Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konráðsson, Gisli - Konrektor - Konsangvinitet - Konseilspræsident - Konsekration - Konsekrationsmønter - konsekutiv (mat.) - konsekutiv (i Lægevidenskab) - Konsekvens - konsekvent - Konsens - Konsensualkontrakt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Reformationen. Den sidste Halvdel af sit Liv
har han anvendt til at nedskrive sin Viden;
hans Skr bestaar mest i kortere ell. længere
Biografier, baade af Mænd og Kvinder. Heraf
er en Del trykt, som f. Eks. Salmedigteren H.
Pjetursson’s Biografi i »Gestur Vestfirðingur«,
V (1855). Uagtet det skorter K. paa en kritisk
Behandling, er hans Afhandlinger dog af
betydelig Værdi. Ogsaa som Digter (særlig
Rimedigter) er han optraadt. Hans litterære
Efterladenskaber beror paa Flatø, hvor han levede
og skrev i en lang Rk. Aar. Hans Søn var den
bekendte Prof., Konrad Gislason.
F. J.
Konrektor (lat. con og réctor. Leder, Styrer),
Medforstander, Vice- ell. Underrektor ved en
Skole. Ogsaa Embedstitel for Lærere, der følger
umiddelbart efter Rektor i Rang.
Cl. W.
Konsangvinitet (lat.), Blodsslægtskab.
Konseilspræsident [kåŋ’sæ.js-], alm. Navn
for den fornemste Minister, der er Chef for
Ministeriet, og med hvem dette staar og falder.
I vor første Grl., Grl. 5. Juni 1849 § 21 kaldtes
han Premierminister, men i
Fællesforfatningen 2. Oktbr 1855 § 15 derimod K. og saaledes
ogsaa i de flg. Forfatninger, Grl. 18. Novbr
1863 § 13 og Grl. 28. Juli 1866 § 16, indtil dette
Navn i Grl. 5. Juni 1915 § 16 ændredes til
Statsminister, overensstemmende med
Sprogbrugen i Sverige og Norge.
K. B.
Konsekration (lat.), Indvielse, bruges især
om Indvielsen af Brødet og Vinen i Nadveren.
Efter rom.-kat. Lære forvandles Brødet og
Vinen til Kristi Legeme og Blod ved K.
(consecratio effectiva), medens den lutherske Lære
kun siger, at Kristi Legeme og Blod er i, med
og under Brødet og Vinen i Nydelsens Øjeblik
(consecratio declarativa).
L. M.
Konsekrationsmønter kaldes de i den rom.
Kejsertid prægede Mønter, der indeholder
Fremstillinger og Indskrifter, som har
Hentydning til de afdøde Kejseres og deres
Slægtninges Optagelse bl. Guderne. De fleste af disse
Mønter er utvivlsomt prægede kort efter de
Paagældendes Død, men der haves dog ogsaa
en lang Række ensartede Sølvmønter med
Indskriften CONSECRATIO, prægede til Ære for
forsk. apoteoserede Kejsere fra 1., 2. og 3. Aarh.,
hvilke p. Gr. a. Stilen og Sølvets Slethed maa
være udførte samtidig omkr. Midten af 3. Aarh.;
endelig findes en Række ensartede K. af Bronze
over Claudius Gothicus, Maximianus Herculius
og Constantius Chlorus, bl. a. med Indskriften
»Til evig Erindring«, hvilke maa være prægede
under Konstantin den Store, efter at han havde
overvundet Maxentius, maaske som en Art
Legitimitetsstamtavle, nemlig for de Kejsere, han
kunde tælle i det naturlige ell. civile Slægtskabs
3., 2. og 1. Grad: hans virkelige Oldefaders
Broder Claudius Gothicus, hans Adoptivbedstefader
Maximianus Herculius og hans virkelige
Fader Constantius Chlorus. — Den Apoteoserede
benævnes i Reglen paa K. Divus ell. Diva.
Nogle af Kejserne fremstilles med Straalekrone
om Hovedet, andre med Laurbærkrans ell. med
bart Hoved. Over Cæsar’s Hoved ses undertiden
den Komet, som viste sig over Rom efter hans
Død, og som antoges at være hans Sjæl. Paa
Bagsiden af de K., som er prægede kort efter
den Paagældendes Død, ses ofte en Ørn eller
Victoria flyvende med den Apoteoserede til
Himlen, eller Baalet, hvorpaa den Afdøde blev
brændt. Paa Marcus Aurelius’ Gemalindes, den
yngre Faustina’s K. forekommer den smukke
Indskrift: »Optagen til Stjernerne«. Beslægtede
hermed er de saakaldte restituerede
Mønter (s. d.). (Litt.: Eckhel, Doctrina
numorum veterum VIII [Vindobonæ 1798, S.
456—473]; P. Brock, »Numismatiske
Undersøgelser betræffende den senere rom.
Kejsertid« [Kbhvn 1874. S. 83—89]).
(P. B.). H. A. K.
konsekutiv (mat.). Naar en (foranderlig
ell. uforanderlig) Figur bevæger sig efter en
bestemt Lov, forstaas f. Eks. ved to konsekutive
Stillingers Skæring ell. fælles Tangenter ell.
Tangentplaner Grænsestillingerne, hvortil
Skæringen, de fælles Tangenter ell. Tangentplaner
nærmer sig, naar de to Stillinger vælges
nærmere og nærmere ved hinanden, saa at de
ender med at falde helt sammen. Saaledes er
ved en Kurve to k. Kurvepunkters
Forbindelseslinie en Tangent, to k. Tangenters
Skæringspunkt et Punkt paa Kurven (Røringspunkternes
fælles Grænsestilling); ved en Kegleflade skærer
to k. Tangentplaner hinanden i en Frembringer
(Røringsfrembringerens fælles Grænsestilling).
Chr. C.
konsekutiv (lat ), egl., hvad der følger efter,
bruges derfor i Lægevidenskab om saadanne
sygelige Tilstande, der følger efter og er
foraarsagede ved en forudgaaende Sygdom — altsaa
noget forsk. fra komplicerende (se
komplicerede Sygdomme).
(Lp. M.). P. H.
Konsekvens (lat.). Det, der paa logisk
bindende Maade følger af noget andet, betegnes i
Forhold til dette som en K. Der er ikke K.
inden for et Menneskes Tænkning (ell.
Handlemaade), naar det, han hævder i een
Sammenhæng, staar i Modsigelse ell. Modsætning til
det, han hævder, ell. det, som paa logisk
bindende Maade lader sig udlede af det, han
hævder i en anden Sammenhæng. For at der
skal være K. i hans Tænkning, maa der ikke
alene ingen direkte ell. indirekte Modsigelse
være, men bl. det, han hævder, maa ogsaa alt
det findes, der paa logisk bindende Maade
følger af det øvrige, han hævder. K. er ikke altid
en Dyd, f. Eks. er de politiske og moralske
Principper og Slagord ofte af en saadan
Beskaffenhed, at det vilde føre til uheldige
Forhold, dersom alt det, der paa logisk bindende
Maade følger af dem, blev virkeliggjort.
Edg. R.
konsekvent (lat.). Det Menneske er k., hvis
Paastande ingen Modsigelse rummer, og som
for enhver Paastands Vedk., som han hævder,
drager alle Konsekvenser, d. e. hævder alt det,
der logisk følger af dens Forbindelse med hans
hans øvrige Paastande.
Edg. R.
Konsens (af lat. consénsus), Samtykke, jfr.
Konsensualkontrakt.
Konsensualkontrakt. Efter Romerretten
var en Kontrakt opr. kun gyldig ell. udrustet
med Retskraft (actio), naar den var afsluttet
under en særlig Form, nemlig ved en stipulatio.
Alle andre Overenskomster var som blotte
Aftaler (nuda pacta) egl. uden Retsvirkning. Da
Stipulationsformen imidlertid krævede begge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
