- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
724

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krogh, Schack August Steenberg - Kroghage - kroghaset - Krogh-Tontung, Knud Karl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stofskifteprocesserne og over Eskimoernes Ernæring og
Stofskifte (de sidste foretagne i Grønland
sammen med hans Hustru Dr. med. Marie K.).

Mest betydningsfuldt af alle K.’s Arbejder er
hans Undersøgelser over Haarkarrene
(Kapillærerne), for hvilke Nobel-Prisen 1920 tildeltes
K. Udgangspunktet for disse Arbejder var nogle
Bestemmelser, K. udførte over den Hastighed,
hvormed Ilten fra Blodet diffunderede ud i
Vævene. Resultaterne af disse Maalinger,
sammenholdte med andre Fysiologers Resultater,
viste, at Stofskifteforholdene i Musklerne blev
Uforstaaelige, hvis Iltens Diffusion ud i Vævene
foregik efter kendte fysiske Love, og hvis man
som hidtil skulde antage, at Blodet til
Stadighed passerede gennem, alle Haarkar, og at
Kredsløbet kun reguleredes gennem Hjertets
Arbejde og Pulsaarernes Sammentrækning ell.
Udvidelse (se Hjerte). I fl. Rk. af
Undersøgelser, udført efter indbyrdes meget forsk.
Metoder, opdagede K. nu, at Haarkarrene har
Evne til aktivt at trække sig sammen og til at
udvide sig, og at f. Eks. i hvilende Muskler de
enkelte Grupper af Haarkar skiftevis er helt
lukkede og helt aabne; under Musklernes
Arbejde udvides alle ell. største Delen af deres
Haarkar. K.’s sidste Undersøgelser har vist, at
Blodet indeholder et Stof, som har Indflydelse
paa Haarkarrenes Sammentrækning, og at
Nervesystemet har Indflydelse paa
Haarkarrene. Disse Undersøgelser over Haarkarrene
vil efter al Sandsynlighed føre til, at Synet paa
Kredsløbets Regulation i Organismen ganske
maa ændres, og vil rimeligvis faa stor
Indflydelse paa Forstaaelsen af fl. sygelige
Processer (f. Eks. Opstaaelsen af Ødem [Vattersot]).
K.’s Arbejder er for største Delen offentliggjorte
i »Skandinavisches Archiv für Physiologie« og
i udenlandske (særlig eng.) fysiologiske
Fagskrifter. Desuden har K. udgivet paa Dansk en
Lærebog i Fysiologi for Skoler, paa Engelsk
en Monografi: The Respiratory Exchange of
Animals and Man
(London 1915) og har paa
Tysk skrevet Afsnit om Metoder til
Undersøgelse af Aandedrættet m. m. i Abderhaldens
»Handbuch der biologischen Arbeitsmetoden«.
L. F.

Kroghage, den sydvestlige Pynt paa
Falster. N. f. Pynten er under Kysten god
Ankerplads. K. Dyb, Løbet mellem Gedser Odde
paa Falster Sydside og det V. f. liggende
Rødsand, Det er smalt og stejlt opgaaende paa
begge Sider. Den mindste Dybde er 4 m og
findes V. f. Falster Sydspids. Ved Dybet ligger
Gedser Havn. Over Rødsand østlige Ende er
der S. f. Havnen gravet en Rende med 5,9 m
Vand, som munder ud i K. Dyb.
G. F. H.

kroghaset, se Hasebøjning.

Krogh-Tontung [’krå.g-], Knud Karl,
norsk Præst og teol. Forf., f. i Stathelle 31.
Decbr 1842, d. 19. Febr 1911, blev Student
1861, cand. theol. 1867, var derefter Bestyrer
af Læreskolen i Balestrand til 1873, da han
blev Sognepræst til Aardal i Sogn. En bl. a.
ved Overanstrengelse fremkaldt Sygdom tvang
ham til 1876 at søge Fritagelse for sin
Embedsgerning nogen Tid. 1877 traadte han paa
ny i gejstlig Virksomhed som Kateket i
Porsgrund til 1882, da han blev Præst ved
Fattighusene i Kria, hvorhos han 1883—86 var
Lærer ved det praktisk-teol. Seminarium.
1886—1900 var han Sognepræst til gl. Aker i Kria.
Fra hans tidligste Universitetsaar af havde
videnskabelige Studier, navnlig af Dogmatik
og Apologetik, sysselsat ham, og disse Studier
udvidede han under fl. Ophold, til Dels med
offentligt Stipendium, i Leipzig, Erlangen og
Paris. Den betydelige Række af Bøger og Afh.,
han offentliggjorde siden 1870, vidner om hans
Lærdom og hans Studiers dybtgaaende
Karakter. »Den kristelige Troslære i dens
Grundtræk« (1870, 3. Udg. 1879), hans første Skrift,
var opr. holdt som Foredrag for Lærere, men
vakte ogsaa Opmærksomhed i teol. dannede
Kredse, som snart kom paa det rene med,
at Forf. var en Dogmatiker af Rang, som
raadede baade over teol. Lærdom, skarpsindig
Tænkning og en klar Fremstilling. Foreløbig
var det i »Teologisk Tidsskrift«, man maatte
søge denne Forf.’s Arbejder; det første, han
der offentliggjorde, var en Afh. »Om Pascal’s
Pensées« (Ny Rk., I, 1871), som havde haft en
stor Bet. for hans eget apologetiske
Standpunkt; snart fulgte (1872 og 1873) Studier over
»de gammellutherske Dogmatikeres Apologi
for Skriftens guddommelige Oprindelse« og
nogle Aar senere — for ikke at nævne flere
populære og praktisk-teol. Arbejder — »Ord
og Sakrament« (1878), »Kristelige Vidnesbyrd
om Absolutionen« (1881). »Det kirkelige
Embede og dets Funktioner« (1881) samt »Om den
ældste kirkelige Apologi over for det gr.-rom.
Hedenskabs Tænkning« (1882); det sidstnævnte
Arbejde forsvarede han 1883 for den teol.
Doktorgrad, som tildeltes ham med stor
Anerkendelse. To Arbejder af ham med praktiske
Formaal, hvilke har vundet stor Udbredelse, er
»Troslære til Brug ved højere
Religionsundervisning« (1880, 5. Udg. 1893) og »Guds Ord og
Bøn« (1884), en Frugt af hans praktiske
Sjælesørgervirksomhed; til denne Gruppe af hans
Skr kan ogsaa henregnes »Kristelig
Opdragelseslære« (1887). Uagtet han sad i en
omfattende praktisk Embedsgerning, hvis forsk.
Sider han erkendtes at varetage med baade
Dygtighed og Omhu, fandt K., takket være sin
store Arbejdsførhed og sin strengt systematiske
Udnyttelse af Tiden, Lejlighed til at fortsætte
sin videnskabelige Forskning og
Forfattervirksomhed i betydelig Omfang. Foruden at han
har givet Stødet til og forestaaet saavel
Udvalg som Udgivelse af den i norsk Overs.
udkomne Samling »Vidnesbyrd af Kirkefædrene«
(Bd 1—17, 1880—91), har han i Tiaaret
1885—94 skrevet og udg. sit Hovedværk »Den
christelige Dogmatik« (Bd 1—4), det første Forsøg
paa en saadan videnskabelig Fremstilling i
den norske Litt. Under Forf.’s Studier havde
der efterhaanden for hans Bevidsthed rejst sig
Problemer af stor Bet. for hans egen
kirkelige Stilling, en Række Spørgsmaal af
konfessionel Art, hvis Løsning til sidst blev en
saadan Samvittighedssag for ham, at han
Efteraaret 1899 søgte Afsked med Pension fra sit
Embede, hvortil han iflg. sin egen Erklæring
aldrig agtede at vende tilbage, uanset det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 10 11:12:22 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0756.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free