Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kontinentalsystem - Kontingensvinkel - Kontingent - Kontinuation - Kontinuationsangivelse - Kontinuationsklage - Kontinuationsstævning - Kontinuationssøgsmaal - Kontinuationsudlæg - kontinuerende - kontinuerlig - kontinuerlig Drager - kontinuert - Kontinuitet - Kontinuitetsprincip - Konto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
farende Skib for god Prise, svarede Frankrig
ved et Dekret, dateret Milano 17. Septbr 1807,
iflg. hvilket, nu »da England ved sin nysanførte
Kundgørelse har vist sig som alle civiliserede
Nationers Fjende«, ethvert Fartøj, som lader
sig visitere af eng. Krydsere, ell. som
samtykker i at begive sig til England ell. at yde
Kontributioner til den eng. Regering, vil være at
beslaglægge og opbringe. 7. Novbr 1807
proklamerede Rusland paa ny den væbnede
Neutralitets Grundsætninger (jfr. fjendtlig
Ejendom), og efter forsk. yderligere Trusler og
forudgaaende Kampe saavel mellem de to
Staters Skibe som mellem deres Presse
forordnede endelig det kejserlige Dekret af 13. Oktbr
1810 Opbrænding af alle i Frankrig og hos
dets Allierede værende Varer af eng. Oprindelse.
Denne Fastlandsspærring ell. K. bragte stor
Elendighed og Forstyrrelse i sit Følge; store
Formuer gik til Grunde, mangfoldige Familier
bragtes til Tiggerstaven, Kaperi- og
Smuglerivæsenet tog Overhaand og avlede Ulyst til
regelmæssigt Arbejde; uagtet Systemet i dets
fulde Strenghed var uigennemførligt, sporedes
dets fordærvelige Virkninger endnu længe efter,
og herpaa kunde de af den fr. Regering
udstedte Licenser ɔ: Tilladelser til at drive den
ellers forbudte Handel, kun bøde i ringe Grad.
K., der dengang gjorde Frankrigs Navn
forhadt i Europa, bortfaldt, da Napoleon’s Magt
var knækket.
(C. V. N.). G. R.
Kontingensvinkel, se Krumning.
Kontingent, Bidrag, som man har
forpligtet sig til at yde. I Folkeretten betyder K.
Ydelse i Penge ell. Naturalier ell. Udlaan af
Hær- ell. Flaade afdelinger i Henhold til
derom indgaaet Aftale. Medlemmerne af Folkenes
Forbund har saaledes ved Forbundspagtens
Art. 6 paataget sig at yde et aarligt K. i rede
Penge som Bidrag til Forbundets Udgifter.
Paa Anmodning af Folkeforbundet paatog
Danmark, Norge, Sverige og Holland sig 1920 at
stille hver et Troppe-K. til Besættelse af
Vilna, uden at denne Tanke dog blev realiseret.
G. R.
Kontinuation (lat.), Fortsættelse, Følge;
kontinuere, fortsætte; kontinuerlig,
uafbrudt, vedblivende.
Kontinuationsangivelse, Fortsættelse af en
tidligere afgiven Angivelse, f. Eks. naar der
losses ell. lades fl. Varer, end angivet ved
Ind- ell. Udklareringen i Skipperens
Generalangivelse (s. d.). Ved Indklareringen er det
imidlertid kun under visse Omstændigheder, at
K. kan afgives, idet Reglen ellers er den, at
Toldvæsenet ikke modtager andre ell. fl.
Angivelser over indkomne Skibsladninger end den
først afgivne, jfr Frd. 1. Febr 1797 § 154.
(C. W. K.). F. T.
Kontinuationsklage. En
Tillægsforligsklage, hvorved enten et egl.
Kontinuationssøgsmaal indlededes, ell. Mangler i den opr.
Forligsklage søgtes afhjulpne.
E. T.
Kontinuationsstævning. En
Tillægsstævning, hvorved enten et egl.
Kontinuationssøgsmaal indlededes, ell. formelle Mangler i
den opr. Stævning søgtes afhjulpne, ell. ny
Søgsmaalsgrunde søgtes gjorte gældende.
E. T.
Kontinuationssøgsmaal. I den tidligere
danske skriftlige Civilproces, der var
temmelig formbunden, fastholdtes, at Processens
Genstand ikke kunde gaa uden for
Forligsklagens og Stævningens Rammer. Hvis derfor en
Sagsøger under Processen ønskede at inddrage
en yderligere Post af sit Mellemværende med
Sagsøgte i Processen, maatte han gøre dette
under et saakaldt K., der indlededes med ny
Klage og Stævning desangaaende og derefter
sattes i Forbindelse med og procederedes
sammen med Hovedsagen. Sagsøgte kunde dog
fordre K. afvist, naar der ikke forelaa
retfærdiggørende Grunde for, at Sagsøgeren ikke fra
først af havde medtaget den paagældende
Post.
Dette Begreb er imidlertid forsvundet ved
Retsplejeloven af 1916. Naar der er prøvet
Forlig om en Sag, er Forligsklagens Indhold
aldrig til Hinder for en senere Udvidelse ell.
Forandring af Søgsmaalsgrunde ell.
Paastande, og hvor en Udvidelse af disse ud over
Stævningens Indhold overhovedet er tilladelig,
Kræves ikke Anlæg af noget særlig nyt
Søgsmaal, men Udvidelsen sker ved Fremlæggelse
ell. Tilførsel til Retsbogen. Jfr herved særlig
Lovens §§ 232, 274, 348, 404, 431 og 439.
E. T.
Kontinuationsudlæg. Naar de en Debitor
tilhørende Ejendele, der ved Eksekution er
udlagte en Kreditor til Fyldestgørelse, ved
Realisationen viser sig utilstrækkelige til Dækning af
Kreditors Krav, kan der iflg. Retsplejelovens
§ 534 gøres fortsat Udlæg i Debitors Gods til
Dækning af det manglende. Saadant fortsat
Udlæg kaldes K. (jfr Eksekution).
E. T.
kontinuerende (lat.), vedvarende, især i
Forbindelserne: k. Feber, k. Smerte.
kontinuerlig, se Kontinuation.
kontinuerlig Drager kaldes en Drager
(Bjælke), der hviler paa mere end to
Understøtninger. Se Broer, S. 53.
A. O-d.
kontinuert (mat.). En Funktion f (x) siges
at være k. for en vis (reel ell. kompleks) Værdi
af x, naar den, ved at man giver x en lille
Tilvækst, altid selv faar en Tilvækst, der aftager
til 0 sammen med x’es Tilvækst. I modsat Fald
siges Funktionen at være diskontinuert.
Chr. C.
Kontinuitet (lat.), ubrudt Fortsættelse,
Sammenhæng (altsaa uden Afbrydelse) mellem før
og nu.
Kontinuitetsprincip (mat.). Iflg. dette
Princip, der er opstillet af de store Geometrere i 19.
Aarh.’s Beg., vil en Sætning, der i den rene
Geometri er bevist om en vis Figur, vedblive
at gælde, naar Figuren omformes saaledes, at
i Beviset benyttede Figurdele ophører at
eksistere, forudsat at den i Sætningen givne
Beskrivelse af Figuren stadig passer. K. er et
Laan fra den analytiske Geometri, hvor Bevisets
Gyldighed er uafhængig af, om de
forekommende Bogstavstørrelser betyder reelle ell.
imaginære Tal.
Chr. C.
Konto (ital. Conto), Plur. Konti (Conti),
Regning, Regnskab, bruges navnlig om de
enkelte Regnskaber i en Hovedbog, saaledes som
de i denne opstilles efter Reglerne for et
systematisk ordnet Bogholderi. En à Konto Betaling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
