Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kogekunst - Kogepunkt - Kogerør - Kogger - Koggers - Kogia - Kogilnik - kogitere - Kogle - Kogleaks - Koglepalmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cambacérès mente nemlig, at udsøgt fine
Anretninger spillede en stor Rolle i Diplomatiets
Tjeneste, og at man for at være en god
Diplomat maatte forstaa at give elegante Dineer.
Ludvig XVIII opfandt selv en ny Ret, Truffes
à la purée d’ortolan, hvilket klart viser hans
Stilling til Gastronomien. Hans Husholdning
blev forestaaet af Hertugen af Escars. Siden
dengang har K. holdt sig paa omtr. samme
Punkt, snart er den traadt lidt i Skygge, snart
har den atter spillet en stor Rolle, men det fr.
Køkken er stadig et Mønster for alle andre
Lande.
De nordiske Riger. Om K. her i
Norden har vi fra de ældste Tider kun meget
ufuldstændige Oplysninger.
Køkkenmøddingerne viser vel, at Datidens Folk foruden
Skaldyr (Østers, Hjerte- og Blaamuslinger), Fisk
(Torsk, Flynder og Aal) og Fugle (Tjur, Gaas,
And og Svane) ogsaa har spist Krondyr,
Raadyr, Elsdyr, Vildsvin, Urokser o. fl. a., samt
at Knoglerne blev flækkede, for at Marven
kunde udtages; men om Kødet er spist i kogt
eller i stegt Tilstand, derom lærer vi intet.
Svinekød har været meget yndet af de gamle
Nordboer, hvilket kan ses af, at disse ikke
kunde tænke sig Valhals Lyksalighed foruden
Galten Sæhrimner; men om dens Tilberedelse
tales der ingensteds. Udviklingen af K.
foregaar iøvrigt i Norden som i de andre Lande.
De første Optegnelser om K. i Norden haves
fra Beg. af 13. Aarh. og findes i Henrik
Harpestreng’s da. Lægebog, hvis sidste Afsnit er
en Kogebog bestaaende af 25 forsk.
Opskrifter. Ifølge Molbech’s Forord til hans Udgave
af Bogen tyder dog adskillige plattyske Ord
paa, at denne ikke er en Original, men en
Oversættelse fra Tysk. Den første egl. da.
Kogebog udkom 1616; af de forsk. Opskrifter
ses, at der anvendes megen Vin i Maden, og
at der bruges Krydderier i stor Mængde. Ved
Midten af 18. Aarh. hører man første Gang
om Paavirkning fra Frankrig, og denne
fortsættes til vore Dage.
R. H.
Kogepunkt, se Kogning.
Kogerør, se Dampkedel.
Kogger, Beholder, hvori Bueskytten bærer
sine Pile. K. var af Træ ell. Læder og
rummede i Reglen 12—14 Pile; det blev baaret
over højre Skulder ell. ved Bæltet.
(E. P.). C. Q.
Koggers (Søv.), et cylindrisk Læderhylster,
hvori Krudtladningerne til Kanonerne
(Karduser) transporteres fra Krudtmagasinet til
det Sted, hvor de skal benyttes.
C. B-h.
Kogia, d. s. s. Dværgkaskelot, se
Kaskelot.
Kogilnik, se Kagylnyk.
kogitere (lat.) overveje, tænke;
Kogitation, Overvejelse, Overlæg, Eftertænkning,
Eftertanke.
Kogle (bot.), en aksformet Blomsterstand
med forveddet Akse og Højblade og
særkønnede (hunlige) Blomster; den forekommer især
hos Naaletræer.
A. M.
Kogleaks, norsk Konglesiv (Scirpus L.),
Slægt af Halvgræsfamilien (Kogleaks-Gruppen),
en- ell. fleraarige Urter paa fugtig Jord ell. i
Sumpe og af ret forsk. Ydre. Aksene er
mangeblomstrede og enkelte ell. samlede til større
Stande. Blomsterne har et Bloster af Børster,
der ikke vokser videre efter Blomstringen; hos
den nær staaende Slægt Isolepis (s. d.), der
ofte forenes med K., mangler Blosteret. 3
Støvdragere og en 3-delt Griffel, men Tallet kan
være mindre. I Norden vokser en Del Arter,
hvoraf nævnes flg.: Paa fugtige Heder og i
Højmoser findes alm. i Danmark og Norge Tue-K.
(S. cæspitosus L.) med ret store, faste Tuer af
talrige, 10—30 cm høje Stængler, hvis Blade
er meget smaa, og som hver ender med et Aks.
Skov-K. (S. silvaticus L.) har indtil 80 cm
høje, forneden butte, foroven skarpt
trekantede Stængler med brede Blade til Spidsen og
en stærkt forgrenet, kvastformet Stand af smaa
Aks; den vokser i Sumpe, ofte i Skove; hist og
her i Danmark, ej alm. i Norge. Strand-K.
(S. maritimus L.) har Udløbere, der paa
Grænsen af Lysskuddet bærer en Opsvulmning,
skarpt trekantede, indtil 1 m høje Stængler
med Blade til Midten og hovedformede Stande
af brune indtil 3 cm lange Aks. Den vokser
ved Strandbredder alm. i Danmark og Norge
indtil Trondhjemsfjorden og har nogen Bet.
for Tillanding. Fladtrykt K. (S.
compressus [L.] Pers.) med sammentrykte Stængler
har toradede Aks i den sammensatte Stand;
den vokser paa Enge, hist og her i Danmark,
meget sjælden i Norge. De største Arter i
Norden er de flg. to: Sø-K. (S. lacustris L.) kan
blive over 2 m høj, er græsgrøn og bærer en
Stand af Aks, der er tilsyneladende sidestillet,
trængt til Side af det største stængellignende
Svøbblad; Dækskællene i Aksene er glatte; 3
Ar. Alm. i Danmark og temmelig hyppig i det
østlige Norge, langs Aaer og Søbredder.
Blaagrøn K. (S. Tabernæmontani Gmel.) har en
lavere og blaagrøn Stængel; Dækskællene er
ru og røde af Vorter. Ved Strandbredder, hist
og her i Danmark. Begge Arterne kan som
unge bruges til Svinefoder; som udvoksede til
Maatter, Tækning etc.
A. M.
Koglepalmer (Cycadinæ), Klasse af
Nøgenfrøede, træagtige Planter af et bregne- eller
palmeagtigt Ydre med en ugrenet ell. meget
sjælden forgrenet, søjle- ell. knoldformet
Stamme og skruestillede, tæt siddende og enkelt
fjersnitdelte Blade. Stammen naar sjælden
nogen betydelig Højde; Cycas media skal kunne
blive over 20 m. Den er over hele Overfladen
besat med Bladar. Anatomisk forholder den
sig til Dels som Naaletræerne; den har
kollaterale Ledningsstrenge og Tykkelsesvækst, som
foregaar enten ved et stadig virksomt
Vækstlag ell., som hos Cycas, derved, at et nyt
Vækstlag opstaar i Barken, naar det ældre har
ophørt at dele sig. Løvbladene er læderagtige
og bliver fl. Aar gl.; de er indrullede i
Knoplejet paa forsk. Maade, omtr. som hos
Bregnerne. Hos de fleste K. findes desuden
Lavblade, som fremkommer skiftevis med Løvbladene.
Stammen saavel som alle andre Dele indeholder
Gange med Gummi. K. er alle tvebo.
Blomsterne er nøgne. De koglelignende Hanblomster
bestaar af en større Samling Støvblade af
forskellig Form paa en lang Akse; paa
Støvbladenes Ryg-(Under-)side sidder Støvsækkene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
