- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
688

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - kristelig sociale Bevægelse - kristelig Studenterbevægelse - Kristen - Kristendommen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Adolf Stöcker (1835—1909). Da Partiet stadig
udvikledes i konservativ og anti-semitisk
Retning, fik det ingen Tilslutning fra Arbejderne,
men kun fra Smaahaandværkere og
Smaahandlende. Omvendt udvikledes en yngre
kristelig-social Retning under Naumann og Göhre fra
opr. upolitisk stadig i liberal Retning.
Enhedspunktet for de forsk. protestantisk-sociale
Retninger var fra 1890 den af Stöcker grundlagte
evangelisk-sociale Kongres, som Stöcker’s Fløj
dog forlod 1896. Fra den yngre Retning udgik
»Nationalsozialer Verein«, der 1896—1903 ivrigt,
men med ringe Resultat deltog i de politiske
Valg. Ved denne Forenings Opløsning gik
Naumann over til de Liberale, Göhre til
Socialdemokratiet. Stor Udbredelse vandt de 1882 fra
Rhinegnene udgaaende evangeliske
Arbejderforeninger, en fredelig, patriotisk Organisation,
der opr. stod skarpt over for den kat.
Bevægelse. Disse Foreninger er ikke
Fagforeninger, men tilskynder deres Tilhængere til ogsaa
at organisere sig fagligt. I England kaldte
den k. s. B.’s første Repræsentanter sig selv
for kristne Socialister: Fr. D. Maurice
(1805—74), Ch. Kingsley (1819—75), J. A. Ludlow
(1821—1911). De fremhævede navnlig den fri
Konkurrences uheldige Virkninger og grundlagde
1848—54 fl. kooperative Virksomheder. Tiden
1854—77 er en død Tid, men 1877 stiftede St.
D. Hedlam (f. 1847) The guild of St. Matthew,
hvis Program efterhaanden blev mere og mere
socialistisk; Foreningen virkede stærkt i nogle
Aar, sygnede senere hen og opløstes 1910. Den
k. s. B.’s tredie Periode begyndte 1889, da H.
S. Holland (f. 1846) og Biskop B. F. Westcott
(1825—1901) stiftede The Christian social union.
Foreningen, der »vil bringe Kristi Tro til
Anvendelse paa den nuv. sociale og industrielle
Situation«, ønsker at afløse den fri
Konkurrence med organiseret Samarbejde. Bevægelsen,
der stadig har været upolitisk, udgiver siden
1891 det videnskabelige Tidsskrift The economic
review
. Foreningen var faatallig, men øvede
navnlig indtil 1908 stor Indflydelse. Saaledes er
Systemet »Hvide Lister«, d. v. s. Organisationer,
hvis Medlemmer forpligter sig til kun at handle
i Forretninger, der som givende fair
Arbejdsløn optoges paa Foreningens Lister, c. 1900
gennemført af denne Forenings Medlemmer.
Ogsaa »Settlementsbevægelsen« fra 1884
stammer fra C. S. U.; dens Stifter var Barnett
(1844—1914); Settlementsbevægelsen har til Formaal
at faa de besiddende Klasser til at medvirke
til Arbejderklassens Højnelse ikke blot ved at
forbedre de materielle Kaar, men ogsaa ved
personlige Venskabsforbindelser. En Del
Medlemmer, der syntes, C. S. U.-Bevægelsen var for
moderat, stiftede 1906 med C. Noel som Fører
The Church socialist league paa
kristeligt-socialistisk Grundlag. I Danmark dannedes
1898 »Udvalget til social Oplysnings Fremme«
med Prof. Westergaard som Formand og
Litterat F. Linderberg som Sekretær. 1913 stiftedes
»Kristeligt-socialt Forbund«, i hvis Styrelse bl.
a. sidder Sognepræst J. Th. Sadolin, Sekretær
Chr. Norlev, Sognepræst A. Birke og Prof. V.
Ammundsen. Forbundet udgiver
Maanedsskriftet »Maalet og Vejen«. Den danske Bevægelse
er nærmest efter eng. Forbillede. Ogsaa
Settlementsbevægelsen har givet sig Udslag i
Danmark (i Saksogade i Kbhvn).
Sv. N.

kristelig Studenterbevægelse begyndte i
Amerika som en Bevægelse inden for K. F.
U. M. En af de første Ledere var Luther D.
Wishard. 1886 holdtes i Northfield i Amerika
paa Mount Hermon det første kristelige
Studentermøde. D. L. Moody og Robert P. Wilder
var bl. Hovedtalerne. Ved dette første Møde
blev Hedningemissionens store Bet. fremholdt,
og ikke mindre end 100 Studenter, hvoriblandt
John R. Mott, lovede, »hvis Gud tillod det«,
at blive Missionærer. Bevægelsen tog Fart, den
fik Navnet »Frivillige Studenters
Missionsforbund«, og udkastede det lidt ungdommelige
Feltraab, som senere blev betydeligt modificeret,
»Verdens Evangelisering i dette Slægtled«.
Wishard drog ud for at vinde andre Landes
kristne Studenter, og han fik stor Tilslutning.
1889 naaede Bevægelsen Norden og førte bl. a.
til Afholdelsen af en Række nordiske
»Studentermøder med kristeligt Program«. 1895
samledes Repræsentanter fra fl. Lande uden for
Norden paa det nordiske Studentermøde med
kristeligt Program i Vadstena, og der
organiseredes da et Verdensforbund for Bevægelsen.
Svenskeren Dr. Karl Fries blev Formand, og
John R. Mott Sekretær. Sidstnævnte udfoldede
snart en stor Virksomhed som Rejsesekretær
for Sagen. Han drog fra Land til Land, og
overalt flokkedes Studenterne om ham. Det er
stadig Missionsinteressen, som særlig ligger
Bevægelsen paa Hjerte, og indtil 1918 var ikke
mindre end 6934 mandlige og kvindelige amer.
Studenter, 1809 eng., 13 sv., 20 finske, 18
norske og 20 danske gaaede ud som Missionærer.
1913 talte Verdensforbundet 2305 Foreninger
med 160000 Medlemmer. Verdenskrigen
medførte Standsning og Spaltning i Arbejdet, men
det synes, som om der efter Krigen atter skal
blive Samling. 1921 opgjordes Medlemsantallet
i hvert Fald til op mod 200000. I senere Aar
har ogsaa de sociale Problemer begyndt at
optage Bevægelsens Ledere. (Litt.: K. Piene,
»Den kristelige Ungdomsbevægelse« [1921]).
A. Th. J.

Kristen er et Ord af gr. Oprindelse.
Kristianos. Det hedder i Acta 11,26, at i Antiocheia
kaldtes Disciplene først for K. Navnet stammer
vistnok fra Hedningerne; thi for Jøderne var
Kristus ikke noget Egennavn. Dets Opkomst
viser, at Hedningerne dengang blev sig
Forskellen mellem Jøder og K. bevidst. Det
nævnes desforuden i Acta 26, 28 og 1. Pet. 4, 16. Det
blev efterhaanden alm. om Jesu Disciple. I den
forste Tid kaldtes de af Jøderne for
Nazarenere ell. Galilæere; og sig selv kaldte de for
»de Troende«, »Brødrene«, »de Hellige«,
»Disciplene«. (Litt.: R. A. Lipsius, »Über den
Ursprung und den ältesten Gebrauch des
Christennamens« [1873]).
F. C. K.

Kristendommen er den hist. Religion, som
er grundet af Jesus af Nazareth i vor
Tidsregnings Beg. Den er opvokset paa jødisk
Grund, og hvor meget man end vil betonedens
Nyhed, som et Værk, der alene skyldes Gud,
saa maa man dog finde Betingelserne for dens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0718.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free