Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Korstogene - Korstole - Korstrold - Korsved - Korsør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forpligtelse til at udrydde, og hvis Ejendom og
Lande var lovligt Bytte. Derfor blev Kampen saa
haardnakket og langvarig, derfor ogsaa
Eftervirkningerne saa meget des stærkere.
I Kampene for Guds Rige var nemlig alle
lige, men herved hævedes de lavere Stænders
Selvfølelse, og Adelen, der svækkedes ved det
store Mandefald inden for dens Rækker og ved
de store pekuniære Ofre, den maatte bringe,
fik snart at føle, at den havde faaet en farlig
Modstander i Stædernes kraftige Borgerstand,
der støttede Kongemagten og atter støttedes
af denne. Men Styrkelsen af den kgl. Autoritet
var ensbetydende med en fastere Organisation
af Staten, der nu med fuld Kraft hævder sin
Ret over for Kirken, hvad Bonifacius VIII
maatte erkende. Det nøjere Kendskab til
Østerland maatte medføre et livligt
Handelssamkvem, de store Middelhavsstæder indfører i
stedse stigende Grad de stærkt efterspurgte
Varer fra Levanten og det indre Asien, snart
vaagner Trangen til at komme det sidste ɔ:
Indien og Kina paa nærmere Hold, og Tanken
om en Søvejsforbindelse begynder at dukke
op. Den middelalderlige Horisont udvides til
alle Sider, hvad der selvfølgelig fik den største
Bet. for Litt. og Kunst. Alle disse Faktorer
tilsammen gør det efter K. nærmest flg. Aarh.
til en Gærings- og Overgangstid, der viser, at
Middelalderens Opløsningsproces er begyndt.
(Litt.: Recueil des historiens des croisades
[Paris 1841 ff.]; J. F. Michaud, Histoire des
croisades [Paris 1812; siden fl. Udg. og
Bearbejdelser]; B. Kugler, »Gesch. d. Kreuzzüge«
[Berlin 1880]; Sybel, »Gesch. des ersten
Kreuzzugs« [2. Udg., Düsseldorf 1881]; R.
Röhricht, »Gesch. des I. Kreuzzugs« [1901];
Prutz, »Kulturgesch. d. Kreuzzüge« [Berlin
1883]; B. Kugler, »Gesch. der Kreuzzüge«
[Tübingen 1891, 2. Opl.];. W. Norden, »Der
vierte Kreuzzug« [Berlin 1898]; P. Riant,
Expéditions et pélerinages des scandinaves en
terre sainte [Paris 1865; dansk Udg.,
»Skandinavernes Korstog og Andagtsrejser til
Palæstina 1000—1350«, Kbhvn 1868]; R. Röhricht,
»Gesch. des Königreichs Jerusalem«
[Innsbruck 1898]; Notes et extraits pour servir à
l’histoire des croisades au 13. siècle publiés
par N. Jorga, I—III [Paris 1899—1900]; W. B.
Stevenson, The crusaders in the East, A
brief History of the wars of Islam with the
Latins [Cambridge 1907]).
(C. F.). L. M.
Korstole, de kat. Gejstliges Bænke i Dom-
og Klosterkirkernes Kor, udvikledes i deres
typiske Form i den senere Middelalder, efter
at man tidligere havde kendt enkelte
Bispestole o. a. Højsæder. De ordnedes gerne langs
Korets Vægge og kunde yderligere tjene til
at afgrænse Koret mod Skibet. Foran et højt
Rygpanel har K. mellem Vanger med Armlæn
bevægelige Træsæder, som kan klappes op og
ned. Paa deres Undersider har Sæderne
Smaakonsoller, hvortil en Staaende bekvemt kan
støtte sig, og som derfor kaldes »Misericordia«.
Pragtfulde Rækker af K. er bevarede fra got.
Tid, i Danmark saaledes i Roskilde Domkirke.
I Tyskland kan fremhæves Jørg. Syrlin’s K.
i Ulm. Betegnende for middelalderlig
Tankegang er det, at Misericordia-Konsollerne ofte
udstyredes med Vrængemasker, Karikaturer
ell. drastiske Fremstillinger af Lasterne, som
et Slags Modstykke til de religiøse Relieffer
over Rygpanelerne. (Litt.: Løffler og Jul.
Lange, »K. i Roskilde Domkirke«).
C. A. J.
Korstrold (norsk), d. s. s. Søstjerner.
Korsved, se Viburnum og Rhamnus.
Korsør, Købstad i det vestlige Sjælland,
Sorø Amt, Slagelse Herred, ligger under 56°
20′ 1″ n. Br. og under 1° 26′ 20″ v. L. f.
Kbhvn (Søbatteriets Taarn), c. 98 km (ad
Landevejen c. 105 km) SV. f. Kbhvn, ved Store
Bælt paa begge Sider af det 90 m brede
Indløb til Havnen, saaledes at Byen er delt i to
Dele, der er forbundne ved en c. 150 m lang
Bro. K. omfatter et Areal af 1068 ha og havde
1921 942 Gaarde og Huse med 8939 Indb.
(1801: 1219, 1860: 2957, 1901: 6054). Den
sydlige gl. Bydel ligger paa en mod N.
udskydende Landtunge; den nyere Del med
Banegaarden og de store Havneanlæg ligger paa
Halvøen Halskov N. f. Indløbet til K. Nor.
Byen ligger meget lavt (ved Raadhuset er der
næppe 2 m o. H.), saaledes at den gl. By ofte
har været udsat for Oversvømmelser ved
Højvande og Storm, hvilke dog nu afværges ved
den langs Bæltet opførte Stendæmning.
Hovedgaderne i den gl. Bydel er de omtr. parallelt
løbende Gader Algade, der fra Kirkepladsen
fører over Torvet mod S. ud til Slagelse
Landevej, og Havnegade, der gaar mod S. fra
Havnepladsen og fortsættes i Jens Baggesensgade;
i den nordlige Del
fører Hovedvejene ud til
Halskov Rev (Revvej)
og til Kruusesminde
samt til Taarnborg. Fl.
Gader, især i den gl. Del,
er snævre og krogede,
og Husene er for en
stor Del lave og
uanselige; dog er der kun
meget faa ældre
Bygninger, som er bevarede,
deriblandt en større Bindingsværksbygning
(Algade 31) fra omkr. 1700 og den saakaldte
»Kongsgaard« (Algade 25), opført 1761 og 1901
restaureret i gl Stil. Af de offentlige
Bygninger kan nævnes den i St f. den gl. Skt Gertrud’s
Kirke 1869—71 opførte Skt Paul’s Kirke
(Arkitekt: Herholdt), Ting- og Arresthuset
(Raadhus), opført 1850, indvendig helt ombygget
1919; Kommuneskoler, hvoraf Drengeskolen
opført 1893 og Pigeskolen, opført 1907,
Mellem- og Realskolen, privat oprettet 1865,
overtaget af Kommunen og udvidet 1905, Teknisk
Skole (opført 1893), oprettet og ejes af
Haandværket og Industriforeningen, Handelsskolen,
oprettet 1894 (Handelsforeningen), Sygehuset
og Epidemihuset (opført henh. 1909 og 1910),
Fattig- og Tvangsarbejdsanstalten, opført 1909
og nylig udvidet. Byen har desuden Gas-, Vand-
og Elektricitetsværk. Sidstnævnte er
Aktieselskab. Paa den nordligste Spids af den
Landtunge, hvorpaa den gl. By ligger, findes K.
 |
| Korsør Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
