Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Komplutenserpolyglotten - Komponent - komponere - Komponist - Komponistsamfund, Dansk - Komposant - komposite Skibe - Komposition - komposit Kapitæl - Kompostgødning - Kompot - komprehendere - Kompres (i Kirurgien) - Kompres (i Typografien) - Kompression - Kompressionsapparat - Kompressionsforbinding eller komprimerende Forbinding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hebraisk Grammatik og Leksikon til det gl.
Testamente.
H. M.
Komponent (lat.) kalder man hver enkelt
af forsk. sideordnede Ting, som ved deres
Samvirken danner en Helhed, f. Eks. hver af de
enkelte Farver (se Farveskive), hvoraf en
Blandingsfarve er sammensat, ell. hver af de
enkelte Kræfter ell. Hastigheder, hvoraf den
resulterende Kraft ell. Hastighed er dannet (se
Kræfters Sammensætning).
K. S. K.
komponere (af lat. componere, »at
sammensætte«), den Virksomhed, der gaar ud paa at
undfange, opfinde og udarbejde ny
Musikstykker; den, hvis Beskæftigelse det er at k., kaldes
Komponist, selve Virksomheden
Komposition, hvilken Benævnelse ogsaa bruges om
det komponerede Musikstykke. Indbegrebet af
alle de Love og Regler, de Kundskaber og
Discipliner, der udkræves til at k., kaldes
Kompositionslæren, der atter falder i to Dele,
en mere grammatikalsk Del, indeholdende
Læren om Musikkens Elementer, Melodi, Rytme,
Harmoni, Kontrapunkt og deres korrekte
Anvendelse, samt en mere æstetisk Del, der
omfatter Bearbejdelsen af Elementerne til højere
kunstneriske Formaal, om Form og Stil o. s. v.
Fuldstændige Lærebøger i Komposition er
udgivne af Reicha, Fétis, Lobe, Marx, Riemann,
Jadassohn o. fl.
S. L.
Komponist, se komponere.
Komponistsamfund, Dansk, stiftedes 13.
Oktbr 1900 af en Kreds af danske Komponister
efter Forslag af Otto Malling. Samfundets
Formaal er at fremme Solidaritets- og
Kollegialitetsfølelsen mellem danske Komponister samt
varetage deres kunstneriske Interesser. Det
stiftede »Dansk Koncertforening«.
A. H.
Komposant, d. s. s. Komponent.
komposite Skibe af eng. composite (ɔ:
sammensat). Skibe, der er byggede dels af Jern
(Staal) og dels af Træ, i Reglen saaledes, at
Skibets indvendige Konstruktionsdele (Spant,
Dæksbjælker o. a.) er af det førstnævnte,
Yderklædning og Dæk derimod af sidstnævnte
Materiale. Denne Bygningsmaade, der nærmest
betegner et Overgangsled fra Træ- til Jernskibe,
anvendes endnu undertiden ved større
Lystkuttere og blev i Skandinavien under
Verdenskrigen, p. Gr. a. Vanskeligheden ved at
fremskaffe Staalmateriel, anvendt til mindre Damp-
og Motorfragtskibe. I Krigsmarinerne har man i
enkelte Tilfælde anvendt k. S. til Stationsskibe,
der skulde udsendes til fjerne Steder, hvor de
ikke kunde komme i Dok og derfor maatte
kobberforhudes, hvilket kun er muligt med Træ-
og k. S.
H. P. C.
Komposition (lat.), 1) er Sammenstilling,
Gruppering af de enkelte Dele, hvoraf et
Kunstværk ell. et kunstindustrielt Kunstværk
bestaar; den udgør sideordnet med Tegning og
teknisk Udførelse, i Maleriet tillige Kolorit, et
af Kunstværkets Hovedelementer. Det kommer
nu an paa at stille K.’s enkelte Dele i rigtigt
Forhold til Helheden saavel som til hverandre
indbyrdes, og K. bør i Hovedsagen være lagt,
før Kunstneren begynder sit Arbejde, hvilket
sker ved en Skitse ell. første Udkast; K.
repræsenterer nemlig den første Virkeliggørelse
af Kunstnerens skabende Tanke. — Der har i
Kunstens Historie stadig ligget to Retninger i
Strid med hinanden, den idealistiske, som anser
K. for Hovedelementet i Kunstværket, og den
realistiske, der lægger Hovedvægten paa den
tekniske Udførelse, og kun for et kortere
Tidsrum (Kunstens Glansperioder) har de gaaet
jævnsides og virket med lige Styrke.
(A. Ls.). A. Hk.
2) (tekn.), ældre Navn for forsk.
Metallegeringer, særlig for guldlignende Legeringer,
saasom Tombak og andre Kobberzinklegeringer i
Modsætning til ægte Guld ell. for sølvlignende
Legeringer, saasom Alfenid, Nysølv,
Britanniametal (se Specialartiklerne); i
Farveriet er K.-Tin opløst i Kongevand.
3) se komponere.
Carl J.
komposit Kapitæl, sjældnere kaldet det
rom. Kapitæl, se Bygningskunst, S.
321, og Søjleorden.
Kompostgødning, se
Blandingsgødning.
Kompot (fr. compote) koges af Frugt og
Sukker. Da Frugten ikke skal koge ret længe,
og der kun tilsættes forholdsvis lidt Sukker,
kan K. kun holde sig faa Dage.
R. H.
komprehendere (lat.), sammenfatte,
begribe, forstaa; komprehensibel, forstaaelig;
Komprehension, Fatteevne.
Kompres (lat.) kaldes i Kirurgien et
sammenlagt Stykke Linned, Gaze e. l., som
anvendes til Forbindinger med Bandager. Efter
Anvendelsen kan K.’s Form og Størrelse være
forskellig.
V. Sch.
Kompres (eng. solid, fr. compact), d. s. s.
tæt sammentrængt, indknebet. Teknisk
Betegnelse i Typografien for Typesats, i hvilken
Linierne staar tæt sammen.
E. S-r.
Kompression (lat.), Tryk, Sammentrykning,
anvendes under forsk. Forhold i Medicinen.
1) som Betegnelse for den Form for udvendig
Vold, hvorved en Legemsdel sammentrykkes, f.
Eks. K. af Brystkassen, hvorved der kan opstaa
Brud af Ribben og Beskadigelse af Lungerne.
2) som Betegnelse for det Tryk, som Svulster
ell. andre sygelige Processer under deres Vækst
kan komme til at udøve paa de Organer, som
de ligger opad, og hvorved navnlig hule Organer
kan sammentrykkes, f. Eks. K. af Luftrøret og
Spiserøret og Svulster paa Halsen. 3) som
Betegnelse for Tryk, anvendt som
Helbredelsesmiddel, se Kompressorier og
Kompressionsforbinding.
V. Sch.
Kompressionsapparat kan man kalde
ethvert Apparat, der tjener til at sammentrykke
et Stof. Eksempler: Fortætningspumpen (se
Luftpumpe) til Sammentrykning af Luft
og Piezometeret (s. d.) til
Sammentrykning af Vædsker.
K. S. K.
Kompressionsforbinding eller
komprimerende Forbinding kalder man en
Forbinding, som anlægges med det Formaal,
at den skal udøve et Tryk paa de under
Forbindingen liggende Vævsdele. Ved Saar kan K.
anvendes for at forhindre Blødning i Saaret,
ved f. Eks. en Forstuvning af Foden for at
modvirke den Hævelse, som altid vil indtræde
efter en saadan Læsion.
V. Sch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
