Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krystalformer - Krystalfysik - Krystalglas - Krystalgruppe - Krystalhule - Krystalkemi - Krystalkutling - Krystalkælder - Krystaller (se Krystal) - Krystaller (bot.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Romboeder (Fig. 16) og Skalenoeder (Fig.
17); til denne Klasse hører bl. a. Kalkspat. —
For de flg. Systemers Vedk. omtales her kun
de holoedriske Klasser, da de øvrige er
forholdsvis sjældne.
III. Det tetragonale (ell.
kvadratiske) System har 3 paa hinanden vinkelrette
Akser, nemlig to lige lange, Biakserne, der
stilles vandret, medens den 3. har afvigende
Længde og kaldes Hovedakse. Antallet af
Symmetriplaner er 5. Formerne svarer til de
heksagonale, blot at Grundfladen her i St f. 6- eller
12-kantet er et Kvadrat ell. en 8-Kant.
Enkeltformerne er tetragonal Pyramide
(Fig. 18), tetragonalt Prisme (Fig. 20,
i Kombination med foregaaende), der ligesom
i det heksagonale System kan være dels af
første Art (Proto-Former), dels af anden Art
(Deutero-); dernæst ditetragonale
Pyramider (Fig. 19) og Prismer, endelig det
vandrette Fladepar, Basis.
IV. Det rombiske System har 3 paa
hverandre vinkelrette, ulige lange Akser, af hvilke
en stilles lodret (Vertikalakse), en paa tværs
(Tværsakse), og en paa langs ɔ: i den Retning,
hvori man betragter Krystallen (Langsakse).
Antallet af Symmetriplaner er 3, de gaar
gennem to og to af Akserne. Formernes
Betegnelse oplyses ved Hjælp af den som Eksempel
valgte Kombination, Fig. 21 (Olivin); de er her
kun af 3 Slags, 1) Endeflader
(Pinakoider), parallelle med to og to af Akserne;
det vandrette Endefladepar (c paa Fig. 21)
kaldes Basis, de to lodrette kaldes 1. Endeflade
(Tværsflade, a) og 2. Endeflade (LangsfLade, b);
2) Former, hvis Flader kun er parallelle med
een Akse, kaldes Prismer (m).
Tværsdomer (d) og Langsdomer (h og k),
efter som de er parallelle med Vertikal-, Tværs-
ell. Langsaksen; endelig haves 3)
Pyramider (e), hvis Flader skærer alle 3 Akser; til
hver Pyramideform hører p. G. a. Symmetrien
8 Flader. Efter en anden (ældre)
Betegnelsesmaade adskilles de to vandrette Akser ikke
efter Stilling, men efter deres Længde og
kaldes den lange Akse (Makrodiagonal) og
den korte (Brachydiagonal), de
tilsvarende Langs- og Tværsdomer kaldes da
Makro- og Brachydomer, de lodrette
Endeflader Makro- og Brachypinakoider.
V. Det monokline
(monosymmetriske, kliriorombiske) System har 3 ulige
lange Akser: de to, som efter den sædvanlige
Opstilling kaldes Vertikalakse og Langakse
(skraa Akse, Klinodiagonal), danner en
skæv Vinkel indbyrdes, men begge er
vinkelrette paa den 3. Akse (Tværsakse,
Ortodiagonal). Her er kun een Symmetriplan, og den
gaar gennem de to først nævnte Akser.
Formerne benævnes efter deres Beliggenhed i
Forhold til Akserne paa tilsvarende Maade som
i det rombiske System. Fig. 22 (Ortoklas) er en
Kombination af Basis (P), 2. Endeflade eller
Klinopinakoid (M), Prisme (l),
Langsdome ell. Klinodome (n), to Tværsdomer
ell. Ortodomer (x og y) og Pyramide (o).
VI. Det trikline (asymmetriske)
System har 3 ulige lange Akser, som danner
skæve Vinkler med hverandre. Krystallerne
har et ganske skævt og stærkt varierende
Udseende, idet her slet ikke findes
Symmetriplaner. Akserne kan vælges parallelle med 3
hvilke som helst Kanter paa Krystallen; naar de er
valgte, betegnes baade de og Fladerne paa
samme Maade som i det rombiske System.
Tvillingdannelse. To Krystaller af
samme Stof, som er sammenvoksede i
regelmæssig Stilling, kaldes en Tvilling krystal.
Fig. 23 viser eksempelvis en saadan af det
rombiske System (Manganit).
Regelmæssigheden bestaar i, at de to Krystaller har visse
Kant- ell. Fladeretninger parallelle og ofte
sidder symmetrisk i Forhold til hinanden.
Tvillinger forekommer hos adskillige Substanser
endog hyppigere end simple Krystaller; de
dannes og vokser paa samme Maade som disse.
Hyppig træffes ogsaa Trilling- og
Firlingkrystaller, ja endog saakaldte
polysyntetiske Krystaller, hvilke sidste
bestaar af en Mængde, i regelmæssig Stilling
sammenvoksede Enkeltkrystaller. Naar disse er
meget tynde og talrige, kan det hele
Kompleks ofte ligne en Enkeltkrystal, dog plejer
den polysyntetiske Bygning at give sig til
Kende ved talrige fine Riller, de saakaldte
Tvillingstriber, paa Fladerne. (Litt.:
Se Krystallografi).
(N. V. U.). O. B. B.
Krystalfysik, Læren om Krystallers fysiske
Egenskaber, se Krystal.
Krystalglas, Glas, som indeholder Kali ell.
Bly. Se Glas, S. 766 og 771.
Krystalgruppe, en sammenhængende Gruppe
af frit udviklede Krystaller, modsat
Krystaldruse, i hvilken Krystallerne er saa
tæt sammenvoksede, at kun Enderne er fri. —
K. bruges ogsaa ensbetydende med
Krystalklasse som Betegnelse for de 32 naturlige
Inddelingsgrupper for Krystalformerne.
(N. V. U.). O. B. B.
Krystalhule, et med Krystaller beklædt
Hulrum i Fjeld ell. i Jord. De største og
pragtfuldeste Krystaller i Naturen sidder paa
Væggene af Klippernes Hulrum og Sprækker.
(N. V. U.). O. B. B.
Krystalkemi omhandler Forholdet mellem
Stoffernes Krystalform og deres kem.
Egenskaber.
R. K.
Krystalkutling, se Kutlinger.
Krystalkælder, d. s. s. Krystalhule.
Krystaller, se Krystal.
Krystaller (bot.) i Plantecellen udskilles i
Reglen i Cellesaften og opstaar altsaa i
Vakuolerne. De kan i saa Tilfælde være til Stede
som enkelte, enkeltvis ell. i Flertal
forekommende K., som Tvillinger, som
Morgenstjerneformede, ved Paavoksning paa de simplere
Formers Flader dannede saakaldte
Krystalstjerner ell. endelig som Rafider. I de
allerfleste Tilfælde har den mikrokemiske
Analyse vist, at K. bestaar af Kalciumoxalat, og de
kan utvivlsomt opfattes som Produkter,
hvorved Cellen har søgt at uskadeliggøre den ved
det kemiske Arbejde som (giftigt) Biprodukt
opstaaede Oxalsyre. K. er dels tetragonale,
nemlig Oktaedre, Prismer og Kombinationer
heraf, dels tilhører de det monokline System.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
