- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
92

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kühnel, Arnold August Blichert - Kühner, Rafael - Kykkelsrudfos - Kykladerne - Kykliker - Kykloper

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke forundt ham personlig at lede den. Hans
Helbred var p. Gr. a. intensivt Arbejde
medtaget, saaledes at han Maj 1907 maatte søge
Lindring for sin Sygdiom ved Badet Nauheim;
atter 1908 drog han derhen, men døde under
sit Ophold her.

For Hæren var K.’s Bortgang et stort Tab,
da den netop fandt Sted, kort før
Forsvarskommissionen afgav sin Betænkning og
Forsvarssagen skulde behandles i Rigsdagen. Mange i
Hæren ansaa ham for den, der bedst kunde
varetage Forsvarets Tarv; med sin varme
Fædrelandskærlighed, sin faste Karakter og store
Kundskabsrigdom var han ogsaa i mange
Henseender Manden dertil.
P. Nw.

Kühner [’ky.nər], Rafael, klassisk Filolog
og Grammatiker, f. i Gotha 1802, d. som
Gymnasiallærer i Hannover 1878. Hans Hovedværk
er »Ausführliche Grammatik der griechischen
Sprache« (2 Bd, Hannover 1834—35; 2. Udg.
1869—71); en 3. Udg. (bearbejdet af Blass og
Gerth) er udkommet (4 Bd, Hannover
1890—1904). K.’s Bog er det fuldstændigste og
paalideligste Repertorium for Spørgsmaal
vedrørende gr. Sprogbrug. Paa lgn. Maade er hans
»Ausf. Gramm. der lateinischen Sprache«
anlagt (2 Bd, Hannover 1877—79; ny Udg. ved
Holzweissig og Stegmann 1912—14). Desuden
udgav han talrige Skolebøger og Kommentarer
til Cicero’s Tusculanæ og Xenofon’s Anabasis.
A. B. D.

Kykkelsrudfos, 19 m højt Vandfald i
Glommen ved Askim i Østfold Fylke. Vandfaldet
tilhørte opr. Akts. Glommen Træsliberi, som 1910
blev solgt til Akts. Hafslund. 1900 paabegyndtes
de storslaaede elektriske Anlæg, som nu kaldes
K., og som ved overjordiske Fjernledninger
fører elektrisk Energi til Kria og Omegn, Moss
og Hapland.
M. H.

Kykladerne, Cycladerne; Øgruppe i
Archipelagus, bærer fra Oldtiden Navnet K.,
»Kredsøerne«, fordi de efter de Gamles
Anskuelse dannede en Kreds om den hellige Ø
Delos. De ligger i 3 Rækker fra NV. til SØ.,
nemlig en vestlig, der danner en Fortsættelse
af Attika og bestaar af Keos (Tzia),
Kythnos (Thermia), Seriphos, Siphnos,
Melos og Santorin, en mellemste,
bestaaende af Gyaros, Syra, Paros, Nios
samt Anafi, og en østlig, der danner en
Fortsættelse af Euboia og bestaar af Andros,
Tinos, Mykonos, Delos, Naxos og
Amorgos. Deres samlede Areal er 2620 km2
med (1917) 130378 Indb. K. ligger paa et
undersøisk Plateau og danner Resterne af et gl.
Fastland, der endnu i den senere Tertiærtid
forbandt Grækenland og Lilleasien; navnlig mod
SV. og S. falder dette Plateau stejlt ned mod
det over 2000 m dybe myrthoiske Havdyb N. f.
Kreta, og det deles i to Rygge, hvoraf den
ene bærer den vestlige Gruppe, den anden de to
østlige, og som skilles ved den dybe
Dorippo-Kanal, der er en Fortsættelse af den Brudlinie,
som har skilt Euboia fra Fastlandet. Alle Øerne
er høje Klippeøer, og de kulminerer i Ozia
(1003 m) paa Naxos. I geol. Henseende bestaar
de fleste af krystallinske Skifre, Marmor og hist
og her Granit i Tilslutning til Attikas og
Sydeuboias krystallinske Bjerge; de Øer, der
ligger paa Plateauets Sydrand, nemlig Melos,
Kimolos, Pholegandros og fremfor alle
Santorin, er vulkanske. K. hørte i Oldtiden til
Grækenlands rigeste Egne, men er nu næsten
alle stærkt i Forfald; sete fra Havet ser de
nøgne og øde ud, da Skovene er fældede, og
Jorden derved har mistet Evnen til at holde
paa Regnvandet. De fleste af de mindre ligger
derfor næsten ubeboede hen, i Sommertiden
udsatte for Solbranden, om Vinteren for heftige
Storme; selv den store Ø Melos er et Billede
paa det tristeste Øde. Andre af de større Øer
gemmer dog i det Indre frugtbare og
veldyrkede Dale, saaledes som Naxos, og de
frembringer endnu stadig betydelige Mængder Vin,
Olie, Sydfrugter, Bomuld, Silke, Honning o. a.,
der danner Øernes vigtigste Udførselsartikler
sammen med forsk. Mineraler, som Marmor
(navnlig Marmor fra Paros er berømt),
Smergel (fra Naxos), Svovl og Cimolit. Handel og
Skibsfart spiller, takket være de talrige
fortrinlige Havne og den centrale Beliggenhed, en
stor Rolle, og Midtpunktet for alle Skibsvejene
i Archipelet og længe Gammel-Grækenlands
vigtigste Handelsstad, dog nu overfløjet af Piræus,
erHermupolis (1917: 18500 Indb.) paa Syra; af
de andre Byer er Naxos (5000 Indb.) paa Øen
af s. N. den vigtigste. I administrativ
Henseende danner K. et Nomos under Grækenland;
Hovedstaden er Hermupolis.
C. A.

Kykliker, se cykliske Digtere.

Kykloper, underordnede dæmoniske
Væsener i den gr. Mytologi; efter Hesiodos’ Teogoni
var de tillige med Titanerne og
Hekatoncheirerne Sønner af Uranos og Gaja, Himmel og
Jord; de var 3 i Tallet, Brontes,
Steropes og Arges; Uranos frygter sine vældige
Børn og nedstyrter dem i Tartaros, men de
befries af Titanerne, da disse styrter Uranos’
Dynasti; under Kronos’ Herredømme fængsles
de atter. Zeus benytter dem som Hjælpere til
at styrte Kronos; de smeder Tordenkilen til
ham, Treforken til Poseidon og den
usynliggørende Hjelm til Hades. Da Asklepios var
blevet dræbt af Zeus’ Lyn, hævnede hans
Fader, Apollon, sig paa Zeus ved til Gengæld at
dræbe K. Disse enøjede, »rundøjede Kæmper«,
Tordenens og Lynildens Repræsentanter, synes
at have været Grenstand for en vis Kultus i
Arkadien og Korinth.

Efter Homer’s Odyssé var K. vældige
Kæmper med et stort, rundt Øje midt i Panden;
den stærkeste af dem var Poseidon’s Søn,
Polyfemos; de skildres som voldsomme og
overmodige Jætter; de kender intet til Ret og
Gæstevenskab, og Polyfemos, den eneste af
dem, som skildres nærmere, er endogsaa
Menneskeæder. Endelig kendes fra Pindar og
Euripides en tredie Art af K., kæmpemæssige
Bygmestre, der sammenslæber Klippemasser til
vældige Bygningsværker, navnlig Mure
(kyklopiske Mure); efter et argivisk Sagn var de i et
Antal af 7 komne fra Lykien til Kong Proitos
og havde hjulpet ham med Befæstningen af
Tiryns.

Hos de alexandrinske og rom. Forf.
optræder K. som Smedesvende hos Hefaistos;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free