Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristensen, Evald Tang - Kristensen, Marius - Kristensen, William Brede - Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1913), samt mindre Eventyrsamlinger o. lgn.
(»Fra Bindestue og Kølle« [1896—97]; »Fra
Mindebo« [1898]; »Molbo- og Aggerbohistorier« 1—2
[1892—1903]; »Kuriøse Overhøringer i Kirke og
Skole« 1—2 [1892—1899]). Endv. foreligger en
Mængde Tidsskrift- og Avisartikler, enkelte
mindre Skr af lokalhistorisk Karakter m. m.; en
Bibliografi er trykt i Festskrift til E. T. K.
1917, S. 238—59. I Manuskript foreligger meget
betydelige Samlinger, saaledes c. 3000
Eventyropskrifter (i Dansk Folkemindesamling) og et
stort Antal Sagnsopskrifter. Hvad der har givet
K. Plads bl. Europas bedste Folkemindesamlere,
er først og fremmest en egen Finderevne. Hvor
andre opgiver Arbejdet som forgæves, finder
han Udveje, søger med usikkert Haab til den
enlige Hytte paa Heden, følger Sporet af den
vandrende Spindekone ell. Fattiglem, til han
finder dem; ved et ejendommeligt
Aandsslægtskab med Almuens Sjæleliv faar han dem til
at aabne deres Hjerter og Munde for ham og
fæstner med sikker Sprogfølelse deres
Fortællemaade til Papiret. Dette giver hans Arbejder
deres Værdi; den hist. Granskning og den
strengt systematiske Ordning ligger uden for
hans Omraade, ligesom intet af hans Skr er
udarbejdet alene med æstetiske Hensyn for Øje,
men hvert enkelt af dem fører
Offentliggørelsen af hans store haandskrevne Samlinger et
Skridt videre. Den 31. Decbr 1917, da E. T.
K. fejrede sit 50 Aars Jubilæum som
Folkemindesamler, hædrede Foreningen »Danmarks
Folkeminder« ham ved et stort Festskrift og
ved at udnævne ham til Æresmedlem. (Litt.:
»Biogr. Leks.« IX; Craigie, K., a danish
folklorist [i Folklore, 9. Bd, Lond. 1898];
Festskr. til E. T. K., udg. af Foren. Danmarks
Folkeminder ved Gunnar Knudsen [1117]).
(A. O.). G. K-n.
Kristensen, Marius, dansk Sprogforsker,
f. 27. Apr. 1869 i Elsted Sogn, Vester-Lisbjerg
Herred, blev Student fra Aarhus 1887, cand.
mag. 1894, Dr. phil. (»Fremmedordene i det
ældste danske Skriftsprog«) 1906, Lærer ved
(fra 1915 Medbestyrer af) Askov
Folkehøjskole fra 1895. — K. har særlig studeret
de danske Dialekter, hvorom han blandt andet
har skrevet Bøgerne »Nydansk« (1906) og
(sammen med V. Bennike) Hovedværket »Kort
over de danske folkemaal med forklaringer«
(1897—1912); han har ledet den systematiske
Undersøgelse af de danske Øbomaal, som
Udvalget for danske Folkemaal (under Foreningen
»Danmarks Folkeminder«) har sat i Gang.
Sammen med Axel Olrik og senere Gunnar
Knudsen har han redigeret Tidsskriftet »Danske
Studier« (1904 ff.). Endvidere har han skrevet
mange Afhandlinger om nordiske Sprog især i
»Arkiv för nordisk filologi«, »Blandinger, udg. af
Universitets-Jubilæets danske Samfund«,
»Dania«, »Nordisk Tidsskrift f. Filologi«, »Namn
och Bygd« m. fl. Endelig har han udgivet
»Harpestræng« (1908—21).
V. D.
Kristensen, William Brede, norsk
Religionshistoriker, f. 21. Juni 1867 i
Kristianssand, Student 1884, studerede en kort Tid
Teologi, men lagde sig fra Efteraaret 1887
udelukkende efter Religionshistorie, først i Kria,
senere (1890—92) i Leyden under Prof. Tiele og
(1892—93) i Paris under Maspero. 1896 tog han
den filosofiske Doktorgrad i Kria paa
Afhandlingen Ȯgypternes Forestillinger om Liv efter
Døden i Forbindelse med Guderne Ra og
Osiris«. Han blev 1898 Stipendiat i
Religionshistorie ved Kria Universitet og udnævntes 1901 til
Prof. i samme Fag og Religionsfilosofi ved
Universitetet i Leyden. 1903—07 var han
Medlem af Redaktionen af »Theologisch Tijdschrift«;
i dette og »andre Tidsskrifter har han
offentliggjort en Rk. Studier.
(K. F.). Wt. K.
Kristiania (hermed et Kort), Norges
Hovedstad, (1920) 258341 Indbyggere, ligger paa
det aabne, terrasseformede Terrain i
Bunden af K.-Fjorden, omgivet af vakre
skovbevoksede Aaser, c. 500 m høje. K.
Observatorium ligger paa 59° 51′ 44″ n. Br. og
10° 43,4′ østl. L. f. Grw. K. ligger i Landets
frugtbareste og bedst befolkede Egn, den er
Kongens Residens, Sæde for Regering, Storting
og Højesteret. K. udgør et eget Byamt, som er
16,55 km2. Byen begrænses i Ø. af
Ekebergaasen, i N. af Grefsenaasen, Vettakollen og
Voksenaasen, i V. af Ullernaasen. K.-Fjordens
indre Del er meget udtunget, tre Bugter skærer
sig ind i Byterritoriet; længst mod V.
Frognerkilen, hvori Frognerbækken falder ud, saa
Piperviken og længst mod Ø. Bjørviken, i
hvilken Akerselven og Loelven falder ud. Byens
indre Havn dannes væsentlig af disse to
Bugter, men til Havnen regnes nu ogsaa det store
Bassin, som begrænses af Øerne Hovedøen,
Lindøen, Bygdø med flere. Af Elve indenfor
Bygrænsen har kun Akerselven (i den tidligere
Historie benævnt Frysja) samt Loelven nogen
Bet. Den første kommer fra Maridalsvandet
(149 m o. H.), som ligger c. 3 km N. f. Byen,
og løber omtr. ret mod S.; Elvens Fald inden
for Byen er næppe over 60 m. Loelven
gennemskærer Oslo fra Ø. mod V. Mægtige Ler- og
Sandlag danner Underlaget for K., stærkest
fremtrædende paa Østsiden af Akerselven,
medens Fjeldet optræder mere i V. Denne
Uensartethed i Underlaget gør, at
Byggegrunden er meget vanskelig og farlig. Dette har
vist sig bl. a. under Anlægget af
Undergrundsbanen. Som i Dagen trædende Fjeldpartier kan
nævnes Akershus Fæstning. Fjeldet fortsætter
herfra mod N. langs Voldgaderne over mod
Hammersborg og Skt Hanshaugen. Omtr.
parallelt hermed gaar et andet Fjeldparti fra
 |
| Fig. 1. Oslo Bysegl; Originalen fra 1344 (formentlig opr. Kapitlets Segl). |
 |
| Fig. 2. Kristiania nuværende Mærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
