- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
267

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kofilnagle - Kofod Ancher, Peder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

over og dens nederste Ende et tilsvarende
Stykke ned under Bænken, bruges til Tilkastning
(ɔ: Fastgøring) af de nævnte Tovender.
C. B-h.

Kofod Ancher, Peder, dansk Retslærd, f.
14. Juni 1710 i Østerlarsker paa Bornholm, d.
5. Juli 1788 i Kbhvn, Student 1726, cand. theol.
1730, cand. juris 1738, 1841 efter Konkurrence
med 5 Medansøgere, bl. a. H. Stampe, Prof. jur.
ved Universitetet, 1742 Dr. juris, 1753 tillige
Assessor i Overadmiralitetsretten og
Generaldirektør i Søetaten, s. A. Justitsraad (Assessor
i Højesteret), 1766 Etatsraad, 1774
Konferensraad. Som Universitetslærer trak K. A. opr.
et stort Læs, baade ved offentlige og private
Forelæsninger over hele Retssystemet, ved
akademiske Taler og Disputatser —
Konkurrenceafhandlingen Disquisitio præscriptionis
Danorum
(1740), Cogitationes in dubios quosdam
articulos legis Danicæ de successione ab intestato

(I—III 1742—43), Conjecturæ de origine & sensu
septimæ generationis, lingva vernacula
»Syvende
Mand« (1744), De genuina contrariarum legum
conciliandarum ratione
(I—II 1749—51) o. fl. a.
—, ved sin Forfattervirksomhed, særlig
Encyklopædien »En kort Anviisning især for en
Dansk Jurist angaaende Lovkyndigheds- og
Staats-Konstens adskillige Deele, Nytte og
Hielpemidler« (1755, 2. Udg. med ændret Titel
og delvis ændret Indhold 1777) o. a., men alt
fra 1756 maatte han p. Gr. a. svageligt Helbred
lade sine offentlige Forelæsninger besørge af
Vikarer, bl. a. ved F. C. Sevel og Jon Erichsen;
ogsaa Embedet som Generalauditør i Søetaten
blev i en Aarrække bestridt af Sevel. K. A.’s
centrale Stilling i dansk Retsliv markeredes
yderligere ved en Rk. andre offentlige Hverv.
1770 var han saaledes Regeringens Tillidsmand
overfor Bornholmerne, der i H. t. deres
Privilegier af 1658 nægtede at betale nye Skatter som
Saltskatten og Kvartprocentskatten, han blev
s. A. Medlem af Kommissionen i Sagen mellem
Herman Løvenskiold og Ingeborg Akeleye, 1772
af Kommissionen ang. Struensee og Brandt,
1784 af Kommissionen om Lensfølgen i
Grevskabet Laurvigen, hans »Erindringer« i
Anledning af sidstnævnte Sag udkom anonymt 1785.
K. A. havde tillige Sæde i forsk.
Lovkommissioner; han deltog saaledes i Udarbejdelsen af
Krigsartikelsbrevet for Landetaten af 29. Juli
1756 og forfattede Lov af 18. Oktbr 1773 om
Selvejergaardes Arv paa Bornholm, et af
Resultaterne af Kommissionen af 1737 til
Landslovens Revision; K. A.’s »Promemoria« til
sidstnævnte Lovkommission tilligemed nogle
Anmærkninger til den nye Lov, et Udkast til et
Kapitel om Vidner m. m. blev først trykt i
Schlegel’s Astræa, V Bd (1805), S. 237—396.
Sammen med Andreas Hojer og Henrik Stampe
dannede K. A. det Triumvirat, der behersker
18. Aarh.’s danske Retsforskning. Af disse tre
Mænd var Hojer vistnok det lyseste og
friskeste Hoved, iderig og reformivrig, en
Tilskynder og Vækker, betydeligere som Docent
end som jur. Skribent, Stampe den
videnskabelig dannede store Praktiker, men K. A. den
største og videst omspændende videnskabelige
Begavelse. Han ejer ikke Ørsteds Genialitet;
hverken som dogmatisk-eksegetisk Jurist ell. som
Erkendelsesteoretiker hæver han sig ud over
det alm.; som Retstænker og som Systematiker
i hvert Fald i den første Periode af sin
Forfattervirksomhed naar han ikke ud over Wolf.
Men som Retshistoriker rager han op over
Middelmaadigheden baade hjemme og ude; hans
Hovedværk, »En dansk Lovhistorie fra Kong
Harald Blaatands Tid til Kong Christian den
Femtes«, (I—II, 1769 og 1776) er en
Stifindergerning og et Arbejde, der bestandig vil staa
som en knejsende Milepæl i dansk Videnskabs
Historie. Der er noget typisk dansk, sundt og
ægte over K. A.’s Tænkning; Ideernes høje Flugt
er ikke hans Sag, han holder sig til Jorden,
hans kritiske Sans kan føre ham til en vis
Skepsis ogsaa over for sin egen Videnskabs
teoretiske Berettigelse — »Et Brev til Ingen,
om Intet i Lov og Ret« (1764) — men i
videnskabelig Metode er han forud for sin Tid; de
Principper for hist. Kritik og Kildevurdering,
han udtaler i Fortalerne til Lovhistoriens 2
Bd, vil i det store og hele fuldt ud kunne
underskrives af Nutidens Forskning. K. A.’s
Lovhistorie, der først begynder med Harald
Blaatand, — »for ikke at føre sig selv og Læserne
ind i et vildsomt Mørke« — og naar til
Kristoffer af Bayern, er ikke noget systematisk
Arbejde, men en Samling Undersøgelser af de
enkelte Love i kronologisk Orden; som Tillæg
følger fl. Afh., f. Eks. »Bevis, at vore gl. Love
ikke er tagne af Sachsenspiegel«, »De gl.
danske Loves fornemste Grundsætninger« o. a., og
forsk. Love, Kong Valdemar I’s sjællandske
Lov o. fl. a. Særskilt udgaves Farrago legum
antiquarum Daniæ municipalium una cum
Commentario Pauli Cupræi in leges
Slesvicenses
(1776) og »Den Jydske Lovbog paa
gammel Dansk, med forsk. Læsninger, lat. Overs.,
Anmerkninger og Forklaringer« (1783). Om K.
A.’s Hovedværk grupperede en Række andre
Arbejder sig, retshistoriske som »Dansk Lehns
Ret« (1777, overs. paa Tysk af J. H. Bærens
1788), »Om gamle Danske Gilder og deres
Undergang« (1780), statsretlige, teol., filos. og
økonomiske. I De indote juris privati pro
habitu imperii Danico-Norvegici libri duo
(1756),
tilegnet Frederik V, viser K. A. sig som
Enevældens trofaste Vaabendrager over for
Montesquieu, som han dog ikke helt ud har
forstaaet; han skrev »Om den fornuftige
Guds-Dyrkelse« (1781), »Om Syndens Oprindelse og
Forplanteise« (1788), til Magnus Theiste’s Overs.
af Melon’s »Forsøg til en politisk Afh. om
Handel« (1759) leverede, han en Fortale om
Handelens Nytte for borgerlige Stater. K. A. var
»Opseer« ved F. C. Eilschow’s Selskab til
Udgivelse af »Philosophiske, Historiske og
Oeconomiske Skrifter«; disse Skr’s 1. Hæfte (1746)
indledede han med en Fortale »Om Dyrene
kand tillegges Fornuft, eller ey?« Han var i
det hele søgt som Forf. af Fortaler, ɔ:
indledende Afh.; han forfattede bl. a. saadanne til
John Erichsen’s Udg. af John Arnesen’s
»Historisk Indledning til den gamle og nye
Islandske Rættergang« (1762), C. D. Hedegaard’s
Trifolium juridicum (2. Opl., 1766) og Tøger
Reenberg’s »Poetiske Skrifter« (I—II, 1769).
Foruden en Del Afh., der delvis først tryktes efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0291.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free