Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kraftgas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forstaaelses Skyld skal først den anden Yderlighed
omtales:
b) Gassen dannes ved alene at
sende Vanddamp op gennem
Brændselslaget. De glødende Koks vil med
Vanddampen danne Kulilte og fri Brint efter
Ligningen: H2O (Damp) + C = CO + H2 ÷ 29.25
Kalorier. Der bruges altsaa Varme ved denne
Proces, hvoraf følger, at man ikke kan
fortsætte ret længe med den, inden Temp. af de
glødende Koks er sunken saa meget, at
Processen gaar i Staa. Man indretter derfor
Apparaterne saaledes, at Processen bliver afbrudt, naar
Koksene er for stærkt afkølede. Nogle Ventiler
stilles saa om, der blæses kun Luft (altsaa
den under a) omtalte Proces) gennem
Generatoren, og den herved udviklede og
forbrændende Gas bringer atter Koksene i Glød. Denne
Periode kaldes »Varmblæsningen« ell.
»Blæstperioden«, og i denne Periode undviger de
dannede Forbrændingsprodukter til den fri,
atmosfæriske Luft. Naar Generatoren igen er
hed nok, stilles Ventilerne igen om; der sendes
nu kun Vanddamp ind, og dette er den egl.
»Produktionsperiode«, i hvilken der produceres
Vandgas. Paa denne Maade skiftes der hele
Tiden (intermitteret Drift).
Under »Varmblæsningen« kommer det an
paa, at Blæseluftens Mængde og Hastighed er
afpasset saaledes, at saa meget som muligt af
den udviklede Varme nyttiggøres i Generatoren
selv. Hvis der blæses for meget og med for stor
Hastighed, dannes der Gas af høj Temp.
(megen fri Varme), der undviger ovenud af
Generatoren. Gassen kan ikke nyttiggøres direkte i
Generatoren til Ophedning af Kokslaget, efter
at den er blæst ovenud af Koksene; det maa
stadig erindres, at Formaalet under denne
Periode er at skaffe Varme i Generatoren og
ikke at producere Gas. Men man maa paa den
anden Side heller ikke komme ned under en
vis Grænse med Luftmængden og
Lufthastigheden, thi saa bliver Tabene ved Udstraaling
for store, og det tager for lang Tid, inden
Vandgasproduktionen igen kan begynde. Det er netop
dette, at indrette Anlægget praktisk og ved
Generatorens Behandling at vælge den rette
Middelvej mellem Luftmængde, Lufthastighed,
tilsat Dampmængde under Vandgasperioden
samt passende Temp. i Generatoren under
Driften, der danner Forskellen i alle de forsk.
Patenter og Fremgangsmaader, de forsk.
Konstruktioner af Vandgasanlæg anvender. I Løbet
af Vandgasanlæggenes Udvikling er her
foregaaet en Del Forskydninger. De ældre Typer,
navnlig de til karbureret Vandgas, f. Eks.
System Humphrey & Glasgow, arbejder under
Varmblæsningen med lavt Kulsyreindhold,
megen Kulilte og høj Temp. Ved den af Dellwick
foreslaaede Metode foretrækkes lidt Kulilte,
megen Kulsyre og lav Temp. i Generatoren.
Strache er derimod gaaet en Mellemvej
herimellem, der sikkert maa anses for den
rigtigste og mest rationelle. Om den teoretiske
Begrundelse heraf henvises til »Handb. d.
Gastechnick«, Bd 9, Pag. 108.
Alt det ovf. nævnte gælder Blæstperioden. I
Produktionsperioden, Vandgasperioden, hvor
der jo kun føres Vanddamp ind i
Generatoren, kommer det særlig an paa, at Dampen
har den rette Hastighed, og denne er
fastslaaet ad empirisk Vej (Strache, Jahoda). Det
har vist sig, at jo mere Vanddamp der slipper
gennem Kokslaget uden at spaltes, desto mere
Kulsyre indeholder Vandgassen. Tillige
fandtes, at der til en given Temp. i Generatoren
lindes en bestemt Damphastighed, ved hvilken
Gasproduktionen forløber gunstigst og med
bedst Resultat.
Efterhaanden som Vandgassen produceres,
synker Temp. i Generatoren, og den afgivne
Varme er dels brugt under Processen til
Spaltning af Vanddampen, dels medføres den som
fri Varme i den bortgaaende Vandgas.
Hertil kommer endvidere den Varme, der
indeholdes i eventuel tilstedeværende overhedet og
ikke spaltet Vanddamp. Endvidere finder der
Varmetab Sted p. Gr. a. Udstraaling fra den
hede Generator. Alle disse Størrelser kan
baade teoretisk beregnes og praktisk bestemmes, og
som Resultat af en lang Række Overvejelser
fremgaar, at man naar den højeste
Nyttevirkning af Anlægget ved at holde en
Middeltemperatur i Generatoren paa c. 700—900°
C. Det viser sig tillige, at det vigtigste af det
hele er, at Dampmængden og navnlig
Hastigheden altid er i rette Forhold til
Generatortemperaturen, og at Produktionsperioden
afbrydes i rette Øjeblik, inden
Generatortemperaturen bliver for lav. I Praksis haves Apparater
til Angivelse af det rette Tidspunkt. Om disse
og om Anlæggets Udførelse i Praksis henvises
til Vandgas.
Den Gasblanding, der under Varmblæsningen
gaar bort fra Generatoren, indeholder, naar
Driften sker paa ovenn. Maade, en Del Kulilte
og kan godt brænde; det kan derfor betale sig
at anvende den f. Eks. til Fremstilling af den
Damp, der bruges i Gasperioden.
Teoretisk skal Vandgassen dannes efter
Ligningen C+H2O=CO+H2 og altsaa
bestaa af 50 Vol-% Kulilte + 50 Vol.-%
Brint. I Praksis indeholder den altid tillige
noget Kulsyre, men Mængden heraf bør højst
være 3—4 Vol.-%. Naar den er 5—6 % eller
mere, kan det iflg. Strache altid lade sig gøre
at afpasse Dampens Mængde og Hastighed,
saaledes, at man kommer ned til de 4 % eller
lavere. Bruges andet Brændsel end Koks, kan
Gassen komme til at indeholde Methan o. a.
Desuden er der altid noget Kvælstof i Gassen.
Den her omtalte, saakaldte ukarburerede
Vandgas er ikke lysende, naar den brænder;
ønskes den gjort lysende ell. af højere
Brændværdi, skal den karbureres, d. v. s., der skal
tilsættes den tunge Kulbrinter (se Vandgas).
c) Der føres samtidig en Blanding
af Luft og Vanddamp gennem
Generatoren.
I dette Tilfælde foregaar der en Mellemting
mellem de under a) og b) omtalte Processer,
og den udviklede Gasblanding er den egl. K.
(Halvvandgas, Generatorvandgas, Dowsongas).
Gassens Sammensætning er i første Grad
afhængig, ikke af Generatorens Konstruktion, men
af, hvorledes der arbejdes med Anlægget:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
