Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koch, Frits Anton Peter - Koch, Georg - Koch, Hans Ludvig Schielderup Parelius - Koch, Heinrich Christoph - Koch, Joseph Anton - Koch, Jørgen Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han givet Tegning til Maskinfabrikanternes Hus
paa Nørrevold, og han har udført de smaa
Skitser til »Det kgl. oktr. alm. Brandassurance
Komp.«’s Bygning paa Højbroplads. Dette
sidste Arbejde fuldførtes af Arkitekt Tvede.
C. B-r.
Koch [kåk], Georg, tysk Tegner, f. 19.
Decbr 1819 i Kassel, d. 14. Marts 1899, blev
uddannet paa Akademiet i Kassel, ved hvilket han
1880 blev Prof. Han har vundet sig et godt
Navn for Tegninger i Kridt særlig af Rafael’s
og Tizian’s Arbejder, til Brug for fotografisk
Mangfoldiggørelse. Til hans bekendteste
Litografier hører Stentrykket efter Rafael’s
Madonna del Connestabile.
A. Hk.
Koch, Hans Ludvig Schielderup
Parelius, dansk Præst og Historiker, f. 29.
Juli 1837 i Vodder i Haderslev Vesteramt, d.
17. Oktbr 1917 i Kbhvn. K., hvis Fader var
Præst, blev Student fra Nykjøbing F. 1856, cand.
theol. 1861, han deltog i Krigen 1864 og blev
1866 Bestyrer for en Privatskole i Vejstruprød
ved Skamlingsbanken. 1867 udgav han Skriftet
»Teologien er dog en Videnskab«, og heri
vendte han sig baade mod Rasmus Nielsen’s
Angreb paa Teologien og mod
Grundtvigianismen, over for hvilken sidste han altid
forholdt sig i høj Grad kritisk. 1868 blev K.
Forstander for Folkehøjskolen i Brøns (men den
lukkedes 1870 af den preuss. Regering), 1871
residerende Kapellan i Nykjøbing paa Falster,
1876 Præst i Skjelby og Gjedesby paa Falster,
1880 i Brønshøj og Rødovre paa Sjælland, 1882
Provst for Smørum og Sokkelunds Herreder.
1892—1907 var han Præst i Glostrup, derefter
levede han som Emeritus i Kbhvn til sin Død
og skrev under dette sit Otium »En gammel
Præsts Erindringer« (1912) og »Lucie Hörlück.
En Levnedstegning delvis i Selvbiografi« (1913).
1877 skrev K. »Kristendommen og den fri
Tanke« mod Brandesianismen og Nyrationalismen,
men ellers har hans Forfattervirksomhed
væsentlig været historisk. Han har udg. en Rk.
især kirkehistoriske Skr, som hviler paa et
flittigt Arkivstudium; bl. disse skal nævnes »Den
danske Kirkes Historie 1801—54« (1879, 1883),
»Den danske Landsbyskoles Historie til 1848«
(1882) og »Christian VI’s Historie« (1886). I sit
Skrift »Fra Grundtvigianismens og den indre
Missions Tid« (1898) gav han en hist. Oversigt
over den Del af Danmarks Kirkehistorie, som
han selv har levet med i; det gav Anledning til
adskillige Indsigelser, især fra Grundtvig’sk
Side. 1914—15 udgav Kirkehistorisk Selskab
hans Studier over »Oplysningstiden i den
danske Kirke 1770—1800«, I—II.
L. M.
Koch [kåk], Heinrich Christoph,
tysk Musikforfatter (1749—1816), var Violinist
og Kammermusiker i Rudolfstadt. Som
Komponist var K. uden Bet.; derimod har han skrevet
udmærkede musikhistoriske og særlig
-teoretiske Arbejder. Hans Hovedværker er:
»Musikalisches Lexikon«, 2 Dele (1802, et for den Tid
meget fortjenstfuldt Arbejde, der udgaves i ny
Bearbejdelse, af Arrey v. Dommer 1865, paa
Dansk bearbejdet af Bassen 1826), »Versuch
einer Anleitung zur Komposition« (1782—93) samt
»Handbuch bei dem Studium der Harmonie«
(1811).
W. B.
Koch [kåk], Joseph Anton, tysk Maler
og Raderer, f. 27. Juli 1768 i Obergiebeln
(Tyrol), d. 12. Jan. 1839 i Rom. Hans lyse Hoved
bragte ham fra Hyrdedrengelivet i hans
Fødeegn ind under den stuttgartske Karlsskoles
akademiske Trænering, hans urolige Aand kunde
dog ikke trives her, han flygtede, naaede til
sidst Italien, vandrede til Neapel 1795 og
havnede næste Aar i Rom. Her, hvor han, med
Afbrydelse af et Ophold i Wien 1812—15, levede
til sin Død, ofte under trange Kaar, men ved
sin originale Aand og Kunst hævdende sig en
Centralstilling i Kunstnerlivet, blev Carstens
hans Lærer og Forbillede; han raderede Blade
til Carstens’ Les Argonautes (1799), kopierede
en Del af hans Tegninger (saaledes til sin gode
Ven Thorvaldsen), tegnede selv en Del Blade
til Dante (Dante-Tegn. fra Dresden, udg. 1904)
og Ossian (nu i Dresden, Kbhvn, Wien) i
Carstens’sk Aand, og Omgangen med denne
Kunstner lærte ham, efter eget Sigende, at »afryste
den akademiske Dumheds Støv«. Ogsaa i K.’s
Landskaber er denne Paavirkning synlig, hans
Landskabskunst fortsætter den Cl.
Lorrain-Poussin’ske Retning, er heroisk-stiliserende, gør
Front imod det Hackert’ske »Vedutemaleri« og
søger Styrke i et begejstret Naturstudium. Til
hans tidligere Arbejder hører 20 Raderinger
med italienske Landskaber; i øvrigt har man
en Mængde, ofte lidt dilettantmæssige,
Landskabstegninger og -akvareller fra hans Haand.
I hans Maleri, Landskaber med bibelsk,
romantisk og mytologisk Staffage, mærker man vel
en noget bristende Teknik, men ofte Storhed
og Kraft i Kompositionen; for Villa Massimi
udførte han (i Fresko) fire Scener fra Dante;
andre betydelige Værker er
»Schmadribach-Faldet« og »Noah’s Offer« (Leipzigs Bymus.),
»S.-Francesco-Klosteret i Sabinerbjergene«
(Berlins Nationalgaleri), det skønne »Apollo
mellem Hyrderne« (Thorvaldsen’s Mus. i Kbhvn),
»Kaskatellerne i Tivoli« (Salzburg) o. s. fr. I fl.
Skr, som »Moderne Kunstchronik . . . oder die
Rumpfordische Suppe, gekocht u. geschrieben
v. J. A. Koch in Rom« (1834), det posthume
»Gedänken eines in Rom lebenden Künstlers«
m. m., gjorde han hvasse satiriske Indhug: paa
Datidens Kunstkritikere. (Litt.: Biografier af
Marggraff [Leipzig, 1840], Frimmel [i
Dohme’s »Kunst u. Künstler«, 1884];
Andresen og E. Jaffé, se ogsaa v. Lützow i
»Zeitschr. f. bild. Kunst« [1874]).
A. Hk.
Koch, Jørgen Hansen, dansk Arkitekt,
f. 4. Septbr 1787 paa Christianshavn, d. 28.
Jan. 1860 i Kbhvn. Efter at have gaaet i
Tømrerlære blev han Elev af C. F. Hansen og
gennemgik Kunstakademiet, hvis store
Guldmedaille han 1816 vandt for »et
Militærsygehus«. Aaret efter rejste han til Italien og
Grækenland, senere til Frankrig og England og
kom hjem 1822; paa Rejsen traf han
Akademiets Præses, Prins Christian Frederik, der blev
ham en trofast Ven for hele Livet. K. havde
gjort flittige Studier i Udlandet og vendte hjem
med Ry som en sjælden talentfuld Arkitekt,
allerede Medlem af fl. ital. Akademier. Hans
Virksomhed i Hjemmet kom imidlertid ikke til
at svare til Forventningerne; vel naaede han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
