Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - komisk - Komitat - Komitativus - Komite - Komitier - Komma
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vaas. Disse Arter af Livets hensigtsløse,
ubevidste Komik, der er som en Leg, Naturen
driver med Mennesket, bruges naturligvis
ogsaa bevidst af den komiske Digter og Tegner,
hvis Opgave her særlig er pointeret
Fremstilling og karakteristisk Forstærkelse.
En højere Form af det k. er det
subjektivt-aktivt k., Sprogets bevidste Komik, det
vittigt-k., et Foster af Lune og Vid. af legende
Fantasi. Den Vittige er en Ordets Kunstner. I
pointeret Form, i Tankelynets, i den legende
Doms Form bringer han de Disharmonier, som
Virkeligheden i rigt Maal frembyder, til komisk
Opløsning ved en Forbindelse, der spænder vor
Forventning, og straks opløses den i intet.
Ogsaa her møder vi en Rigdom af Former. Den
Vittige kan lege med Ordenes Klang som i
Ordspillet ell. med deres Bet. som i
Tvetydighedsvittigheden, der beror paa
Ordenes forsk., vekslende, dobbelte, videre og
snævrere, direkte og overførte ell. endog
modsatte Bet. (et Omraade, der bevæger sig fra
den groveste Brander til det fineste, spidseste
og spydigste Vid), og endelig kan han lege med
Dommen som i Ironien (s. d.) (smlg. ogsaa
Humoren). Overalt vil vi finde, at det
vittige beror paa Fremstillingen af en intellektuel
Kontrast, idet to kontrasterende, stridige,
modsatte Forestillinger ell. Domme bringes
sammen og ved et Skæringspunkt forleder os til
at søge at bringe dem sammen i en
begrebsmæssig Forbindelse, der viser sig at være umulig.
Skæringspunktet, det Punkt, i hvilket de to
Forestillinger træffer sammen, er det træffende
i Vittigheden, dens Spids, den kritisk
rammende Pil, Pointen. Jo længere borte
Forestillingerne (det komiske) ligger fra hinanden,
jo mere uventet Sammenstødet er, og jo
hurtigere det indledes, desto bedre er Vittigheden,
desto mere overraskende og spændende, »desto
stærkere er den elektriske Aandsgnist ved de
to Polers Sammenstød«. Vitsen maa ikke være
søgt; i Indfaldets Form skal den fremsprudle
af sit Væld: den overlegne, aandsfri, skabende,
med Ordene og Begreberne umiddelbart legende
Dømmekraft. Dens Virkning maa indtræffe
pludselig, den Opmuntring, den byder, være
en Overraskelse, den Oplysning, den giver, falde
som et Slaglys. Den er en Leg, men tillige et
Vaaben: Kritik af det modsigende, lave,
hæslige, og dens Bestemmelse er at frigøre os. Den
er en Ridder i Livsværdiernes Tjeneste, og
dens rette Kildespring som al Kunsts Troen
paa Livet og dets Værdier.
Saaledes beror det k. paa en intellektuel
Kontrast, men dets Virkning beror paa de til
denne knyttede Følelser, der netop i høj Grad
ægges ved Kontrasten. Følelsen er her en
Lystfølelse, men blandet med Ulysten ved
Disharmonien, Modsigelse, det fornuftstridige.
Faar Ulystmomentet Overhaand, virker
Fænomenet ikke k.: en fuld Mands Bevægelser
virker k. paa den kontemplative Betragter, men
ikke paa hans Hustru ell. Moralisten; det
rammende Vid virker ikke k., men saarende paa
den, det gaar ud over. At Følelsen spiller
Hovedrollen ved det k.’s Virkning, kan ogsaa let
ses deraf, at Gentagelsen svækker dets
Virkning. Vi ved, hvad der skal komme, og
Spændingen udebliver. (Litt.: G. Brandes, »To
Kapitler af det komiskes Teori« (i »Æstetiske
Studier«); Cl. Wilkens, »Æsthetik i Omrids«
[1888, 246 ff.]; Theodor Lipps, »Komik u.
Humor« [Hamburg og Leipzig 1898]; Henry
Bergson, Le rire, Essay sur la signification
du comique [Paris 1900]).
Cl. W.
Komitat (af lat. comes, »Greve«, Grevskab,
magyar. vármegye, Borgdistrikt). Navnet paa
de administrative Inddelinger i Ungarn,
Komitatinddelingen stammer fra Stefan I, der
inddelte sit Rige efter tysk Mønster med en
Greve eller Overgespan (Ispan), deraf Navnet
Gespanschaft, i Spidsen for hver
Inddeling. Ispanerne var Kronens Vasaller, Anførere
for Distriktets Militærkontingent i Krigstid og
øverste Dommer og Forvalter i Fredstid. Indtil
1848 var Komitatforfatningen meget
aristokratisk; den nuv. Ordning stammer fra 1876. Før
Verdenskrigen bestod Ungarn-Siebenbürgen af
63, Kroatien-Slavonien af 8 K.
G. Ht.
Komitativus (Ledsageform) er Navn paa
en af de finske Kasus, f. Eks. lapsine
(lapsinensa) »med sine Børn«. Navnet bruges ogsaa
undertiden om en Anvendelse af den
indoeuropæiske Instrumentalis, f. Eks. lat.
subsequebatur omnibus copiis, »han fulgte efter med alle
sine Tropper«, oldnord. sigldi Rútr liði sínu
suðr »med sit Følge«.
O. Jsp.
Komite (fr.), Udvalg af Medlemmer, hvem
en Forsamling har overdraget Varetagelsen af
visse Anliggender (nøjere Drøftelser og
Undersøgelse af en Sag, ydre Arrangement o. s. v.).
— K. anvendes i det norske parlamentariske
Sprog enstydigt med, hvad man i det danske
kalder »Udvalg« og i det sv. »utskott«, jfr
Norge, »Statsforfatning«; mindre hyppig og
mindre korrekt bruges det som enstydig med
»Kommission«. — I det eng. Parlamentssprog
siges (»Huset at gaa i K.«, naar Underhuset for
at drøfte et Lovforslags Enkeltheder,
sædvanlig efter dets 1ste Læsning, lader the speaker
vige Pladsen for en særlig Formand og i det
hele frigør sig for de Formaliteter, som ledsager
et alm. Møde i Salen (jfr Bill). — Om
Grosserer-Societetets K., se
Grosserer-Societetet.
(C. V. N.). K. B.
Komitier, d. s. s. comitia.
Komma (gr., Plur. Kommata) betegner i
Grammatikken et Afsnit inden for en
Sætningsperiode, men gaar derefter over til at bruges
om selve Tegnet for et saadant Afsnit (,). K.
angiver da det mindste Ophold, men anvendes i
øvrigt ikke ganske ens i de moderne Sprog, idet
Dansk og Tysk kræver et K., hvor der inden for
Perioden grammatisk begynder en ny Sætning,
hvorimod andre Sprog som Engelsk og Fransk
nøjes med at sætte det, hvor der i den
mundtlige Tale bliver et mindre Ophold. En Vokativ
vil altid blive skilt fra den øvrige Sætning
ved et K.
P. K. T.
K. (mus.), den Forskel, der ved en mat.
Beregning af Intervallerne fremkommer
mellem to Toner, der i det alm. Musiksystem
udtrykkes ved samme ell. enharmonisk ensartede
Nodebenævnelser. Man skelner mellem det
pythagoræiske K., Forholdet 531441 : 524288
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
