- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
440

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konow, Wollert (Søndre Bergenhus) - Konow, Wollert (Hedemarken)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Konow [’kånå^u], Wollert, norsk Politiker,
f. 16. Aug. 1845 paa Gaarden Stend i Fane
Præstegæld ved Bergen. Dannelse og aandelige
Interesser satte Præg paa K.’s Barndomshjem og gav
frugtbare Impulser, Kundskabstørst, tidlig
Modenhed. Efter at være blevet Student 1864 blev
han paavirket af den Begejstring for
Folkeoplysningens Sag, der var vakt ved
Grundtvigianismen. 1868 afbrød han sine jur.
Universitetsstudier for sammen med en Ven at oprette en
privat Folkehøjskole paa Halsnø Kloster i
Søndhordland. Skolen flyttedes 1872 til Jæderen, men
blev nedlagt Aaret efter, da K. overtog sin
Faders Ejendom, af hvis gl. Møllebrug han har
oparbejdet et betydeligt Anlæg, som han selv
leder. Allerede 1876 blev han første Gang
Valgmand, for Fane Præstegæld, og ved
Stortingsvalget s. A. første Suppleant for Søndre
Bergenhus (forkortet S. B., der oftere har været
tilføjet hans Navn til Adskillelse fra hans
Fætter fra Hedemarken [H.]). Ved Oprykning
mødte han 1879 paa Stortinget, og i de flg. 3
Stortingsperioder 1880—88 blev han genvalgt.
Trods sin Ungdom og sin i Beg. stærkt betonede
Radikalisme gjorde han sig snart fremtrædende
gældende i Nationalforsamlingen, hvor han
ikke blot efterhaanden fik Sæde i en Række af
de mere indflydelsesrige Komiteer, som
Konstitutionskomiteen (1879), Toldkomiteen
(Formand 1883—85), Valgkomiteen 1884, Gage- og
Pensionskomiteen (1886—88),
Fuldmagtskomiteen 1888, men desuden blev Odelstingets
Præsident 1884 og Stortingspræsident fra 1886.
Denne ledende Stilling var Udtrykket for den
Anseelse og Indflydelse, han har erhvervet ogsaa
hos sine politiske Modstandere, for Veltalenhed,
alsidig politisk Dannelse, Takt og Urbanitet.
Hans Stilling inden for sit Parti, hvor han dog tit
stillede sig meget uafhængig over for
Partidisciplinen, var saa grundfæstet, at da det
første Steen’ske Ministerium dannedes 1891, var
han næsten selvskrevet til at modtage Tilbud
om at indtræde i Regeringen som Statsminister
i Sthlm. Han fandt imidlertid af
parlamentariske Grunde at burde undslaa sig: han var ved
Stortingsvalget 1888 ikke blevet genvalgt fra sin
Kreds, hvor imidlertid de saakaldte »Moderate«
var komne i Flertal. K. trak sig til alm.
Beklagelse tilbage fra det politiske Liv for helt
at vie sig for sine Forretningsforetagender.
Imidlertid lod han sig bevæge til at indtræde i
den under 13. Novbr 1895 nedsatte 3. norsk-sv.
Unionskomité, hvis Arbejde, med negativt
Resultat, afsluttedes 1898; i Komiteen tilhørte han
Venstreminoriteten (Blehr, K. og Løvland), der
i sin Betænkning anbefalede særskilt
Udenrigsstyre, diplomatisk Repræsentation og
Konsulatvæsen for hvert af de to forenede Riger. Han
var Foraaret 1899 en af Norges Delegerede ved
Fredskongressen i Haag. Ved Valget 1897 blev
K. atter valgt som en af Søndre Bergenhus
Repræsentanter paa Stortinget 1898—1900, hvor
han atter indtog en af Præsidentstillingerne. I
sin Hjembygd har K. indehaft de fleste
kommunale Tillidshverv, ligesom han i Amtstinget
en lang Aarrække har været den ledende
Personlighed; han modtog 1897 en Anmodning fra
samtlige sine Kolleger her om at søge det
dengang ledige Amtmandsembede i Søndre
Bergenhus, en Opfordring, han dog ikke efterkom.

Fra 1900 af traadte han foreløbig ud af den
aktive Politik for helt at ofre sig for sin
betydelige økonomiske Virksomhed. I den flg.
halve Snes Aar deltog han kun lejlighedsvis i
Politikken. Saaledes ved Stortingsvalgene
Høsten 1903, da han sammen med Chr. Michelsen
optraadte for Samvirken mellem Højre og
Venstre i et nationalt Samlingsparti, der kunde
optage Gennemførelsen af de hvilende unionelle
Opgaver. Selv vægrede han sig dog ved at lade
sig stille til Valg. Under Valgkampen 1906
fulgte han den samme positive, men personlig
reserverede Politik. Foraaret 1909 optraadte
han med en Række politiske Foredrag i
Bergen, Kria og andensteds. I disse traadte han
i bestemt Opposition til den Gunnar
Knudsen’ske Regering. Han deltog tillige i
Grundlæggelsen af det ny Parti, »det frisindede Venstre«,
men undslog sig for at overtage Hvervet som
dettes Fører. Ved Valgene Høsten s. A. stilledes
han som det frisindede Venstres og Højres
fælles Kandidat ved Omvalget i Midthordlands
Kreds, Søndre Bergenhus, og valgtes til
Stortingsmand for Perioden 1910—12. Ved hans
Genindtræden i Politikken blev det fra alle
Sider betragtet som en Selvfølge, at han vilde
komme til at faa afgørende Indflydelse ved
Dannelsen af den ny Regering, der fremgik af
den ved Valgene skabte parlamentariske
Situation. Efter Stortingets Sammentræden Jan.
1910 blev det overdraget K. at danne den ny
Regering, som blev siddende ved Magten i 2 Aar.
Alliancen mellem Højre og det frisindede
Venstre var imidlertid ikke meget stærk, og det
lykkedes ikke Regeringen at gennemføre nogen
meget udpræget Politik. Da K. i Beg. af 1912
i en Tale havde bekendt sig som Tilhænger af
Landsmaalet, vakte dette megen Misnøje baade i
Højre og i hans eget Parti, og han blev tvunget
til at gaa af for at afløses af en ren
Højreregering under Bratlie. Senere har K. ikke
traadt frem for Offentligheden igen.
(K. V. H.). Edv. B.

Konow [ko’no], Wollert, norsk Politiker,
foreg.’s Fætter, f. 24. Juli 1847, blev Student
1866 og jur. Kandidat 1872, men har aldrig
praktiseret i jur. Virksomhed; han lagde sig
efter Landbrug og overtog 1877 en Gaard i
Stange (Hedemarken). 1882 tiltraadte han
Godset Tjerne i Ringsaker (Hedemarken), hvor han
senere har været bosat. I Valgperioderne
1886—91 og atter fra 1895 af og til nu har han
repræsenteret Hedemarkens Amt i Stortinget,
hvor han indtil 1905 tilhørte den, navnlig i
Unionspolitikken, mere vidtgaaende Del af
Venstre, hvorhos han som Repræsentant for
Agrarinteresserne har spillet en Rolle ved Indførelsen
af Beskyttelsestold for Landbrugsprodukter. K.
var Medlem af det første Steen’ske Ministerium
fra 6. Marts 1891 til 2. Maj 1803. Han fremlagde
som Indenrigsminister den kendte
Stortingsproposition, hvori gives en Udredning af
Spørgsmaalet om Indførelse af særskilt norsk
Konsulatvæsen (Stort. Prp. Nr 49, 1892), som
det første Skridt til Udskiftning af det unionelle
Fællesskab. K. deltog personlig i Valgkampen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 31 03:26:34 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0466.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free