- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
873

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - kullet - Kullmann, Eduard Franz Ludwig - Kullosningsapparater - Kullosningskraner - Kullæmper - Kulm (Aflejringer) - Kulm (Landsby i Böhmen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


kullet, se Kuld.

Kullmann [’kolman], Eduard Franz
Ludwig
, tysk Bødkersvend (1853—92), kendt
ved sit Attentat paa Bismarck (s. d., S. 293).

Kullosningsapparater, se
Kullosningskraner.

Kullosningskraner
(Kullosningsapparater). Losning af Kul o. l. Materialier,
saasom Malm, Grus, Sand m. m. foregik
tidligere almindeligvis paa den Maade, at Spande
ell. Tønder fyldtes med Haandkraft i Skibet,
derefter med Spil blev hejset op af Lugen og
tømt i Trillebøre for at trilles ind paa
Lagerpladsen. I de senere Tider anvendes mere og
mere Kraner i Forbindelse med automatisk
virkende Spande, de saakaldte
Gribeskovle (Fig. 1), som, graver sig ned i Materialet
og derved fyldes. Som det fremgaar af Fig.,
bestaar Gribeskovlen af 2 kvartcylindriske
Halvdele, som er forbundne paa en saadan Maade,
at de kan fjernes fra hinanden ved at drejes
om en Tap, hvorved Skovlen aabnes. I
Reglen anvendes 2 Tove, et Hejsetov, ved hvilket
Skovlen lukkes og hejses, og et Manøvretov
(Dumpetov), ved hvilket Skovlen aabnes, idet
Tovet fastholdes af en Bremse, medens Skovlen
fires ned. — Til Betjening af en tolinet
Gribeskovl kræves et elektrisk Spil ell. et
Dampspil, med 2 Tromler, en for hvert Tov. Den
ene Tromle er fast paa Spilakslen, den anden
er forbundet til den ved en let tilspændt
Friktion. Begge Tromler er forsynede med
Bremser, der kan betjenes hver for sig, og Føreren
er i Stand til med et saadant Spil at hejse
og fire Skovlen samt at aabne og lukke den
paa et hvilketsomhelst Punkt paa dens Bane.
Spillet kan anbringes i en alm. Kajkran (se
Kran), men almindeligvis anvendes særlige
Krantyper som K. Undertiden skal Losningen
kun foregaa til Jernbanevogn ell. Færdselsvogn
paa Kajen, undertiden skal Materialet føres
ind paa Lagerplads bag ved Kajen og atter tages
ud derfra med Kraner. Omst. Fig. 2 viser en
Krantype (System Hunt) for Losning til Kaj. —
Kranen bestaar af et taarnlignende Stativ, der
kan bevæges paa Skinner langs Kajen,
saaledes at Kranen kan stilles lige ud for Skibets
Luger. Foroven bærer Stativet en Udlægger af
Parabelform, der kan stilles saaledes, at
den rækker ud over Skibslugen. Paa
Udlæggeren kører en lille Vogn, forsynet med 2
Tovskiver. Spillet er anbragt i Taarnet, saaledes
at Tromlen ligger i Parablens Brændpunkt. Paa
Udlæggeren findes en flyttelig Stoppeklods for
Løbevognen, der kan indstilles paa det Sted,
hvor Gribeskovlen skal fires ned i Lasten. Fra
Spillets Tromler er Tovene ført over de to
Skiver paa Løbevognen ned til Gribeskovlen.
Naar denne hejses op fra Skibets Last, vil
Løbevognen — p. Gr. a. Parabelformen — blive
staaende, til Skovlen støder an mod den,
hvorefter Løbevogn og Skovl følges op ad
Udlæggeren, og Skovlen derpaa aabnes og tømmes i
en Tragt. Naar Skovlen er tømt, fires der
med Spillet, Skovlen følges da med Løbevognen
til Stoppeklodsen og gaar derefter lodret ned
i Lasten paa Kulbunken. En enkelt Kranfører
kan med Gribeskovl af alm. Størrelse losse 50
à 100 t pr Time og langt mere med store Skovle.
Saafremt Materialet skal føres fra Skibet
længere ind i Land til Lagerplads, anvendes i stor
Udstrækning de saakaldte Brokraner, se
Fig. 3 og Fig. 4. Brokranen (Fig. 3) bestaar af
en Højbro med 2 Ben, som ved elektrisk Kraft
kan bevæges paa Spor langs Kajen. Paa den
ene Ende af Broen er anbragt en Udlægger,
der rækker ud over Skibets Luge og kan
hejses op, naar Kranen ikke benyttes til Losning.
Broen samt Udlæggeren er forsynet med Spor
for en elektrisk Løbevogn, paa hvilken er
anbragt et elektrisk Spil med tilhørende
Gribeskovl. Føreren er placeret i et Førerhus paa
Løbevognen og følger saaledes med denne frem
og tilbage fra Skib til Lagerplads og omvendt.
Den samme Kran anvendes til at tage Kullene
fra Lagerplads til Jernbane ell. Færdselsvogn.
Fig. 4 viser en Brokran, hvor man i St f. den
beskrevne Løbevogn anvender en Drejekran,
som kører oven paa Broen. Denne er i saa
Fald ikke forsynet med Udlægger, idet selve
Drejekranen rækker ud over Skibets Luger.
G. Garde.

Fig. 1 Gribeskovl.
Fig. 1 Gribeskovl.


Kullæmper (Søv.), en Mand, hvis
Bestilling det er i Dampskibenes Kulkasser at
læmpe (skovle) Kullene frem mod Aabningerne,
hvorfra Indfyringen til Kedlerne foregaar, og
at sørge for, at Kullene ligger lige højt overalt
i Kulkasserne.
C. B-h.

Kulm [kulm], Aflejringer af sorte Skifere,
Ler og Sandsten, som foruden Rester af
marine Dyr indeholder Kulplanter og undertiden
Kullag. K., som bl. a. findes i Devonshire,
Harzen, Schlesien og Mähren, er sandsynligvis
afsat i Strandsumpe og tilhører den nederste
Del af Stenkulformationen (s. d.).
J. P. R.

Kulm, Landsby i Böhmen, 5 km NØ. f.
Teplitz, kendt p. Gr. a. det der 29. og 30. Aug.
1813 stedfundne Slag mellem Franskmændene
under Vandamime og de forenede Russere og
Østerrigere samt Preussere. Napoleon havde
tæt S. f. Dresden kastet de forbundne Tropper
under Schwarzenberg tilbage i sydlig Retning
og udsendt Vandamme med c. 40000 Mand i sin
venstre Flanke med det Maal fra NØ. at
overskride Elben ved Königstein og dernæst ved en
rask Fremrykning mod Teplitz at afskære
Tilbagetoget for den tilbagegaaende fjendtlige Hær.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0905.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free