- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
507

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koran - Korana - Korangi - Korat - Korax - Korban - Korbendikteurt - Korbiskop - Korbær - Korde (mat.) - Korde (Snor, Sejlgarn) - Kordegn - Kordel - Kordeliernes Klub - kordere - Korderoy - Kordesystem - Kordetavler - kordial - Kordillerer - Kordofan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den blev samlet, saaledes at nu det samme
Kapitel meget ofte indeholder Stykker fra helt
forsk. Epoker og henhørende til vidt forsk.
Emner, nødvendiggjorde snart Forklaringer og
videre Udviklinger. De arab. Kommentarer
behandler Teksten fra alle Synspunkter og tager
Sigte baade paa sproglige, hist., dogmatiske og
jur. Spørgsmaal. Den eksegetiske Videnskab er
i Orienten blevet drevet med en uhyre Flid, og
Eksegesen er kvantitativt et af de rigeste Fag i
hele den uhyre arab. Litt.: man tæller i alt c.
20000 større og mindre Kommentarer til K., af
hvilke dog kun et Par enkelte Stykker har
virkelig Bet.; de mest fremragende er
Mutazilitten Zamach shari’s Kashshâf og den
herpaa støttede Anwâr-et-tenzîl af
Beidhawi, som er den hyppigst benyttede. (Litt.:
Den bedste europ. Udg. af Teksten er
Flügel, Corani textus arabicus [Leipzig 1834] o. fl.
senere Opl. Af europ. Overs. bør nævnes den
fr. af Kasimîrski [Paris 1884], den tyske
af Ullmann [8. Opl. 1881], og de eng. af
Palmer [Oxford 1880] og Rodwell [Lond.
1878]; den sv. af Tornberg er paa mange
Punkter lidet heldig. Om K. se i øvrigt
Nöldeke, »Gesch. des Korans« [2. Udgave ved
Schwally, Leipzig 1909—19]; Weil,
»Historisch-kritische Einleitung in den K.«
[Bielefeld 1884] og Sprenger, »Das Leben und die
Lehre des Mohammad« [3 Bd, Berlin
1861—65], i hvilket Værk de vigtigste Afsnit af K. er
gengivne i en meget overskuelig Form).
J. Ø.

Korana, en Gruppe Hottentotter, opr. boende
ved Orange-Flodens højre Bred, senere
fordrevet til Egnen om Vaal og Hart. K. er nu
stærkt blandede med Europæere og Betchuanere.
K. B.-S.

Korangi (Corangi, Coringa).
Havnestad paa Østkysten af Forindien,
Præsidentskabet Madras, ligger ved Mundingen af den
nordligste Arm af Godavari og har c. 5000 Indb.,
næsten alle Hinduer. K. er en forhenværende
holl. Koloni og var engang den betydeligste
Havnestad paa denne Del af Kysten. Havnen
er senere tilsandet og er nu kun tilgængelig
for smaa Skibe.
M. V.

Korat, By i Siam, Hovedstad for Prov.
Nakhon Raja Sema og Sæde for Guvernøren over
denne og fl. Naboprovinser, ligger ved Floden
Takrong i en Egn, der er rig paa
Sukkerplantager og Kobberbjergværker, og har c. 7000
Indb., hvoraf c. 600 Kinesere, der bor i et eget
af Palisader omgivet Kvarter.
M. V.

Korax [-raks], 1) Oldtidens Navn for Bjerget
Bardusia (2495 m) i Grækenland i den
vestlige Del af Nomarkiet Fthiotis og Fokis. 2)
Oldtidens Navn paa Bjerget Kasbek i
Kaukasus.
M. V.

Korban [krår’ba.n] (hebr.), i gl. Test. det
omfattende Udtryk for Offergaver; det blev alm.
brugt i Formler, ved hvilke man erklærede at
ville vie en Genstand til Gud, saaledes Mark.
7, 11.
J. P.

Korbendikteurt, se Cnicus.

Korbiskop (gr. Landbiskop, episcopus ruris)
kaldtes i den gl. kristne Kirke den Biskop, som
havde Tilsyn med en Landmenighed. Det var
Reglen, at Kristendommen udbredte sig fra
Stæderne, og Menighederne ude paa Landet
stod under den nærmeste Stads Biskop. Skete
det, at en Landmenighed opstod uden
Bymenighedens Medvirkning, ell. blev en Landmenighed
saa stor, at den kunde staa paa egne Ben,
valgte den selv en Biskop, og han kaldtes K.
Da K. og Bybiskopperne hyppig kom i Strid,
søgte Synoderne i 4. Aarh. helt at fjerne K.,
og det lykkedes efterhaanden. I Vesten træffes
K. først hen i 8. Aarh; her var de imidlertid
Medhjælpere for Missionsbiskopper ell. Styrere
af ledige Bispestole, men da de her som i Østen
søgte Selvstændighed overfor de egl. Bisper, blev
de heftigt bekæmpede fra disses Side, saaledes i
de pseudo-isidoriske Dekretaler, og fra 10. Aarh.
forsvinder de helt. (Litt.: Gillmann, »Das
Institut der Chorbischöfe im Orient« [1913]).
L. M.

Korbær, se Rubus.

Korde (Chorde) (lat.) (mat.) kaldes
Forbindelseslinien mellem to Punkter paa en Kurve
ell. en Flade.
Chr. C.

Korde (Kordél), Snor, Sejlgarn. K.
kaldes de Snore paa Vævestole til mønstrede Tøjer,
som løfter Skafterne, ligeledes de smalle Lidser
af Silke, som bruges til Besætning af
Klædningsstykker, og af hvilke Kordelkniplinger
kan fremstilles.
F. W.

Kordegn, se Kirkebetjente.

Kordel, se Jerntraadstove og Korde.
— En kabelslaaet Trosse bestaar af 3 Kordeler,
der hver er slaaet af 3 Dukter, der atter er
spundet af fl. Garn. I Alm. kaldes Dukterne
ogsaa Kordel.
C. B-h.

Kordeliernes Klub, se Cordeliers.

kordere (af fr. corder, cordonner), at
forsyne Guld- og Sølvtraad, som skal bruges til
Smykker, Filigranarbejde o. l., med fine, flade
Skruegange, saa at Overfladen ved sit matte
riflede Udseende kommer til at ligne en Snor,
slaaet tæt af fine Traade. Til Kordering
benyttes Korderemaskinen, ved hvilken
Traaden trækkes gennem en hurtig roterende
Spindel, i hvis Indre der er et fint lille Snittøj.
F. W.

Korderoy [-’råj’] (af eng. Corduroy,
Cordelet), et svært, stærkt uopskaaret
Manchester (se Fløjl). Ogsaa Benævnelse for
forskellige flerfarvede, hel- og halvuldne,
klædeagtige Stoffer.
K. M.

Kordesystem (mat.), d. s. s. System af
parallelle Korder, se Diameter og
Diametralplan.

Kordetavler, se Trigonometri.

kordial (lat.), hjertelig, fortrolig;
Kordialitet, Hjertelighed, Fortrolighed.

Kordillerer [kårdil’je’rer], d. s. s.
Cordilleras.

Kordofan, Kordifâl, Landskab i det
østlige Sudan, strækker sig fra Bahr-el-Abiad
(Nilen) mod Ø. til Darfur mod V. og gaar mod
N. over i Bajuda-Steppen, mod S. i Landene om
Bahr-el-Arab. Arealet kan anslaas til c. 108000
km2 med 3—400000 Indb. Terrainet er
gennemgaaende jævnt Sletteland, hvoraf isolerede
Granit- ell. Sandstensmasser rager op. Den
østlige Del er særlig en ensformig Slette, navnlig
paa Strækningen fra Khartum til Obeid, hvor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0533.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free