Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kurs (Penge, Veksler, Børspapirer) - Kursachsen - kursere - Kursivskrift - Kursk - Kurskontrollør - Kursliste ell. Kursseddel - kursorisk - Kursseddel - Kursted - Kursus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Obligationer og Aktier efter Papirernes Sikkerhed
og deres Rente ell. Udbytte paa den ene Side
og den alm. Rentefod paa den anden Side. Jo
større Udbyttet og Soliditeten er, desto højere
er under i øvrigt lige Forhold K., og ved
samme Udbytte og Sikkerhed vil K. bevæge sig i
omvendt Forhold til den alm. Rentefod.
Saafremt f. Eks. den alm. Rentefod er 4 %, vil
et Papir, der lover et sikkert Udbytte af 5
%, have Tendens til at staa over Pari, medens
det samme Papir, naar den alm. Rentefod er
6 %, vil staa under Pari. Ved Obligationer kan
Hensynet til Amortisationen spille en Rolle.
Naar der bliver Udsigt til, at en Obligation
snart vil blive tilbagebetalt til Pari, vil denne
Udsigt bevirke, at K. nærmer sig Pari, altsaa
stiger, hvis den er synderlig under Pari, og
falder, hvis den er synderlig over. Den alm.
Forretningsstemning øver en betydelig Indflydelse
paa det indbyrdes Forhold mellem
Obligationers og Aktiers K. Modløshed og Ulyst til
vovelige Foretagender foraarsages at
Obligationerne med den faste, sikre Rente foretrækkes, og
deres K. stiger forholdsvis, hvorimod Perioder
med stor Forretningsivrighed og
Spekulationslyst giver forholdsvis høj K. paa Aktier. Om
de Aarsager, der bestemmer K. paa
udenlandske Veksler, se Valutakurs. Angaaende
den Maade, hvorpaa Noteringen af K.
foregaar paa Børserne, se Børs.
Reduktionskurs kaldes en fastsat K., hvorefter fremmed
Mønt i visse Tilfælde skal omregnes til
indenlandsk, f. Eks. ved Stempling af Veksler eller
Værdipapirer, der lyder paa fremmed Mønt,
ell. ved Køb og Salg paa Børsen af udenlandske
Børspapirer. — K. kan ogsaa betyde det at
kunne kursere (s. d.). Saaledes siges de
Pengesorter, der i et Land er autoriserede som
lovligt Betalingsmiddel, at have lovlig K. For saa
vidt de Penge, der har saadan Autorisation, er
uindløselige Papirpenge, taler man om
Tvangskurs.
(E. M.). C. Th.
Kursachsen [’ku.rsaksən], se Sachsen.
kursere, være i Omløb. En Mønt siges at
k. i et Land, hvor den benyttes som Penge.
Kursivskrift (af lat. cúrrere, at løbe) kalder
man en Art gr. og rom. Skrift, der findes brugt
i Oldtiden fra omtr. 200 f. Kr., og hvis
Anvendelse fortsættes ned i Middelalderen. Den
bruges som dagligdags Skrift (i Modsætning til
Bogskriften) og er karakteristisk ved, at
Bogstaverne oftest — som Følge af, at de blev
skrevet hurtigt — er indbyrdes forbundne ved
Streger. Senere hen i Middelalderen, da den
gotiske Skrift blev overvejende, fik denne ogsaa
sin K. (den gotiske Minuskelkursiv), undertiden
højst vanskelig at læse. Fra denne stammer
den endnu i Tyskland brugte, tidligere ogsaa i
de nordiske Lande anvendte »gotiske Skrift«
(»gl dansk Skrift«), der dog nu uden for
Tyskland er fortrængt af den humanistiske K. (»lat.
Skrift«). Bogtrykkerkunstens skraatliggende K.
stammer i sin første Form fra Beg. af 16. Aarh.,
fra Aldus Manutius’ Trykkeri i Venedig
(Vergil, trykt i Venedig 1501); han lod den tegne
som en Efterligning af den gl. rom.
Kancelliskrift og trykte Bøger (navnlig smaa
Klassikerudgaver) helt igennem med den, — naar de
store Bogstaver undtages —, og senere brugtes
den paa lgn. Vis især af fr. Bogtrykkere. Den
har i Frankrig faaet Navnet Italique. Nu har
hver enkelt Antiquastil sit tilhørende
Kursivsnit, der særlig bruges til udhævede Ord,
sjældnere som Brødskrift. Smlg.
Bogtrykkerkunst.
(E. G.). C. S. P.
Kursk, Guv. i det sydvestlige Rusland,
Ukraine, begrænses mod N. af Guv. Orel, mod
Ø. af Voronesch, mod S. af Charkov og mod
V. af Poltava og Tschernigov, 46456 km2 med
c. 3276000 Indb., hvilket giver 71 paa 1 km2.
Guv. er saaledes et af Ruslands bedst
befolkede. Det udgør en vidtstrakt Slette med
overordentlig frugtbar Jordbund, den saakaldte
»sorte Jord« (Tsernosem), og ikke mindre end
74 % af Arealet er opdyrket Agerland.
Agerbruget og Kvægavlen er derfor
Hovederhvervskilderne. Industrien er ikke af stor Bet. og
frembringer særlig Roesukker, samt Mel,
Læder og Tobak; desuden er der stor Husflid
(Vognbygning, Hamp- og Sivarbejder) bl.
Bønderne. Af de talrige Markeder er særlig
»Korenamarkedet« (efter Paaske) ved Klosteret
Koren af Bet.; det besøges af 30—40000
Mennesker. I administrativ Henseende deles Guv.
i 15 Kredse. Hovedstaden K. ligger 525
km S. f. Moskva ved Kurs Sammenløb med
Tuskora og har c. 90000 Indb. Den er et
vigtigt Jernbaneknudepunkt med Hovedlinier til
Moskva, Charkov og Kijev; den har talrige
Kirker, to Klostre, et Præste- og et
Lærerseminarium, Gymnasium, fl. Børneskoler samt
en Kirurg- og en Landmaalerskole. Særlig Bet.
har den som Fabrikby med sine c. 100
Fabrikker og industrielle Anlæg, navnlig Garverier,
Sæbesyderier, Tobaks-, Talg- og Spritfabrikker.
G. Ht.
Kurskontrollør (Søv.), et Apparat, ved hvis
Hjælp man kan faa en grafisk Fremstilling af
den styrede Kurs og derved Størrelsen og
Varigheden af de Afvigelser fra denne, som den
Styrende ufrivillig har gjort sig skyldig i.
C. B-h.
Kursliste ell. Kursseddel er en Liste
over Kurserne paa Pengesorter, Valutaer og
Børspapirer. Man skelner mellem officielle K.,
der kun indeholder Kurserne paa de Effekter,
der er optagne til Notering paa Børsen (se
Børs), og private K., der udsendes af Banker
og Bankierer, og som ofte foruden at gengive
Indholdet af den officielle K. tillige indeholder
Oplysninger om Kursen paa Effekter, der ikke
er Genstand for Børsnotering.
C. Th.
kursorisk (lat.), fortløbende, k. Lekture,
den fortløbende Læsning af et Skriftværk, der
ikke afbrydes ved en Fortolkning af de enkelte
Ord ell. Sager, i Modsætning, til den
statariske, hvis Formaal er en Forklaring af det
enkelte.
Cl. W.
Kursseddel, se Kursliste.
Kursted, et Sted, der er indrettet til at
gennemgaa en Kur. Navnlig benyttes Betegnelsen
K. om Steder, hvis særlige klimatiske og øvrige
lokale Forhold gør dem egnede dertil, saaledes
Badesteder, Bjergkursteder o. s. v.
E. F.
Kursus (lat.), Løb, Læregang, en
sammenhængende Undervisning i en Videnskab ell. i et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
