Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kotzebue, Wilhelm von - Kotzebue-Sund - Kotzenau - Kouda-Elven - Kous - Kovalevskij, Alexander - Kovalevskij, Georg - Kovalevskij, Sofie - Kovalevskij, Voldemar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kotzebue [’kåtsəbu.], Wilhelm von, russ.
Diplomat og tysk Forf., Søn af Aug. K., f. i
Reval 19. Marts 1813, d. smst. 5. Novbr 1887. Han
var Gesandt i Karlsruhe, Dresden og Bern, men
tog sin Afsked 1879. Gennem sin Hustru kom
han i Berøring med Rumænien og debuterede
som Forf. med en Overs. af rumænske
Folkesange »Rumänische Volkspoesie« (1857); derpaa
udgav han under Pseudonymet »W.
Augustsohn« de dram. Digte »Ein unbarmherziger
Freund« og »Zwei Sunderinnen«. Senere udkom
»Aus der Moldau, Bilder und Skizzen« (1860),
»Kleine Geschichten aus der grossen Welt«
(1862), »Laskar Vioresku« (1863), »Künstliches
und natürliches Leben« (1869) samt Romanen
»Baron Fritz Reckensteg« (1885).
(C. A. N.). C. B-s.
Kotzebue-Sund [’kåtsəbu.-], en dyb Bugt
paa Nordamerikas Nordvestkyst, skærer sig fra
Berings-Strædet ind i Halvøen Alaska omtr.
under Polarkredsen mellem Point Hope mod N.
og Prinsen af Wales Kap mod S. I dens
inderste Del, Eschscholtzbai, findes et frosset Lerlag,
der er usædvanlig rigt paa Fossilier. Benyttes
hyppig som Ankerplads af Hvalfangere.
C. A.
Kotzenau [’kåtsəna^u], By i den preuss. Prov.
Schlesien, NV. f. Liegnitz, med Jernværk,
Savmøller og Maskinfabrik. (1910) 3778 Indb. K.
blev Købstad 1895.
G. Ht.
Kouda-Elven (finsk Koutajoki), Flod,
son: udmunder i Kandalaks Bugten af det
Hvide Hav ved Byen Kouda. Den opstaar af de
tre Kildefloder Tuntsajoki, Onlankajoki og
Tuoppajoki, som forenes til K., der
gennemstrømmer Søen Koutajärvi (584 km2).
G. Ht.
Kous, d. s. s. Kovs.
Kovalevskij [kavaljæfski], Alexander,
russ. Zoolog, specielt Embryolog, f. 7. Novbr
1840 i Dünaburg, d. 22. Novbr 1901. Fra 1859
studerede han ved Univ. i Heidelberg og
Tübingen og blev efter at have foretaget
Undersøgelser ved Middelhavets Kyster ansat som
Prof. i Zoologi ved Univ. i Petrograd. Han har
leveret en Rk. betydningsfulde Arbejder over
de lavere Dyrs Udviklingshistorie og vandt
navnlig Berømmelse ved sine Undersøgelser
over Embryonaludviklingen hos Ascidierne
(Søpungene) og hos det lavest staaende
Hvirveldyr (Amphioxus lanceolatus) (1866, 1867 og
1871), idet han herved paa viste den mærkelige
Overensstemmelse mellem disse Dyrs tidlige
Stadier. Ogsaa for mange andre hvirvelløse
Dyrs Vedk. leverede han epokegørende
Undersøgelser over deres Udvikling og Anatomi,
saaledes om Balanoglossus (1866), om
Ribbegoplernes Embryologi (1865), om Ormenes og
Arthropodernes Udvikling (1871) o. s. v. Ved
Anvendelse af de nyeste Undersøgelsesmetoder
lykkedes det ham at bringe Videnskaben
særdeles meget nyt, baade i de nævnte Arbejder
og i hans senere publicerede Undersøgelser, der
bl. a. berører Brachiopoderne og
Coelenteraterne« (1874), Ekskretionsorganerne og
Lymfoidorganerne hos de hvirvelløse Dyr samt
Iglernes Anatomi.
(J. C.). R. H. S.
Kovalevskij [kava’ljæfski], Georg
(1811—68), russ. Rejsende. Som Bjergværksingeniør
berejste han i sin Ungdom Vestsibirien,
Kirgisersteppen o. a. 1847 udsendtes han sammen
med Trémaux af Mehemed Ali for at undersøge
Guldminerne ved Fasokl; Beretningen herom
findes i »Rejse i det indre af Afrika« (Russisk,
1849). 1849 ledsagede han en gejstlig Mission til
Kina, hvor han 1851 bragte en Traktat i Stand
i Kuldscha, hvorved den vestlige Del af det kin.
Rige aabnedes for den russ. Handel. 1856 blev
han Chef for det asiatiske Departement.
C. A.
Kovalevskij [kava’ljæfski], Sofie, af
Slægten Corvin-Kroukovsky, russ. Matematiker, f. i
Moskva 3. Jan. 1850, d. 10. Febr 1891. 1868
ægtede hun nedenn. V. K. Sine mat. og fys.
Studier drev hun først i Heidelberg, derefter
1870—74 i Berlin som Elev af Weierstrass, hvis
ivrige Beundrer hun var. 1874 vandt hun
Doktorgraden ved Univ. i Göttingen ved en Afh.: »Zur
Theorie der partiellen Dilferentialgleichungen«
(»Crelles Journal« Bd 80) og vendte derefter
tilbage til Rusland. Efter at have overstaaet en
farlig Sygdom, hvori hendes Mands Død 1883
kastede hende, drog hun atter til Berlin for at
studere under Weierstrass. Hendes Ophold der
blev kun af kort Varighed, idet hun paa
Foranledning af Prof. Mittag-Leffler Efteraaret 1884
begyndte at holde Forelæsninger ved Sthlm’s
Højskole, til hvilken hun 1889 definitivt
knyttedes som Prof. efter at have vundet det fr.
Akademis Prix Bordin for Afh.: Sur le
problème de la rotation d’un corps solide autour
d’un point fixe (Acta mathematica Bd 12). K.
var en udmærket Matematiker af Weierstrass*
Skole og en ualmindelig sympatetisk
Personlighed, ved Siden deraf i Besiddelse af digterisk
Begavelse, hvad hun viste bl. a. i sin 1889 paa
Svensk og Dansk udkomne Bog: »Ur ryska
lifvet«. Hendes Afh., der overvejende behandler
Emner fra Mekanikken og Optikken, findes for
største Delen i Acta mathematica. (Litt.: A.
Ch. Leffler, »Sonja K.« [Sthlm 1892]).
Chr. C.
Kovalevskij [kava’ljæfski], Voldemar,
russ. Palæontolog, Broder til ovenn. A. K., f.
15. Apr. 1843 i den kurlandske By Vitebsk, d.
28. Apr. 1883. Efter sin Faders Ønske studerede
han Retsvidenskab, men da Faderen døde 1867,
opgav han dette Studium og kastede sig over
Anatomi og Palæontologi. Han rejste til London,
hvor han studerede under Darwin, senere til
Univ. i Heidelberg, Jena og München. 1870—71
opholdt han sig i Paris, foretog derefter nogle
Rejser og udgav Lyell’s Principles of geology
og Brehm’s »Tierleben« paa Russisk. 1873—77
publicerede han fl. udmærkede Arbejder over
de fossile Hovdyr. I disse om høj Dannelse
og stor Skarpsindighed vidnende Arbejder
optraadte K. som ivrig Forkæmper for den
Darwin’ske Teori. Senere ofrede han megen Tid
paa at overs. mturvidenskabelige Værker og
tyske Klassikere i det russ. Sprog, men hans
rastløse Aand lod ham ikke i Fred; han gav
sig ind paa Journalistikkens Enemærker, drev
et Bogtrykkeri og indlod sig paa kostbare
Byggespekulationer. 1880 blev han Prof. i
Palæontologi ved Univ. i Moskva og blev der Medejer
af den store Ragosin’ske Fabrik. Da denne
Forretning gik fallit, mistede K. alt, hvad han og
hans Hustru ejede, og han endte sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
