- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
903

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kunstakademi - Kunstbroderi - Kunstbronze - Kunstfejl - Kunstforeninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indbefattede), alle valgte for 6 Aar. dels af
det afgaaende Akademiraad, dels af
Kunstnersamfundet efter en temmelig vid Valgret,
hvorved Jurybedømmelse spiller en vis Rolle. Ved
Siden af Direktøren er sat en af Ministeriet
udnævnt Administrator. Docenterne har igen
Sæde i Skoleraadet. Akademiets Bibliotek, som
endnu i Slutningen af 19. Aarhundrede kun
var af mere beskedent Omfang, er vokset til at
blive et betydeligt kunsthistorisk Fagbibliotek
(det eneste i Norden), og ved anselige Midler
fra Staten og Private grundlægges nu en
Samling af Fotografier efter Kunstværker, som
indtil videre ogsaa vil blive enestaaende i Norden.
Biblioteket ledes af Bibliotekaren og danner
administrativt en særlig Afdeling indenfor
Akademiet paa lgn. Maade som Skolen.

Alt i 18. Aarh. var der ved Akademiet
grundlagt en Samling af Afstøbninger af, mest
antikke, Billedhuggerarbejder, og den fik under
Prins Christian’s Præsidium saa værdifulde
Forøgelser som nogle af de allerførste
Afstøbninger af Gavlgrupperne fra Aigina og
Parthenon (1819), der nu omtr. er uerstattelige.
Samlingen havde sin Plads i Charlottenborgs
Festsal og tilstødende Lokale. 1884 blev den flyttet
over i den nye Udstillingsbygnings Stueetage
og forøget med en betydelig Samling af første
Rangs Afstøbninger af ital.
Renaissanceskulptur, som man ved Pietro Krohn’s Hjælp havde
haft Held til at erhverve, og som i nogle Aar
af Pladsmangel havde været magasineret paa
Christiansborg (der brændte kort efter
Flytningen). Da Afstøbningssamlingen i det ny
Kunstmuseum blev oprettet, midt i 1890’erne,
maatte Akademiet efter Ministeriets Ønske
afgive en stor Del af sine Afstøbninger dertil.
Det har nu kun en mindre Samling tilbage, der
benyttes til Elevernes Øvelsestegning, men
deriblandt er dog de bedste Dele, navnlig de foran
nævnte Gavlgrupper. (Litt.: Thiele, »K. og
Heststatuen«; Looström, »Festskr. vid K.
Invign.« [Sthlm]; F. Meldahl & P.
Johansen
, »K.’s Historie« [1904]).
(P. Weilbach). P. J.

Kunstbroderi sys paa Klæde med flækket
Zefyrgarn, og Mønsteret er som oftest Blomster
ell. Dyr, tegnede efter Naturen. Til Syning af
K. skal Klædet egl. være stramt udspændt i
en Broderiramme, og man syr da, idet man
stikker Naalen op midt for det foreg. Sting og
atter ned lige saa langt foran dette som 1/2
Stings Længde. Nutildags sys K. dog som oftest
uden Ramme med ret lange Kontursting, som
stadig følger Konturens Retning, og Syningen
udføres med Bestræbelse efter realistisk at
gengive det, der skal fremstilles.
R. H.

Kunstbronze, se Bronze.

Kunstfejl i Medicinen kaldes den
Forsyndelse imod lærte Regler, som en Læge ved
Uvidenhed ell. Uagtsomhed kan begaa. En Del
af saadanne K. modarbejdes, ved at Apotekerne
er ansvarlige for den af dem udleverede
Medicin, saa at fejle Doser af farlige
Medikamenter ikke udleveres efter en Recept, hvori en
K. er begaaet. Men hvor dette Korrektiv er
udelukket, som i Kirurgien, i Diætetik, der er
Lægen ene ansvarshavende. Da dog en Mængde
Lægeregler kun har en relativ Gyldighed, er
Begrebet K. i Medicinen meget udflydende,
hvorfor ogsaa Lovgivningerne er yderst
varsomme med at drage Læger til Ansvar for
saakaldte K. Dog er der Forsyndelser, der med
Rette kan og bør drages ind under de
paatalelige K., saaledes en Undladen af at behandle
en udvortes Blødning, en Undladen af Forsøg
paa Antiseptik ved et aabent Benbrud o. l.
Hvor meget Ansvar der kan gøres gældende,
er ganske forsk. i forsk. Stater. Som de
groveste K. maa betragtes de, der drives vel bevidst
og for personlig Fordel. K. i Medicinen i
Ordets alvorlige Former er sjælden i
Skandinavien. Paa den anden Side er Lovgivningen her
temmelig mild over for slige Forhold.
(E. A. T.). P. H.

Kunstforeninger, Foreninger af
Kunstvenner til Fremme af Kunstsans og til Afsætning
af Kunstværker, virker til disse Formaals
Opnaaelse (foruden ved mulige Gaver og Tilskud)
gennem Aarsbidragene fra Medlemmerne; som
Regel vil enhver Kunstinteresseret kunne
optages som Medlem (ved Ballotation e. l.); af og til
kan Kredsen afsættes snævrere gennem
vanskeligere, større Kunstforstand garanterende
Adgangsbetingelser. K. virker bl. a. gennem
Udstillinger; somme Steder er disse
permanente, medens andre K. blot har periodiske; snart
er Fordelingen af Kunstværker (ved
Lodtrækning e. l.) mellem Medlemmerne, snart en mere
udadtil, mod Samfundets Kunstudvikling rettet
Virksomhed K.’s Hovedinteresse. Et
Medlemsblad (Radering, Kobberstik etc.) e. l. vil gerne
være den stabile Form, under hvilken K. viser
sin Tilværelse over for Medlemmerne og holder
saadanne Medlemmer fast, for hvem et
Hovedsynspunkt er det »at ville have noget for
Pengene«. Der findes nu K. rundt om i alle Lande.
I Tyskland fandtes der en K. i München fra
1823, i Berlin fra 1825, i Düsseldorf fra 1829
o. s. fr.; de fleste af Tysklands K. sluttede sig
sammen i Forbund (»Norddeutsche
Kunstverein«, »Rheinische Kunstverein« etc.) med
Udstillinger fælles for Forbundets enkelte K.; fl.
af de tyske K.’s lidt »geschäftsmæssig« holdte
Arbejdsmaade med Udstilling af lidet lødige
Salgsvarer har til Tider skadet K.’s Ry som
Arnesteder for god Kunstpleje. Nærmere
Oplysninger om de tyske K. vil kunne findes i
»Kunsthandbuch f. Deutschland etc«. — Forsk.
fra K. er Kunstnerforeninger (som f.
Eks. den danske af 18. Novbr 1842, den norske
af 1860 og talrige udenl., mere fagmæssig
afsluttede Foreninger) til Varetagelse af
Kunstnerinteresser (svarende lidt til Middelalderens
Kunstner gilder, Lukasgilderne etc.); ogsaa om
disse findes Data i de periodisk (gerne aarlig) i
de store Kulturlande udkommende
Kunstkalendere, f. Eks. den eng. The year’s art. I videre
Forstand vil Foreninger som f. Eks. »Den danske
Raderforening« (stiftet 1853, 600 Medlemmer),
»Foreningen til norske Fortidsminders
Bevaring« o. m. a. naturligvis kunne betragtes
som K.

Den danske K. i Kjøbenhavn (med
baade inden- og udenbys Medlemmer) er
stiftet 1825 til Varetagelse af Kunstens Tarv ved
Udstillinger, Foredrag, Anskaffelse af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0937.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free