- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
300

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolding

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Kolding, Købstad i det sydøstlige Jylland,
Vejle Amt, Brusk Herred, ligger smukt under
55° 29′ 27″ n. Br. og under 3° 6′ 14″ v. L. f.
Kbhvn (beregnet for Kirken) inderst inde ved
K. Fjord og i K. Aadal paa begge Sider af
Aaen, den gl. By dog N. f. denne, c. 20 km
SV. f. Fredericia, 26 km N. f. Haderslev (12
km fra den tidligere Rigsgrænse) og 25 km S.
f. Vejle. Selve Byen ligger lavt, men baade S.
og N. f. den hæver sig temmelig høje Banker
med vid Udsigt over Byen og Fjorden; paa
Slotsbanken (22 m) lige N. f. Byen ligger den
over Byens Huse ragende Ruin af Koldinghus
(se ndf.); N. f. Banken ligger den lille Slotssø.
K. havde 1. Febr 1921 et Areal af 794 ha med
1919 Huse og Gaarde og 17165 Indb. (1911:
14219, 1901: 12516, 1850: 2865 og 1801: 1672);
den er i betydelig Fremgang og har i 19. Aarh.
forøget sin Folkemængde med det 7-dobbelte.
Byen har sin længste Udstrækning fra SØ. til
NV., i hvilken Retning den tidligere Hovedgade
Laasbygade gaar fra Torvet og fører ud til
Landevejen til Vejle; fra Torvet fører mod Ø.
Hovedgaden, den ny
anlagte Jernbanegade til
Banegaarden, mod S.
Vester- og Østergade, og
videre mod S. gaar
Søndergade over den over
Aaen 1808 opførte
Stenbro for at fortsættes
gennem Kvarteret S. f. Aaen
og løbe ud i
Landevejen til Haderslev.
Byen vokset stærkt i de
sidste Decennier, og der er fremstaaet ny
Bydele med mange større Bygninger, navnlig i
Banegaardskvarteret, ligesom ogsaa en Del af
de ældre i den gl. By er nedrevne og har givet
Plads for nymodens Huse. Kun faa gl.
Bindingsværkshuse er bevarede; det ældste er
»Borchs Gaard« (Torvet Nr 2), opr. Apotek,
en Bindingsværksbygning fra 1595 med rigt
udskaarne Bjælker, ligeledes det lidt yngre Hus
Helligkorsgade Nr 18. Af de offentlige
Bygninger nævnes: Skt Nikolaj Kirke, en gl Korskirke,
som delvis er restaureret 1885, navnlig Kor og
Taarn, hvilket sidste har faaet højt, smukt
Spir (Arkitekt: Ahlmann), den 1885 opførte
rom.-kat. Skt Michael’s Kirke med et højt,
slankt Spir, Missionshuset; flere Skoler,
deriblandt den højere Almenskole, Realskole,
Borgerskole, Døtreskole, Friskole, Handelsskole,
Tekn. Skole; Raadhuset, opført 1873—75, i
romansk Stil (Winstrup), Domhuset,
Amtssygehuset (Gjellerup), opført 1879—80, og 1907—08
udvidet med Tuberkulose- og Celleafdeling, 3
Banegaarde: Stats-, Nord- og Sydbanegaarden,
Posthuset, Telegrafstation, Toldkammerbygning,
Fattig- og Arbejdsanstalt, Gasværk (anlagt 1861),
senere meget udvidet, Vandværk (1886),
Elektricitetsværk (1899), de offentlige Slagtehuse;
Velgørenhedsanstalter: Skt Jørgen’s Hospital
(Fribolig med anden Hjælp), oprettet 1558 af
Christian III, den »Gjedbergske
Brakkerstiftelse« (Fribolig), oprettet 1817, Haandværker- og
Industriforeningens Fribolig (opført 1884), et
Børnehjem og et Asyl.

Af andre Bygninger og Institutioner kan
bemærkes: Museet paa Koldinghus, som nu
optager den istandsatte nordlige Fløj af Ruinen
og indeholder en forhistorisk og en historisk
Afdeling, deriblandt en righoldig Samling af
Minder fra Krigen 1848; Hærens Remontedepot
(Staldgaarden ved Slotsruinerne), Teatret, et
Kvindehjem, et Højskolehjem, en Kur- og
Badeanstalt, det borgerlige Skydeselskab og
Kunstforeningen. Byen har to Anlæg: mod S.
det højtliggende Stejlebjerg, anlagt som Park
1866 og Skoven Marielund med Pavillon NØ. f.
Byen. Af Mindesmærker skal nævnes:
Mindestene for de to fødte Koldingensere, Digteren
Carl Ploug og Oberst Vaupell (paa
Slotsbanken) og for Oberst Læssøe (uden for Byen)
samt en 1906 paa Jernbanepladsen afsløret
Statue for Politikeren C. Berg (Rasmus Andersen).
K. er i betydelig Fremskridt, hvad Handel
og Omsætning angaar; navnlig er dens
Omsætning med Korn, Foderstoffer og Tømmer meget
betydelig, i hvilken Henseende den kun staar
tilbage for faa af de jyske Byer. Som Grunden
til det store Opsving maa nævnes de betydelige
Udvidelser og Forbedringer af Havnen og
Jernbaneanlæggene, særlig af Tværbanen, der
aabnedes 1874, og som i Forbindelse med den
vestjyske Længdebane væsentlig har bidraget
til at forøge dens Opland, saa at den derved
er blevet en Slags Stabelstad for en Del af
det sydlige og sydvestlige Nørrejylland. Ogsaa
Inkorporationen af de tidligere 8 slesvigske
Sogne ved Fredsslutningen 1864 gavnede den
meget, idet Egnene S. f. Byen, som før søgte til
Haderslev, da henvistes til K. Havnen er i sin
nuv. Skikkelse anlagt 1842—43, da
Tilsandingen af Fjorden gjorde et saadant Arbejde
nødvendigt, men er senere adskillige Gange
udvidet. Indløbet dannes af en fl. km lang Rende
gennem Fjorden, og saavel Renden som
Havnen har en Dybde af 7 m. Den hjemmehørende
Handelsflaade er ikke betydelig og bestaar mest
af mindre Fartøjer; 1918 saaledes af 6
Dampskibe, 9 Motorskibe og 31 Sejlskibe med henh.
771, 206 og 581 Reg. T., i alt 46 Fartøjer med
kun 1558 Reg. T. 1919 indgik i Havnen fra
danske Havne 176 Dampskibe med 25329 t
Ladning og 710 Sejlskibe med 13197 t, fra
fremmede Havne 173 Dampskibe med 21386 t og
282 Sejlskibe med 18672 t, i alt 1361 Fartøjer
med 78584 t. S. A. var Udførslen ad Søvejen
c. 33000 t. Med Kbhvn, Fredericia og
Middelfart er der fast Dampskibsforbindelse.

K. er Station paa den østjyske Længdebane,
aabnet 1866, og paa den sydjyske Tværbane,
aabnet 1874, samt Udgangspunkt for den 1898
aabnede private K.—Egtved-Bane (c. 28 km)
og for de ligeledes private Sydbaner (aabnede
1911), K.—Hejlsminde (27 km) og K.—Vamdrup
(30 km) samt den 1917 aabnede 88 km lange
Troldhede—K.-Bane.

I Byen findes fl. Pengeinstitutter, saaledes
Spare- og Laanekassen for K. og Omegn
(oprettet 1856), Laane- og Diskontokassen (oprettet
1867), Kolding Folkebank samt Filialer af
Nationalbanken, Landmandsbanken og
Andelsbanken; fl. større Hoteller og mange
industrielle Anlæg og Forretninger, hvoriblandt

Kolding Bymærke.
Kolding Bymærke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0324.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free