Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konkurs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omfattende K. tales ogsaa om en Special-K.
ell. partiel K. ɔ: en samtidig Fyldestgørelse
af fl. Fordringshavere i en enkelt speciel Del
af Skyldnerens Formue. En saadan finder Sted
ved Tvangsauktion over faste
Ejendomme (se Auktion). Her handles kun om den
alm., totale K.
Kcnkursinstituttet stammer fra Romerretten,
efter hvilken Kreditorerne, naar Skyldneren
undveg ell. viste sig insolvent, ved Henvendelse
til Prætor kunde opnaa missio in bona, der
gav dem Panteret og Bestyrelsesret over
Skyldnerens Formue samt Adgang til ved Salg af
denne at søge Fyldestgørelse. Ligeledes
hjemlede samme Ret Skyldneren Adgang til ved
cassio bonorum (Opbud) at aftræde sin Formue
til Kreditorerne og derved foreløbig befris for
sin Gæld saavel som for Fængsel og Infami.
Fra de store ital. Handelsstæder (jfr at Ordet
Bankerot, Bankrott udledes af italiensk
Banca rotta, en sønderbrudt Disk, saaledes som
det skete for den Veksellerer, der gik fallit)
udbredte Instituttet sig ved
Handelssamkvemmet til de andre europ. Lande, fra først af dog
som en væsentlig handelsretlig Ordning. Dette
forklarer, at K. efter den fr. Konkurslov af
1838 (der træder i St f. tredie Del af code de
commerce af 1808) endnu kun er anvendelig
over for Handlende, og at der i de fleste
nugældende Konkurslove endnu findes
Bestemmelser, der kun gælder for Handlende, jfr f.
Eks., at der efter dansk Ret haves en særlig
let Adgang til at erklære Handlende fallit.
Imidlertid gaar Udviklingen mere og mere i
den Retning at ophæve de særlige Regler for
Handelskonkurs; det er saaledes sket i
England saavel som i Tyskland.
De nugældende danske Konkursregler —
om ældre dansk Konkursret, se Opbud —
findes i Konkursloven af 25. Marts 1872 med
Ændringer ved L. Nr 66 af 15. Apr. 1887, L. Nr
30 af 20. Marts 1901, L. 14. Apr. 1905 § 39
samt Retsplejelov 11. Apr. 1916 § 607—678.
Disse Regler er i det væsentlige i
Overensstemmelse med de alm. gældende Konkursregler —
den danske Lov er saaledes bygget baade paa
den norske Konkurslov af 6. Juni 1863, den
østerr. af 1868 og den fr. (samt den tidligere
preuss.) og stemmer, bortset fra det ovf.
anførte om de særlig handelsretlige Regler, i
Hovedprincipperne ogsaa med den senere tyske
Konkurslov af 10. Febr 1877. Den ndf. givne
Udvikling af den danske Rets Regler vil derfor
— i det væsentlige — ogsaa antyde
Hovedprincipperne i den de fleste andre Steder
gældende Ordning.
I. Konkursret.
K.’s retlige Betydning. K.’s
Hovedøjemed er, som nævnt, at sikre Fallentens
Kreditorer forholdsvis Fyldestgørelse af hans
samtlige Midler. Ved K.’s Indtræden lægges der
derfor i alle Kreditorers Interesse et
Arrestbaand eller Beslag paa hele Skyldnerens Bo,
Konkursboet, og Raadigheden derover, som
fratages Fallenten, gaar over til Kreditorerne.
Den første Følge af K. er derfor, at Skyldneren,
saa snart K. er indtraadt, ell. i hvert Fald
ubetinget, saa snart K. er bekendtgjort i Bladene
samt for Boets faste Ejendommes Vedk. læst
ved disses Værneting, bliver sat retlig ud af
Stand til at raade over noget af Boets Midler.
Alle Retshandler, han efter de nævnte
Tidspunkter afslutter, bliver derfor ugyldige over
for Boet. Derimod binder de ham selv, da
han i øvrigt ikke er at anse som umyndiggjort,
og de kan derfor søges fyldestgjorte i Midler,
han maatte eje uden for den ved K. beslaglagte
Bomasse. Thi skønt denne som Regel omfatter
alt, hvad Skyldneren ved K.’s Indtræden ejer,
ell. hvad der senere under denne maatte
tilfalde ham, er dog visse Ting undtagne.
Saaledes forbliver trods K. under hans fri
Raadighed, hvad han selv ved personlig
Virksomhed erhverver — hans Arbejdslyst bør jo ikke
svækkes — dog ikke hvad der tilfalder ham
ved Lotterigevinst ell. paa anden tilfældig
Maade. Fremdeles hører heller ikke til Konkursboet
Ting, der enten iflg. Lov ell. gyldig
Villieserklæring ell. anden særlig Hjemmel er undtagne
fra Eksekution. Men alle hans andre Midler
gribes af Konkursbaandet, selv senere faldende
Arv og Formue, han maatte erhverve ved
Ægteskab, hvis Boet vil overtage den anden
Ægtefælles Gæld, og forudsat naturligvis, at
Bestemmelser i Testamentet ell. Ægtepagt ikke er til
Hinder derfor, hvorhos tillige erindres, at
Hustruens Selverhverv, som hun iflg. L. 7. Apr.
1899 § 27 i levende Live alene har Raadighed
over, ikke kan inddrages under Mandens K.
Af K.’s Maal at skulle være en samtidig
Opgørelse og forholdsvis Fyldestgørelse af
samtlige Kreditorers Krav følger dernæst, at efter
K.’s Indtræden ophører enhver fremtidig
Adgang for Kreditorerne, for saa vidt de ikke er
Separatister (se ndf.), til enkeltvis at anstille
Retsforfølgning mod og gøre Udlæg i Boet.
Ligeledes bortfalder al tidligere anstillet individuel
Arrest i Boet — hele Bomassen er jo nu under
kollektiv Arrest i samtlige Kreditorers
Interesse —, men alle, der har en Fordring i Boet,
maa anmelde denne for Skifteretten for at blive
fyldestgjorte ved Konkursbehandlingen.
Denne Anmeldelse har da med Hensyn til
Forhalingsrenter og Afbrydelse af Hævd m. m.
samme Virkning som Retssags Anlæg.
Da K. fremdeles skal tjene til Afvikling af
Skyldnerens samtlige Gældsforhold ved
Realisering af de i Boet værende Midler, bliver alle
paa Skyldneren hvilende Retskrav at omsætte
i Penge og at betragte i den Forstand som
forfaldne, at Boet, uanset den fastsatte
Forfaldstid, er beføjet til at yde og Fordringshaveren
pligtig til at modtage.
Kreditorernes indbyrdes
Retsstilling. Skønt K. i Princippet skal tjene til
samtlige Fordringshaveres forholdsvise
Fyldestgørelse, er alle Kreditorerne dog langtfra
ens stillede under denne, ja visse i Forvejen
tilstrækkelig sikrede Kreditorer behøver endog
aldeles ikke at deltage i K. Det er de saakaldte
Separatister ell. Kreditorer, der uanset
K. kan holde sig til den Del af Fallentens
Formue, der tjener dem til Sikkerhed, og anstille
separat Forfølgning mod denne. Til dem hører
Haandpanthavere, de, der før K. har opnaaet
Udlæg ell. Afsætning, Lejere ell. Forpagtere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
