Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kortmaaling - Kortone - Kortpapir - Kortprojektion - Kortrijk - Kortscheva - kort Sigt - Kortskaller - Kortskrift - Kortslagmaskine - Kortslutning - Kortsplidsning - kortstagsvis - Kortsynethed - Korttegning - kort Veksel - Korund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af en meget omhyggelig udført
Planimetermaaling paa Generalstabens Kort i 1 : 20000.
Herved fandtes Landet at være 1,3 % større
end tidligere antaget.
M. S.
Kortone, se Kammertone.
Kortpapir, Pap til Spillekort, se
Bristolpapir.
Kortprojektion er den Fremgangsmaade,
hvorved man paa en plan Flade søger at
overføre et Billede af en krum Flade
(Jordoverfladen). (Se i øvrigt Projektion og
Landkort).
M. S.
Kortrijk [’kårtræ^ik], se Courtrai.
Kortscheva [’kårt∫æva], By i det mellemste
Rusland, Guv. Tver, ved Kortschevkas
Udløb i Volga, med c. 5000 Indb. I Kredsen K.
drives livlig Industri, navnlig i Lærred,
Porcelæn, Glasvarer, Lædervarer og Skotøj;
endvidere Fiskeri og Skibsfart.
G. Ht.
kort Sigt. En Veksel, som ikke er forfalden
til Betaling paa Anfordring, kan være udstedt
paa kort ell. langt Sigt. Hvor Grænsen skal
sættes mellem de to Sigter, afhænger af Skik
og Brug og de forsk. Landes Lovgivning. I
Praksis turde de almindeligste Normer for k.
S. være 8 ell. 10 Dage. Den danske
Stempellovgivning, hvorefter Veksler paa Anfordring
og paa k. S. stemples efter en ensartet Takst
af 20 Øre pr Veksel, medens længere Veksler
stemples med omtr. 1/6 pro Mille af Beløbet,
sætter Maksimumsgrænsen for k. S. til 14 Dage
fra Dato og 8 Dage efter Sigt. For de to
Valutaer, med Hensyn til hvilke der paa Kbhvn’s
Børs foruden Kurs for avista og 3 Maaneder
ogsaa noteres Kurs for k. S., nemlig tyske
Mark og Sterling, gælder Noteringen for 10
Dage fra Dato.
(E. M.). C. Th.
Kortskaller (norsk) d. s. s.
Korthoveder.
Kortskrift er efterhaanden blevet den alm.
anvendte danske Betegnelse for den mindre
forkortede Form — 1. Trin — af Stenografien.
Tidligere kaldtes den »Korrespondanceskrift«.
I Modsætning hertil kaldes den alm. Skrift
»Langskrift« og den mere forkortede Form af
Stenografien »Ilskrift« (tidligere »Debatskrift«).
A. W.
Kortslagmaskine, se Vævning.
Kortslutning, se elektrisk K.
Kortsplidsning (Søv.). Den ene af de 2
Maader, paa hvilke 2 Tovender sammenflettes
(splidses); den anden Maade kaldes
Langsplidsning. Ved K. bliver Tovet tykkere ved
Splidsningen end det øvrige Tov og anvendes derfor ikke,
hvor Tovet skal gaa gennem Blokke ell. Huller
(Skivgatter), i saa Tilfælde anvendes
Langsplidsning, hvor Splidsningen strækker sig over
et længere Stykke og ikke forøger Tovets
Førlighed. K. er hurtigere at udføre og er
stærkere end Langsplidsning.
C. B-h.
kortstagsvis (Søv.) betegner en stærkt
skraanende Visning (Retning), f. Eks. siges
Ankerkæden at vise k., naar den fra Klysset peger
stærkt skraat nedefter. Udtrykket benyttes i
Modsætning til »langstagsvis«, der betegner en
ringe skraanende Visning.
C. B-h.
Kortsynethed, se Myopi.
Korttegning omfatter de Fremgangsmaader,
hvorved man paa en Flade ad grafisk Vej
søger at fremstille et Billede af større ell. mindre
Dele af Jordoverfladen (ell. af et
Himmellegemes Overflade). Princippet for Fremstillingen
afhænger af Projektionsmaaden foruden af de
andre Fordringer, man ønsker, at Billedet skal
opfylde, og maa til Dels baseres paa visse
forud vedtagne Betegnelser for Kortets
Enkeltheder (Signaturer). (Se i øvrigt Landkort
og Søkort).
M. S.
kort Veksel, Veksel, der forfalder i Løbet
af nogle Dage.
Korund, en Ædelsten, der bestaar af
Lerjord (Al2O3). Krystalformen er romboedrisk,
isomorf med Jernglans; de alm. Krystaller af
K. har Form som sekskantede, høje
Dobbeltpyramider og Prismer. I visse Varieteter
(Diamantspat) er en tilsyneladende
Spaltelighed (efter et omtr. retvinklet Romboeder)
til Stede. Haardheden er 9 (næst Diamant det
haardeste Mineral). Vægtfylden c. 4. Der er
stærk Glasglans; Farven kan være forsk. og
hidrører altid fra fremmede Indblandinger. De
reneste, gennemsigtige Varieteter har, naar de
tillige er smukt farvede, høj Værdi som
Smykkesten; til Dels betales de højere end Diamant.
I Mineralogien kaldes de Safir og Rubin,
efter som Farven er blaa indtil grøn ell. rød
til gul; i Juvelersproget anvendes flere Navne
svarende til finere Farvenuancer:
orientalsk Safir (rent blaa), orientalsk
Akvamarin (blaagrøn), orientalsk
Smaragd (grøn), orientalsk Rubin
(rød), orientalsk Ametyst (violet),
orientalsk Topas (gul); mindre
værdifulde er Kattesafir (sorteblaa) og
Vandsafir (meget bleg blaa); de rent grønne er
de sjældneste. Disse Ædelstene har været
anvendte til Smykker fra Oldtiden af. De slibes
i Europa oftest i Brillantform; i Orienten »en
cabochon«. Hovedfindestedet er Øvrebirma, N.
f. Mandalay, i et omtr. 60 km2 stort Areal, hvor
Ædelstenene dels forekommer fastsiddende i
kornet Kalksten, dels løse i Grus og Jord,
hvoraf de vindes ved Vaskning. 1890 skal her være
fundet en Rubin paa 304 Karat. Andre
Findesteder er Ceylon (Safir), Afghanistan (Rubin);
en Mængde Forekomster, hvor Farven og
Gennemsigtigheden oftest er ringere, findes spredte
over hele Jorden. — Alm. K., ubrugelig som
Smykkesten (»uædel«), er et i mindre Mængder
ret udbredt Mineral, der forekommer i mange
krystallinske Bjergarter, saasom kornet Kalk
Dolomit, Gnejs, Glimmerskifer, Granit og visse
andre Eruptivbjergarter. Smergel er en
kornet Varietet af K.; den er i Reglen meget uren,
blandet med Magnetjern og andre Mineraler.
Den findes i store løse Klumper paa Naxos og
Samos i det gr. Archipelag og ved Efesos i
Lilleasien, hvor den forekommer i kornet Kalk.
Den udføres i betydelige Mængder for at bruges
som Slibemiddel; i samme Øjemed anvendes
ogsaa alm. K.
I nyere Tid spiller den kunstige Fremstilling
af K. en meget stor Rolle. Ikke alene fremstilles
alm. K. til Slibningsmaleriale i stor Mængde,
men ogsaa de ædle Former, navnlig Rubin og
Safir kan fremstilles til stor Fuldkommenhed
(syntetisk Rubin og Safir). De kan dog i Alm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
