Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Komarno - Kombabos - Kombakonam - Kombattanter - Kombination - Kombination - Kombinationer - Kombinationslaas - Kombinationslære - Kombinations-Pedal - Kombinationssvulst - Kombinationstoner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jernbanen Lemberg—Sambov, har c. 6000
polske og rutheniske Indb. Her sejrede Polakkerne
over Tyrkerne 1524 og 1695.
G. Ht.
Kombabos var efter en Fortælling hos
Lukianos (De dea Syria 19 ff.) en Mand, der
ledsagede den syr. Dronning Stratonike, da hun
rejste bort for at bygge et Tempel. Af Frygt
for Kongens Skinsyge kastrerede han sig før
sin Afrejse og overgav Kongen en Æske, som
indeholdt Beviserne for denne Handling. Da
man senere over for Kongen beskyldte ham
for at have staaet i et utilladeligt Forhold til
Dronningen, kunde han redde sig ved at
henvise til Æsken.
H. H. R.
Kombakonam [kåmbə’kounəm], se
Kumbakonam.
Kombattanter (fr. combattants) kaldes det
Personale, der er bestemt til at tage direkte
Del i Kampen, i Modsætning til
Nonkombattanter, hvis Virksomhed enten falder helt uden
for Valpladsen, ell. som i hvert Fald, selv om
de optræder her, ikke har en kæmpende
Virksomhed. Til K. hører alle Officerer,
Underofficerer og Menige — ogsaa Spillemænd — og
Ligestillede af Vaabnene; Nonkombattanter er alt
Sanitetspersonale, Embedsmænd, Gejstlige o. l.;
da Grænsen ikke er let at drage, er der ved
Reglement ang. Regler og Vedtægter for Krig
til Lands (Haag 1907) bestemt, at begge
Grupper, naar de tages til Fange, har Ret til at
blive behandlede som Krigsfanger.
(B. P. B.). E. C.
Kombination (lat.). Et Emne, der er
sammensat af ell. bestaar af en Forbindelse af fl.
forholdsvis selvstændige Elementer, kan betegnes
som en K. af disse Elementer. Ordet kan ogsaa
betegne den Virksomhed, hvorved et saadant
Emne fremkommer.
Edg. R.
Kombination af Forestillinger er deres
Indordning i en ny Rækkefølge, i hvilken de ikke
tidligere er forekomne i Individets Bevidsthed.
Resultatet af en saadan K. vil blive væsentlig
forsk., eftersom de ordnede Forestillinger
udelukkende er Bevægelsesforestillinger ell. af en
hvilken som helst anden Art. I førstnævnte
Tilfælde opstaar der sammensatte Bevægelser,
som Individet ikke tidligere har udført; denne
Virksomhed kaldes Bevægelsernes
Koordination, men den er i alt
væsentligt overensstemmende med den K., der
foregaar ved Tænkning. Ved K. af andre
Forestillinger opstaar to væsentlig forsk. Former:
Fantasi (s. d.) og Tænkning (s. d.).
Alfr. L.
Kombinationer (lat.), (mat.). Ved K. af n
Genstande til r forstaas Grupper paa r
Genstande, udvalgte mellem de n. Det hele Antal
af saadanne K. betegnes ved Kn,r og er =
n(n—1)(n—2)...(n—r+1)/ 1·2·3·...r;
de 6 K. af Bogstaverne a, b, c, d til 2 er: ab,
ac, ad, bc, bd, cd. Ved K. med Gentagelser, ɔ:
saadanne, hvor samme Bogstav forekommer fl.
Gange i en K., behøver r ikke, som i forrige
Tilfælde, at være mindre end n, og det hele
Antal af K. bliver
(n+r—1)(n+r—2) ... n/1·2· ... r;
til de anførte K. af Bogstaverne a, b, c, d maa
saa føjes: aa, bb, cc, dd.
Chr. C.
Kombinationslaas, se Laas.
Kombinationslære (mat.) behandler
Kombinationer, Permutationer og Variationer (s. d.).
Der findes svage Spor af en K. hos Grækerne
(Pappos), betydelig mere hos Inderne; dens egl.
Grundlægger er Leibniz (De arte combinatoria
1666). Omkring 1800 beskæftigede en Kreds af
tyske Matematikere, den kombinatoriske
Skole, hvis betydeligste Mand K. F.
Hindenburg var, sig med K. og dens Anvendelse, £.
Eks. paa Rækkers Omvending og Multiplikation,
men de naaede ikke Resultater af synderlig
Værdi, og deres Fremgangsmaade var ikke altid
eksakt. De vigtigste Anvendelser af K. findes i
Sandsynlighedsregningen.
Chr. C
Kombinations-Pedal, en Mekanisme i
Orgelet, opfundet af Cavaillé-Col, ved Hjælp af
hvilken man kan sætte Orgelets Registre gruppevis
i Virksomhed, i St. f. at udtrække dem
enkeltvis.
S. L.
Kombinationssvulst (Blandingssvulst)
er Betegnelsen for Svulster, opbyggede af
Blandinger af fl. ell. talrige Arter og Typer af Væv
(Epitelvæv, Kirtelvæv, Bindevæv, Brusk,
Muskelvæv, Nervevæv, Knoglevæv o. s. v.), hvis
cellulære Elementer i nogle K. er lejrede
uregelmæssigt, tilsyneladende lovløst, i andre kan
være fordelte i vel adskilte Grupper og
endelig kan være ordnede paa tilsvarende Maade
som i normale Væv ell. danne Efterligninger
af rudimentære Organdele og Organer. K., af
hvilke der findes god- og ondartede Former,
forekommer paa talrige Steder af Legemet,
særligt hyppigt i Ovariet og Testis, endvidere i
Huden, Nyren o. a. Steder.
K.’s Indhold af mindre forsk. Vævsformer (f.
Eks. Bindevæv og Bruskvæv) kan rimeligvis
bero paa saadanne Vævsformers Evne til under
særlige Betingelser at skifte Type
(metaplastisk Omdannelse), og Udviklingen af Bindevæv
i visse epitelholdige ondartede K. kan
muligvis skyldes, at epiteliale Svulstdele ægger
Bindevævet til Vækst.
Processer som de hernævnte spiller dog i
hvert Fald kun en ganske underordnet Rolle
ved Udviklingen af det store Flertal af K., hvis
brogede Indhold af talrige vidt forsk. Væv maa
antages at være fremkommet p. Gr. a. abnorme
Udviklinger og Placeringer (Aberration,
Dislokation) af Kimvævet i Cellematerialet, der
tjener til Opbygning af Æg og Foster, og hvorfra
alle Vævselementer tager deres Oprindelse.
At Fremkomsten af K. skyldes medfødte
abnorme Anlæg, fremgaar allerede af den
Omstændighed, at saadanne Svulster kan være
udviklede ved Fødslen, ligesom nogle K.’s
(Teratomer s. d.) Sammensætning af forskelligartede
Væv og organlignende Dannelser viser en ikke
ringe Overensstemmelse med Bygningen af visse
Misfostre.
Endelig er det i den nyeste Tid
(Askanazy o. a.) lykkedes eksperimentelt at fremkalde
teratomlignende svulstagtige Dannelser ved
Indpodning af Fostervæv paa voksne Dyr
(Rotter).
Johs. F.
Kombinationstoner, Toner, der opstaar ved
Samvirken af to forsk. Toner, er enten
Differenstoner ell. Summationstoner. De
første, der ogsaa kaldes Tartini’ske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
