Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolera, asiatisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opfattet og kendt. Dét var den eng. Læge Robert
Tytler, som 19. Aug. 1817 i Jessora blev kaldt
til en Kolerapatient og konstaterede, at 17
andre samtidig var syge paa samme Maade
ell. alt døde; han antog, at der forelaa en
Risforgiftning. Men inden 2 Maaneder var
forløbne, var der over 10000 døde i Jessora og
nærmeste Omegn. Denne Epidemi er den
første kendte Beg. til de Vandreepidemier af K.,
af hvilke 19. Aarh. har set en Række. I Løbet
af de næste 2 Aar bredte Sygdommen sig over
baade For- og Bagindien; 1820 naaede den
Kina og 1821 Arabien. Europa slap dengang fri.
Men 1826—37 viste K.’s andet Tog sig med
langt større Udbredelse. Langs Ganges bredte
Sygdommen sig opad, naaede 1827 Afghanistan,
1828 Chiva; derfra førte Kirgiserstammer den
til Orenburg og Astrachan. Rusland
gennemvandredes 1831. Dels søværts, dels over Land
førtes Sygdommen til Danzig og Berlin,
Hamburg og Stettin. Frankrig naaedes 1832. Sverige
havde 1834 12637 Dødsfald af K., deraf 3635 i
Sthlm. Østerrig naaedes over det sydlige
Rusland. Fra Hamburg og Riga førtes Sotten til
England og derfra til Norge, hvor den første
Gang viste sig epidemisk i Drammen 1832 og
1833 udbredte sig som en større Epidemi over
hele Østlandet. Først med 1838 var Farsotten
forsvundet fra Europa. Man anslaar Antallet af
Døde til 1 1/2 Mill. Den 3. Pandemi varede
fra 1846—61; Sygdommen kom da ligeledes
gennem Persien til Rusland og derfra til samtlige
Lande i Europa samt til Nord- og Sydamerika;
stadig flg. Færdselsvejene og særlig da
Vandvejene var det i de store Byer, Sygdommen
tog Standkvarter, sendende Udløbere ud til
Nabobyerne og Landet. 1851—52 var de fleste
Lande i Europa fri for K., men den
overvintrede i Polen for atter at gøre sin Rundrejse.
Det var i denne Periode, at Danmark og Norge
blev hjemsøgte. Kbhvn havde fra 12. Juni til
1. Oktbr 1853 en Epidemi, som af de c. 130000
Indb. bortrev 4737. Fra Kbhvn førtes Sotten
ud i Provinserne. I 24 Byer indtraf der
Koleratilfælde, men kun i Aarhus, Aalborg, Skagen,
Frederikshavn, Svendborg og Nykøbing p. F.
herskede der heftigere Epidemier. Ogsaa
Landsbyerne i Kbhvn’s Omegn var hjemsøgte; i
Taarnby paa Amager døde 7—8 % af
Befolkningen. I alt døde i 6 1/2 Maaned 6688
Mennesker af K. her i Landet. Ogsaa 1854, 1855 og
1857 var der smaa Epidemier i Kbhvn. 1857
en meget heftig i Korsør, hvor 201, c. 7 % af
Befolkningen, døde. I Norge døde der 1853 2484
af K.; i Kria 1597 ell. c. 3,3 % af Befolkningen.
1854 og 1855 var der mindre Epidemier i
Arendal, Kria og Tønsberg og 1857 i Drammen.
Siden 1857 har K. ikke optraadt epidemisk i
Danmark. Sverige havde fra 1853 til 1859 hvert
Aar Koleraepidemier, som i de 7 Aar krævede
17431 Ofre, deraf i Sthlm alene 5103. De større
Byer omkr. Østersøen havde næsten hvert Aar
i denne den 3. Pandemis Periode
Koleraepidemier.
I Hamburg døde fra 14,8 til 3,5 af 1000 Indb.
aarlig af K., og der var hvert Aar fra 1848—59
undtagen 1850, 1852 og 1858 Epidemier. I
Lübeck, Stettin, Danzig, Königsberg er der i de
7—10 af Aarene K. Riga og Opland har fra
1848 til 1858 7130 Koleradødsfald, deraf 1849
og 1853 resp. 3601 og 2360. Petrograd har i
denne Tid 9 Epidemier med 20384 Dødsfald:
1854 døde 7175 ell. 6,5 af hver 1000 Indb. I
England døde der 1849 53293 og 1854 20097
Mennesker af K. Paris mistede 1849 i 3
Maaneder omtr. 10000 Indb. af Sotten. Og saaledes
rasede denne Farsot overalt. Alle Eurapas
Lande blev hjemsøgte, og man regner, at
Pandemien har krævet mindst 2 Mill. Ofre.
Den 4. Pandemi begynder 1863 med en
heftig Epidemi i Ganges-Omraadet og breder
sig over Indien. Til Forskel fra de andre
Vandreepidemier gaar K. denne Gang ikke gennem
Persien og Afghanistan ad Landevejen til
Rusland. Men fra Bombay føres Sygdommen med
Pilegrimme til Mekka, hvor der af de
forsamlede 100000 Pilegrimme falder 30000 som Ofre
for K. Under alm. Panik spredes Resten til alle
Sider, førende Sygdommen med. Særlig til
Ægypten kom den over Sues Maj 1865, og
derfra spredtes Farsotten atter gennem
Skibsfarten til Havnestæderne ved Middelhavet. Der
fandtes saaledes Epidemier paa Malta og i
Marseille og i Konstantinopel i Juni, i Ancona
og Valencia i Juli og i England fl. Steder i Aug.
1865. Fra 1865—75 gennemvandrer K. saa igen,
begunstiget af Krigene, alle Europas Lande
undtagen Danmark. Denne Gang er det ikke
Rusland, som giver de andre Lande
Sygdommen; fra Tyrkiet gaar Farsotten til Rusland.
1868, 1869 og 1870 herskede Sygdommen kun i
Italien, Tyskland og Rusland, men udbredte sig
saa igen til de fleste Lande. 1866 var der i
Sverige K., 4706 Døde, deraf i Sthlm 655. 1871,
1872 og 1873 var der atter mindre Epidemier,
den sidste i Helsingborg og Höganäs med 245
Dødsfald. Norge havde 1866 smaa Epidemier i
Kria og Kristianssand (52 Døde) og 1873 en i
Bergen (14 Døde). Den 4. Koleravandrings Ofre
anslaas til 1 1/2 Mill. Efter en 10-aarig Fred i
Europa for K. begyndte der en 5. Vandring
1873. Farsotten kom atter dengang til Marseille
ad Søvejen, men hjemsøgte kun Syd- og
Nordfrankrig, Italien, Spanien og Østerrig; men ikke
Rusland. At dømme efter de 2 sidste
Vandringer og særlig i Betragtning af Sueskanalens
Aabning ventede man nu stadig, at Farsotten
vilde gaa ad denne ny og hurtige Vej ind i
Europa. Men den 6. Vandreepidemi tog
atter den gl. Landrute. Efter et Tilløb 1891
gennem Syrien, hvorhen Mekka-Pilegrimme havde
ført Sygdommen, begyndte K. i Marts 1892
udgaaende fra Valfartsstedet Hardwar, hvor
70000 Pilegrimme var forsamlede, sin Vandring
gennem Afghanistan og Persien; ad de gl. Veje
afsættende svære Epidemier i Herat og Kabul
(5515 døde) kom den i Juni til Baku, Batum og
Astrachan. Følgende Ruslands store Floder og
Jernbanerne optog den Ø. fra Fod for Fod det
store Land. Polen fik i Juli Sygdommen direkte
indført fra Rostov. Fra Rusland blev Østerrig
angrebet, Krakov naaedes i Septbr. Men
allerede inden Sygdommen viste sig i Persien
og Afghanistan, var der en Koleraepidemi i
Paris’ Omegn, hvortil Sygdommen i Beg. af
Apr. 1892 vistnok var ført fra Tonkin. Denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
