Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kopiering - Kopieringsapparat - Kopierlærred - Kopiermaskine - Kopierpapir - Kopierstift - Kopipresse - Kopiramme - Kopisch, August - Kopist - Kopitar, Bartholomaeus - kopiøs - Kopje - Kopp, Hermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tegninger kan foregaa paa en af de
nævnte Maader, men sker dog som Regel ved
Kalkering. Meget alm. benyttes til K. af
Tegninger det saakaldte Blaatryk ell.
Ferrotypi, ved hvilket man ved Hjælp af en enkelt
paa Kalkerlærred udført Tegning kan fremstille
saa mange Kopier, som man ønsker. Man
udspænder i dette Øjemed Tegningen i en
Ramme over et paa særlig Maade præpareret,
lysfølsomt Papir cg udsætter derpaa det hele for
Lyset. Sædvanlig benyttes Papir, der er
imprægneret med en Blanding af
Ammoniumferricitrat og Kaliumferricyanid, der under Lysets
Paavirkning omsætter sig indbyrdes under
Dannelse af Berlinerblaat. Efter Eksponeringen
vaskes Papiret med Vand, og Tegningens mørke
Partier og Streger viser sig da hvide paa blaa
Bund. Man har ogsaa Papir, der er
imprægneret saaledes, at Kopien bliver positiv ɔ: sort
paa hvid Bund, men saadant Papir er som
Regel vanskeligere at behandle.
K. M.
Kopieringsapparat kaldes i Fotografien et
Apparat, der tjener til hurtig Kopiering paa
Gaslys- ell. Bromsølvpapir. K. bestaar af en
lystæt Kasse, hvori findes en elektrisk Lyskilde
samt en Glasplade, paa hvilken Negativet og
det Papir, hvorpaa der skal kopieres,
anbringes. Ofte er K. saaledes indrettet, at man ved
at lukke det lystætte Laag over Negativet og
Papiret udløser Lyskilden. Man har ogsaa K.,
ved hvilke man benytter Dagslys som Lyskilde.
C. E. A.
Kopierlærred, en sjælden benyttet
Betegnelse for Kalkerlærred (se kalkere).
Kopiermaskine (Façonnermaskine)
mek. Apparat til at kopiere Genstande, f. Eks.
Medailler, Buster, Statuer og navnlig
Træarbejde. K.’s Princip er flg.: den Model, der skal
kopieres, og det Arbejdsstykke, der skal dannes
til Kopien, indspændes i Retning af deres
Midtlinie og drejes langsomt samtidig. Imod
Modellen hviler en Stift ell. en lille Rulle, som
paavirker det Værktøj (Bor ell. Fræse), der
behandler Arbejdsstykket saaledes i dets
Bevægelse, at det alt efter Modellens Form trænger
mere ell. mindre ind i Materialet og gaar frem
ell. tilbage. Ved Arbejdsstykkets Omdrejning
afskæres en Strimmel af det, og ved Værktøjets
Forskydning efter Længdeaksen fremkommer
Kopien strimmelvis. Man kan ogsaa lade
Værktøjet staa stille og give Arbejdsstykket en ved
Modellen lovbunden Bevægelse. Størst
Anvendelse finder K. ved fabrikmæssig Fremstilling
af ovale ell. urunde Genstande af Træ, saasom
Hjuleger, Geværkolber, Læster, Træsko, og ofte
fremstilles ved een Model samtidig adskillige
Kopier.
F. W.
Kopierpapir, Kopipapir, se Kopiering.
Kopierstift, d. s. s. Blækstift, se Blæk.
Kopipresse, se Kopiering.
Kopiramme kaldes i Fotografien et
Apparat, i hvilket det lysfølsomme Materiale (Papir
ell. Plade) i tæt Forening med Negativet
udsættes for Lysets Paavirkning (se i øvrigt
Fotografi).
C. E. A.
Kopisch [’ko.pe∫], August, tysk Digter og
Maler, f. i Breslau) 26. Maj 1799, d. i Berlin 3.
Febr 1853. Han studerede paa Akademierne i
Prag og Wien og levede som Maler i Dresden
(1819—22), men en Sygdom i Haanden nødte
ham til at opgive Kunsten. Han rejste nu til
Italien for at studere Arkæologi og blev her
ved et Tilfælde Opdager af den berømte »blaa
Grotte« paa Capri, en Opdagelse han har
skildret i sin Bog »Entdeckung der Blauen Grotte
auf der Insel Capri«. 1828 bosatte han sig i
Berlin, hvor han levede af sin Pen. Som
Digter var han udpræget Humorist og anslog gerne
en populær spøgefuld Tone (den berømte Vise
om Noah). Han har udg. »Gedichte« (1836),
»Allerlei Geister« (2. Udg. 1852), »Ein
Karnevalsfest auf Ischia« (i Heyse’s »Novellenschatz«
5. Bd), »Der Traumer« (i »Novellenschatz« 14.
Bd) o. fl. Noveller samt Overs. fra Italiensk,
især Dante’s »Göttliche Komödie« i rimfri Vers
(1840). »Gesammelte Werke« (5 Bd, 1856).
(C. A. N.). C. B-s.
Kopist. I Regeringskollegierne, som her i
Landet indtil 1848 varetog den øverste
Statsstyrelse, var K. Titelen for visse underordnede
Embedsmænd, nærmest svarende til den
Stilling, der senere hen under Ministerialsystemet
betegnedes som Assistent, nu Sekretær.
Sprogbrugen var dog i Kollegietiden temmelig
vaklende, og Titelen K. blev fortrinsvis kun
benyttet i de finansielle Kontorer, medens man f.
Eks. i Kancelliet og andetsteds sædvanligvis
brugte Benævnelserne Kancellist ell.
Underkancellist. Efter Ministeriernes Organisation blev
K. efterhaanden den gængse Betegnelse for
Skriverpersonalet. Ogsaa udenfor
Regeringskollegierne, f. Eks. i Hof- og Stadsretten i
Kbhvn, forekom Titelen K.
K. Hch.
Kopitar, Bartholomaeus (slovensk
Jernej), slavisk Sprogforsker, f. i en Landsby i
Krain 1780, d. i Wien 1844. K. udgav 1808 en
fortrinlig »Grammatik der slavischen Sprache
in Krain, Kärnthen und Steyermark«. Hans
Hovedværk er en Udg. af et den Gang
nyopdaget oldslavisk Haandskrift »Glagolita
Clozianus« (1836). M. H. t. det slaviske Oldsprog
nærede K. den urigtige Anskuelse, at det var
slovensk (det er bulgarsk). Hans kølige
Holdning over for de sam-slaviske Bestræbelser og
over for Rusland bragte ham i et skarpt
Modsætningsforhold til adskillige; af hans
Medforskere, ikke mindst i Böhmen.
Hlg. P.
kopiøs (lat.), rigelig, talrig, overflødig.
Kopje [’kåpjə]. Ordet K. ell. Kop, der er
holl. og bet. »Hoved«, er alm. forekommende i
sydafrikanske Stedsbenævnelser og hentyder
her til en Høj ell. Bjergkuppel.
G. Ht.
Kopp, Hermann, tysk Kemiker, f. 30.
Oktbr 1817 i Hanau, d. 20. Febr 1892 i
Heidelberg, tog 1841 Doktorgraden i Giessen og
virkede her som Prof., indtil han 1864 blev ansat
i lgn. Stilling ved Univ. i Heidelberg. K. har
indlagt sig stor Fortjeneste som Historieskriver;
han udgav 1843—47 sin »Geschichte der
Chemie« i 4 Bd, som indtil den nyeste Tid er
Hovedværket paa dette Omraade; af andre hist.
Arbejder foreligger der fra hans Haand
»Beiträge zur Gesch. der Chemie« (1869—75) og
»Die Entwickelung der Chemie in der neueren
Zeit« (1873) samt endvidere »Die Alchemie«
(1886). Disse betydelige Værker udmærker sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
