
Vinterdragten, der væsentligst er graa. Arten
bebor Mellem- og Nordeuropa, samt en stor
Del af Asien, overvintrer i Middelhavslandene.
I Norge er den kun truffet en enkelt Gang, paa
Færøerne synes den at have ynglet enkeltvis,
og paa Island yngler en Del paa Sydlandet.
I Danmark findes den nu som Ynglefugl
væsentligst paa nogle Steder paa Jyllands
Vestkyst, medens den paa Efteraarstrækket ses
rundt om ved Kysterne, særlig i Jylland, men
langt mindre hyppig end foreg. Art, som den
ligner i Levevis. I Slutn. af Apr. kommer den
til Ynglepladserne, oftest store fugtige
Engstrækninger, hvor Rederne anbringes langt fra
hverandre; i Beg. af Maj lægger den i en med
Straa og Rødder udforet Grube sine 3—4 Æg,
c. 55 mm lange, 38 mm brede, med rustrød
Bundfarve, talrige askegraa ell. rødbrune
Pletter. — 2 nærstaaende Arter bebor
Nordamerika.
O. H.

Fig. 1. Kobbersnæppe (Limosa lapponica).
Fig. 1. Kobbersnæppe (Limosa lapponica).


Fig. 2. Sorthalet Kobbersnæppe (Limosa ægocephala).
Fig. 2. Sorthalet Kobbersnæppe (Limosa ægocephala).


Kobbersort, se Tenorit.

Kobberstaal, en nu forældet Betegnelse paa
den kun lidt anvendte Siliciumbronze.

Kobberstik er i videre Bet. Benævnelsen
paa saadanne Kunstblade, som fremkommer ved
Aftryk paa Papir af en Kobberplade, i hvilken
en Tegning er enten graveret ell. ætset med
Syre. Ved denne Teknik arbejdes altsaa
Tegningens Linier ned i Kobberpladen, medens man
i Træsnittet uddyber Mellemrummet mellem
Tegningens Linier, saa at disse bliver staaende
i ophøjet Relief over Træstokkens Grund. I
snævrere Bet. betegner K. et Aftryk af en
Plade, der helt ell. væsentlig er bearbejdet med
Gravstikke, i Modsætning til Raderingen, der
fremstilles ved, at Tegningen ætses ned i Pladen
med Syre. Dette egl. K. er her alene Genstand
for nærmere Omtale, idet der saavel for
Raderingen som for de andre Arter af
Kobberstikteknik (Sortekunst, Punktermaner,
Akvatinta, Crayonmaner) henvises til
disse Artikler. K. egner sig ikke som Træsnit
til Illustrationsmiddel, idet det ikke lader sig
gengive ved Bogtrykkerpressen; det har
imidlertid haft overordentlig kunstnerisk Bet., dels
som selvstændig Kunstart, dels ved
Reproduktion af andre Kunstværker, og i
Aarhundredernes Løb udvikledes der inden for det en egen
fint gennemarbejdet Teknik, hvis Tilegnelse
krævede en betydelig Uddannelse. De i Pladen
indgraverede Linier kan udvides saavel i Bredde
som i Dybde, hvilket gør det muligt at opnaa
en rig Afveksling af Overgange fra de dybeste
Skyggepartier til det højeste Lys. Et K. kendes
saaledes fra Træsnit paa Stregernes faste og
smidige Karakter; det letteste Kendetegn er
imidlertid Pladeranden, der altid er tydelig
fremtrædende, naar den ikke, som Tilfældet
var med de fleste Samlinger af K. fra 18. Aarh.,
er bortskaaren. Disse Egenskaber i Forbindelse
med den sene Fremgangsmaade ved
Kobbertrykningen bevirker dets forholdsvise
Kostbarhed.

K.’s Teknik, saaledes som den
fuldkommengjordes i det 17. og 18. Aarh., er i korte
Træk flg.: Først trækkes Tegningens Konturer
med en Koldnaal op paa den planslebne, fast

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free