Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvartærformation - Kvartærsystem - Kvartærtiden - Kvas - Kvase
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Skaller og Knogler af spiste Dyr: Østers,
Hjertemuslinger, Kronhjort, Raadyr, Urokse,
Los, Vildsvin, Gejrfugl o. m. a. blev dannede.
Derefter indtraadte der paa ny en Hævning,
som efterhaanden frembragte den nuværende
Fordeling af Vand og Land, og som endnu ikke
er afsluttet; ved Sthlm er den f. Eks. 47 cm i
100 Aar. Under denne sidste Hævningsperiode
indvandrede Bøgen til Danmark og Granen til
den skandinaviske Halvø.
Uden for det nordeuropæiske
Nedisningsomraade findes der i
Europa mindre Nedisningsomraader omkring
Alperne, Pyrenæerne, Kaukasus og flere
Bjerge. Det største af disse findes omkring
Alperne. Her har man paavist Moræneaflejringer
fra fl. adskilte Nedisninger, Endemoræner,
Smeltevandsaflejringer, samt interglaciale
Ferskvandsaflejringer med mange
Plantelevninger, af hvilke de bekendteste er Skiferkullene
i Kantonerne Zürich og St. Gallen.
I de Dele af Europa, som ikke var
nedisede, optræder K. som Flodaflejringer,
Løssaflejringer (s. d.), Lag i Knoglehuler (s.
d.) og enkelte St. ved Middelhavet og den eng.
Kanal som marine Lag. Disse Dannelser giver
os ved deres Indhold af Dyrelevninger et
Indblik i Udviklingen af Europas kvartære
Dyreverden. Skønt en stor Del af de nulevende
Pattedyrarter (f. Eks. Hest, Ræver, Elsdyr,
Kronhjort, Urokse, Bison o. a.) ogsaa fandtes
i den ældre Del af Kvartærtiden, havde
Dyreverdenen dog endnu dengang et vist Præg af
den foregaaende Periodes, Tertiærtidens, idet
der sammen med de nævnte Former forekom
adskillige, nu uddøde, om et varmere Klima
mindende Dyr, saaledes fl. Elefantarter
(Elephas meridionalis, trogontherii og antiquus),
Næsehorn (Rhinoceros etruscus og Merckii),
Sabelkat (Machairodus), ligesom ogsaa enkelte
Dyr, der nu har trukket sig længere tilbage
mod Ækvator (Flodhest, Løve), dengang var
udbredt over Vest- og Sydeuropa. Af andre
nu forsvundne Dyr, som levede i Europa under
Istiden, kan nævnes: Kæmpehjort, Hulebjørn,
-løve og -hyæne. Med de stærkt vekslende
Klimatforhold i den første Halvdel af
Kvartærtiden fulgte ogsaa store Forandringer i Europas
Pattedyrverden; under Nedisningerne trak de
varmeelskende Dyr sig mod S. ell. uddøde,
medens de af Indlandsisen fra de nordlige Egne
fordrevne Arter (Rensdyr, Polarræv, Lemming,
Moskusokse o. a.) indtog deres Plads og
blandedes med nye, til de kølige Temperaturforhold
tilpassede Former (Mammut, uldhaaret
Næshorn). Med de steppeagtige Naturforhold, som
udvikledes i Vest- og Mellemeuropa i
Interglacialtiderne, fulgte en vid Udbredelse af den
nu til Sydøsteuropas og Vestasiens Stepper
indskrænkede Fauna, hvis mest karakteristiske
Arter er Vildhest, Saiga-Antilope,
Hestespringrotte, Steppemurmeldyr og forsk. Jordegern.
Fra Kvartærtiden kendes de første sikre Spor
af Mennesket i Europa. Den ældste Race,
Heidelbergracen, er endnu kun lidet kendt, den
flg., Neanderdalracen, levede saavel sammen
med den »varme« Fauna (Elephas antiquus,
Rhinoceros Merckii) som sammen med den
»kolde« (Mammut, uldhaaret Næshorn,
Kæmpehjort o. s. v.). Denne Race uddøde rimeligvis
i Slutn. af den sidste Istid og afløstes af
Cro-Magnonracen, der kan betragtes som
Stamfædre til de nulevende Vesteuropæere. Fra
denne Races Hulebeboere stammer de bekendte
Tegninger paa Klippevæggene af Mammut,
Bison, Rensdyr, Vildhest o. a. af Menneskene
efterstræbte Dyr.
Uden for Europa fandtes i Asien fl.
særskilte Nedisningsomraader, navnlig omkr.
Tianshan og Himalaja. I Kina dannedes mægtige
Løssaflejringer. I Nordamerika fandtes Jordens
største Nedisningsomraade, som var omtr. 3
Gange saa stort som det nordeuropæiske. Hele
Kanada og den nordlige Del af de Forenede
Stater var dækkede af Is, som ved Mississippi
naaede S. paa til 39° n. Br.
Under Istiderne var Middeltemperaturen
nogle Grader koldere end nu, saa at Snelinien
under den største Istid over hele Jorden laa
omtr. 1000 m lavere end nu.
Aarsagen til Istiderne har man søgt
i, at de nedisede Omraader kan have været
hævede mere end nu, i Forandringer i
Jordbanen og i Stillingen af Jordens Akse, i mindre
Kulsyreindhold i Luften, i mindre
Varmeudstraaling fra Solen o. s. v., men noget sikkert
herom ved man ikke.
V. Nordmann.
Kvartærsystem, d. s. s.
Kvartærformation.
Kvartærtiden er det geologiske Tidsrum
fra Tertiærtiden til og med Nutiden. I K. blev
Kvartærformationen (s. d.) aflejret.
J. P. R.
Kvas kaldes i Skovbruget det Ved af Grene„
som er mindre end c. 10 cm tykt; det aflægges
til Salg i saadanne Bunker, at hver af dem
udgør 1 Læs. I nyere Tid har man begyndt at
afkviste Grenene, saaledes at Kvasbunkerne kun
indeholder Ved fra 10 til 2 1/2 cm’s Tykkelse.
Mange St. bruges ell. brugtes K. af forsk.
Træarter til Risgærder, Flettehegn o. l.; det meste
K. bruges dog til Brændsel, men som saadant
er K. tarveligt, især fordi det indeholder megen
Bark.
C. V. P.
Kvase, Damp- ell. Sejlfartøj, indrettet til
Opbevaring af levende Fisk i en saakaldt »Dam«
ɔ: et Rum i Skibets Midterparti, der er
begrænset ved begge Ender af et Skod, foroven
af et Dæk med Luger, der lukkes ved løse
Lemme, og forneden af selve Skibets Bund. Denne
er i hele Dammens Længde gennemboret med
Huller. Dammen kan altsaa betragtes som et
stort Hyttefad indstalleret i selve Fartøjet.
Tidligere forstod man ved K. de saakaldte
Handelskvaser, hvorfra Fisken opkøbtes paa
Fiskepladserne og sejledes til Afsætningsstedet.
Senere blev ogsaa Fiskefartøjerne i stort
Omfang indrettede med Dam, altsaa som K., for
selv at kunne bringe Fisken til Markedet.
Saavel det store Antal Kuttere, der benyttes til
Rødspættefiskeri i Kattegat og Nordsøen, som
de mindre Fartøjer til Fangst af Aal med
Drivvaad, »Aalekvaser«, og talrige aabne Baade er
nu indrettede med Dam. Ang. disse se
Fiskerfartøj.
Handelskvaser er nu saa godt som helt gaaet
af Brug. Kun til Transport af Torsk fra vore
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
