- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
167

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kölner-Dom - Kølnergult - Kølnervand - Kølnsk Jord - Kølnsk Vægt - Kølpin, Alexander - Kølpin Ravn - Koelreuter, Joseph Gottlieb - Kølsnegle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Taarnenes Højde er 157 m, Kirkens Fladerum
overtræffes kun af Skt Peters Kirken i Rom,
Domkirken i Milano, Skt Pauls-Kirken i London
og Sofia-Moskeen i Konstantinopel. (Litt.:
Boisserée, »Gesch. u. Beschreibung des
Doms zu K.« [2. Opl. 1842]; Wiethase, »Der
Dom zu K.«, 40 Lystryk med Tekst [1884—89];
»Köln u. seine Bauten« [1888]).
(E. S.). C. A. J.

Kølnergult, d. s. s. Kromgult.

Kølnervand, d. s. s. Eau de Cologne.

Kølnsk Jord, se Umbra.

Kølnsk Vægt, en Vægt, der i Middelalderen
fik en udstrakt Anvendelse som Følge af, at
Köln var en af de vigtigste Handelsstæder, da
Uordenen og Forvirringen i Møntforholdene
havde naaet en saadan Højde, at man navnlig
paa de store Markeder gik tilbage til at tage
Metallet efter Vægt, og da Handelsverdenen,
efter at der ligeledes var opstaaet saa mange
Afvigelser i Pundets Størrelse, fandt det
nødvendigt at enes om en fælles Vægt. Det kølnske
Pund blev allerede fra 10. Aarh. inddelt i 2
Mark (ɔ: »mærket Vægt«), og denne Mark,
hvis Størrelse var c. 233,8 g, kom i alm. Brug
som Enhed for Møntvægten baade i det tyske
Rige og til Dels uden for dette, saaledes i
Skandinavien. Da imidlertid den virkelige
Udmøntning ikke svarede til det nominelle
Forhold, var der stadig at skelne mellem en Mark
Sølv
(efter Vægt) og en Mark Penge (i
Mønt efter det gældende Udmøntningsforhold).
Den kølnske Mark havde dog mange forsk.
Størrelser i de tyske Stater, varierende
mellem 234,068 (Augsburg 1694) og 231,156 g. Flere
af Størrelserne var endnu for ikke længe siden
i Brug forsk. Steder (ikke blot som Mønt, men
ogsaa som Guld-, Sølv- og Juvel- samt
Probervægt) saasom den nordtyske Mark = 233,8555,
den hamburg-danske = 233,8549 og den norske
= 233,9943 g (se Mark). En Mark k. V.
inddeltes i 8 Unzen, 16 Loth, 64 Quentchen, 256
Pfennige, 512 Heller, 4020 As, 4352 Eschen eller
65536 Richtpfennige.
(N. J. B.). H. J. N.

Kølpin, Alexander, dansk Kirurg, f.
Juli 1731 i Uetersen i Holsten, d. ved Kbhvn
20. Jan. 1801. Efter at have været i Lære
hos forsk. Kirurger rejste K. 1749 til Hamburg
og derefter 1752 til Kbhvn, hvor han studerede
ved Theatrum anatomico-chirurgicum.
1756—63 var han borte fra Kbhvn som Militærlæge,
vendte i sidstnævnte Aar tilbage til Kbhvn, hvor
han tog kirurgisk og medicinsk Eksamen,
udarbejdede en Doktordisputats, som han dog
ikke forsvarede, rejste i 2 Aar i Udlandet
og blev 1766—76 Overkirurg ved Frederiks
Hospital og 1768 Hofkirurg. Det var K., der
væsentligst udarbejdede Planen til Kirurgisk
Akademi, hvorved han blev Prof. fra dets
Oprettelse 1785. K. var et af de virksomste
Medlemmer af Akademiet ikke blot som Lærer,
men ogsaa i Akademiets Virksomhed som
kirurgisk Sundhedskollegium, og han har derfor haft
en stor Bet. for Kirurgiens og
Medicinalvæsenets Udvikling indtil 1791. I dette Aar foretog
han en Operation for Døvhed hos
Livmedikus v. Berger (se E. Schmiegelow,
»Documentum humanum til Belysning af
Mastoidaloperationens Historie« [»Ugeskrift for Læger«,
1913]), der p. Gr. a. en tilstødende Saarfeber
endte med Døden. Dette gav Anledning til
stærke og ganske uberettigede Angreb paa ham,
og i samme Aar blev hans Fjende Henrik
Callisen udnævnt til Professor ved Akademiet med
Løfte om at efterfølge Hennings som
Generaldirektør for Kirurgien med Forbigaaelse af K.
Fra dette Øjeblik trak K. sig tilbage og deltog
ikke mere i Akademiets Arbejde, og fra 1794,
da Hennings døde, tog han sin Afsked. Han
testamenterede sit store medicinske Bibliotek og
en Sum Penge til Akademiet. K. har sikkert
været en meget arbejdsom Mand, der roses
som en dygtig Lærer og en udmærket Kirurg.
Hans litterære Virksomhed har ikke været af
stor Bet.
G. N.

Kølpin Ravn, se Ravn, F. K.

Koelreuter [’kø.lrå^ytər], Joseph Gottlieb,
tysk Botaniker, f. 1733 i Sulz a. Neckar, d.
1806 i Karlsruhe som Professor i Naturhistorie.
K. har særlig studeret Blomsternes biologiske
Forhold og erhvervet sig store Fortjenester
som den første, der ved stringente Forsøg
godtgjorde, at Krydsbestøvning kunde føre til
Dannelsen af frugtbare Bastarder. Han leverede ved
disse smukke og betydningsfulde Studier, der
særlig indeholdes i hans under Titlen
»Vorläufige Nachricht von einigen das Geschlecht
der Pflanzen betreffenden Versuchen und
Beobachtungen« (i 4 Dele, 1761—66) udgivne
Arbejder, en overordentlig væsentlig Støtte for
den tidligere af R. J. Camerarius grundl.
Lære om Planternes Køn, og han kan kaldes
Grundlæggeren af en Videnskabsgren, der først
langt senere skulde udfolde sig i sin fulde
Styrke, nemlig den moderne Blomsterbiologi.
Hans Stil er klar og tydelig, hans Forsøg
udmærkede, og om end visse Iagttagelser og
Meninger ikke er rigtige, hvad der væsentlig
laa i Mikroskopets daværende
Ufuldkommenhed, er hans Skr endnu aldeles ikke forældede.
Han er den første, der erkendte Insekternes
Forhold til og Bet. for Bestøvningen; han har
rigtig opfattet Bet. af Støvkornenes store
Mængde, og han har opdaget, skønt egl. ikke
nærmere opklaret det nu som Dikogami (se
Bestøvning) betegnede Forhold.
(V. A. P.). A. M.

Kølsnegle (Heteropoda Lam.,
Nucleobranchiata Bl.), en Gruppe af vandklare pelagiske
Snegle, der hører til de kamgællede
Forgællesnegle. Et af de mest ejendommelige Træk i
deres Bygning er deres skarpe sammentrykte
Svømmefod, der i Reglen er forsynet med en
lille Sugeskaal, som antages at svare til andre
Snegles Krybesaal. Foden er under
Svømningen opadvendt, og den lille Sugeskaal bruger
de undertiden til at fasthæfte sig til Tang e. l.
Undertiden har Foden et langt, haleagtigt
Vedhæng bagtil. K.’s Legeme er hyppigst
langstrakt med stærkt udviklet Hoved og Forkrop,
men med en ganske lille Indvoldsmasse.
Hovedet bærer oftest et Par anselige Følehorn og
store, højt udviklede Øjne, med Hornhinde,
Linse, Glaslegeme, Nethinde etc. Øjnene ligger
i særlige Kapsler og kan bevæges af Muskler.
Nervesystemet er meget højt udviklet, og fra
Hjerneganglierne udgaar Hørenerver til de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free