- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
759

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kroton - Krotoschin - Krottendorf - Krouthén, Johan Fredrik - Kru - Krucifiks

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

6. Aarh. naaede K. den højeste Blomstring.
Omtr. 530 kom Filosoffen Pythagoras til K. og
fik stor Indflydelse paa Byens Udvikling. Det
pythagoreiske Broderskab regerede en Tid
lang Byen i aristokratisk Aand. K. maatte
imidlertid bestaa svære Kampe med fl. a. gr.
Byer i Syditalien. Krotoniaterne led et stort
Nederlag ved Floden Sagras mod de
epizefyriske Lokrer; men derimod blev det mægtige
Sybaris, hvorfra fordrevne Aristokrater havde
søgt Tilflugt i K., ødelagt (510). I K. dyrkede
man med stor Iver atletiske Øvelser, og det
var den berømte Atlet Milon, en Discipel af
Pythagoras, der havde Anførslen i Krigen mod
Sybaris. Ligeledes naaede Lægekunsten der
tidlig en høj Udvikling. Imidlertid mistede
Pythagoreerne snart deres Indflydelse, og
Forfatningen forandredes i demokratisk Retning.
Efterhaanden gik det tilbage med Byen; den
blev erobret af Dionysios I af Syrakus, men
Jblev efter hans Død fri igen; dog plagedes den
nu meget af indre Stridigheder. Senere
erobredes den atter af Agathokles. De urolige
Forhold i Syditalien under Romernes Krige
med Pyrrhos og med Hannibal medtog Byen
yderligere. 194 blev den besat med rom.
Kolonister. I Nærheden af K. fandtes Forbjerget
Lacinium med et berømt Hera-Tempel. (Litt.:
Grosser, »Geschichte und Altertümer der
Stadt K.« [2 Bd, Minden 1866—67]).
H. H. R.

Krotoschin [kro’tå∫en], polsk Krotoszyn,
By i tidl. preuss. Prov. Posen, paa en Slette ved
Jernbanelinierne Öls—Jarotschin og
Lissa—Ostrowo, havde (1910) 13063 Indb., hvoraf 4900
evangeliske og 1000 Jøder. Der findes et
evangelisk Gymnasium, Tobaksfabrikation,
Teglværker og Savmøller. Fyrstendømmet K.,
tilhørende siden 1819 Fyrsterne af Thurn og Taxis,
omfatter med Slot og Have 24100 ha i Kredsene
K. og Adelnau.
G. Ht.

Krottendorf [’kråtəndårf], By og
Landkursted i tysk Fristat Sachsen, ligger 8 km SV. f.
Annaberg og har (1910) 5100 Indb. I
Nærheden findes Marmor- og Kalkstensbrud.
G. Ht.

Krouthén [kro^u’te.n], Johan Fredrik,
sv. Landskabsmaler, f. 2. Novbr 1858 i
Linköping. Han blev uddannet under Perseus paa
Sthlm’s Akademi og vakte først ret
Opmærksomhed ved »Landskab fra Bohus Len« (1883,
udstillet s. A. paa den nordiske Kunstudstilling
i Kbhvn) med dets dygtige Redegørelse for
Klippestenens Konsistens. Derefter fulgte
»Landskab fra Skagen« (Göteborg Mus.),
»Vattenvegetation« (Sthlm’s Nationalmus.), »Vår i
trädgården«, »Mellem Bygerne« (1895),
»Efteraarsbillede« (1916, udstillet i Kbhvn) o. m.
fl., djærvt udførte, til Tider lidt farvegrelle,
Arbejder. Han malede Portrætter af
Bibliotekaren Segersteen (Linköping Stiftsbibliotek) og
Selvportræt (Norrköpings Kunstforening).
A. Hk.

Kru (Kroumen), Negerfolk paa
Guinea-Kysten, særlig i Liberia. Undertiden
udstrækkes Navnet til at omfatte nærboende Stammer
(Grebo o. a.). P. Gr. a. K.’s høje, kraftige
Vækst anvendes de meget i Europæernes
Tjeneste som Havne- og Faktoriarbejdere eller
Matroser. Nu sysler ogsaa mange med Handel.
(C. Fr.). K. B.-S.

Krucifiks (af lat. cruci, til Korset [crux], og
fixus, fæstet), Fremstilling af den til Korset
naglede Jesus Kristus. I Reglen betegner man ved K.
et Kors af Træ, Sten, Metal e. l., til hvilket en
Gengivelse af Jesu Legeme i Skulptur i helt
ophøjet Arbejde er fastgjort; men man kan
ogsaa bruge K. om Kors, hvor den
Korsfæstedes Legeme enten er udført i svagt Relief ell.
er malet, indlagt, indridset e. l. Fremstillinger
udførte i Skulptur ell. Maleri, hvor den
Korsfæstede danner Midtpunktet, kaldes ogsaa K.
K. træder ikke tidlig op i den kristne Kirke.
Det var ikke den lidende Kristus, Oldtiden
holdt af at fremstille; man brugte i Stedet
Symboler (Daniel; Lammet o. s. v.). Det
saakaldte »Spotte-K.« fra Kejserpaladserne i Rom
tyder dog maaske hen paa, at der i 3. Aarh.
var fremkommet Fremstillinger af Kristus paa
Korset. Imidlertid er det først i 6., maaske
dog allerede i 5. Aarh., at K. bestemt kan
paavises. Paa en Kirkedør af Træ i Santa Sabina
i Rom (fra Tiden 400—600) ses Kristus og de
to Røvere, hver paa sit Kors (se Fig. 1). I
Monza bevares et Par Olieflasker fra 6. Aarh.
Her ses Røverne hver paa sit Kors, men Jesu
Kors er tomt; ovenover ses Jesu Brystbillede;
det er, som man havde Sky for at afbilde
Herren hængende paa Korset. Men lidt efter lidt
overvandtes Betænkelighederne; Gregor fra
Tours saa (henved 590) et malet K. i Gallien;
Gregor den Store (d. 604) skal have givet et K.
til Langobardernes Dronning Theodolinde. I et
syrisk Haandskrift fra 586 (i Firenze), et
Evangeliarium, der skyldes Kalligrafen Rabulas,
ses et Miniaturmaleri, hvor Jesus er
fremstillet paa Korset med udbredte Arme, altsaa
naglet dertil, mellem de to Røvere. Han er
gengivet som levende, ikke lidende, og af selve
Naglerne er der ingen videre Spor. Jesus
bærer en lang fodsid Klædning (colobium) og
staar op paa Fodbrættet (suppedaneum).
Senere fremstilledes i Østen Jesus paa Korset som
død, med Hovedet lidt sænket til Siden, men
Fødderne vedblev i Østen altid lige til Nutiden
at være ved Siden af hinanden, hvad der
ikke er Tilfældet i Vesten. Da Synoden
Quinisextum 592 forbyder at bruge Lammet som
Symbol paa Kristus og anbefaler virkelige
Billeder, maa K. i Østen snart være blevne
temmelig udbredte. I Vesten gik det langsommere;
705 afbildedes den Korsfæstede i Mosaik i
Pave Johan VII’s Oratorium i Vatikanet, men
K. var dog dengang ikke meget hyppige. I 9.
Aarh. har Jesus endnu ikke noget lidende

Fig. 1. Jesus og de to Røvere (fra Santa Sabina<bi Rom).
Fig. 1. Jesus og de to Røvere (fra Santa Sabina

i Rom).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0791.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free