- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
203

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - La Balue, Jean - Laban - Laband, Paul - Labaria - Labarre, Théodore - Labarte, Charles Jules

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stand til de højeste Stillinger. Han blev Kong
Ludvig XI’s Sekretær og Almisseuddeler; i
Kampen mod la ligue du bien public gjorde
Kongen ham til Kommandant for Tropperne i
Paris; han blev Biskop af Evreux og fik en
Samling af indbringende gejstlige Embeder. Til Løn
for sit Arbejde for Ophævelsen af den
pragmatiske Sanktion gjorde Paven ham til Kardinal.
Sine Velgørere og sit Fædrelands Interesser
satte han til Side for selv lettere at komme
frem, men til sidst spillede han for højt. Da
det blev opdaget, at han stod i hemmelig
Brevveksling med Hertugen af Burgund, hvem han
røbede sin Konges Hemmeligheder, lod Ludvig
XI ham 1469 sætte i et Jernbur, som han selv
i sin Tid havde opfundet som et
Torturinstrument for Kongens Fjender. Han sad i Jernburet
paa Slottet Loches i 11 Aar. Da han 1480 ved
Pavens Mellemkomst blev fri, rejste han til
Rom, hvor han blev modtaget med stor Stads
og blev Kardinalbiskop, først af Albano, senere
af Palæstrina. 1484 sendte Paven ham til
Frankrig som Legat a latere, men Kongen og
Parlamentet vilde naturligvis ikke godkende ham.
(Litt.: H. F. Delaborde, Jean B. et le
parlement de Paris
i Bulletin de la Société de
l’histoire de Paris XI
).
L. M.

Laban [hebr. la.’ban), i Bibelen se Jakob.
Det bibelske Navn har i Tyskland faaet Bet.
»Lømmel« (»ein langer Laban«), rimeligvis
under Paavirkning af (nord-)tyske Haansord som
Labander; Labbe, Laffe, Laps m. fl. Fra Tysk
er Ordet gaaet over i Dansk, hvor det først
bruges henved Aar 1830. (Litt.: »Dania«, III,
97 ff.).
V. D.

Laband [la.bant], Paul, tysk Retslærd, f.
24. Maj 1838 i Breslau, d. 24. Marts 1918, Dr.
jur.
1858, 1861 Privatdocent i Heidelberg, 1864
Prof. extraord. smst., 1866 Prof. ord., i
Königsberg, 1872 i Strasbourg. L. debuterede som
Retshistoriker med Afh. »Ueber den Verfasser und
die Handschriften-Genealogie des
Schwabenspiegels« (1861), der efterfulgtes af »Beiträge
zur Kunde des Schwabenspiegels« (1861), Jura
Prutenorum saeculo XIV condita
(1866),
»Magdeburger Rechtsquellen« (1869) og det
betydningsfulde »Die vermögensrechtlichen Klagen
nach den sächsischen Rechtsquellen des
Mittelalters« (1869) med sin Udredning af det
germanske Klagebegreb i Modsætning til den rom.
actio. Samtidig publicerede han forsk.
handelsretlige Afh., særlig i L. Goldschmidts
»Zeitschrift für das gesamte Handelsrecht«, af
hvilket han i en Aarrække var Medudgiver, og
dissekerede »Die juristische Natur der
Lebensund Rentenversicherung« (1879). Resten af L.’s
videnskabelige Liv var i det væsentlige viet
Granskningen af Statsretten. Det nydannede
tyske Rige fandt i L. sin statsretlige Fortolker;
han optog og besvarede Spørgsmaalene om det
nyskabte Riges retlige Struktur, dets juridiske
Væsen, Grundlag og Organisation, og prægede
som ingen anden den tyske statsretlige
Opfattelse, baade i Litteratur og Praksis. Allerede
L.’s »Das Budgetrecht nach den Bestimmungen
der preussischen Verfassungsurkunde unter
Berücksichtigung der Verfassung des
Norddeutsehen Bundes« (1871) betød en
videnskabelig Landvinding; han forfulgte og udvidede
Sejren ved sit berømte Værk »Das Staatsrecht des
deutschen Reiches« (I 1876, II 1878, III 1. Afd.
1880, 2. Afd. 1882, 5. Opl. I—II 1911, III 1913,
IV 1914), der indledede en ny Epoke i tysk
Statsretsvidenskab, medens han til
Marquardsen’s »Handbuch des öffentlichen Rechts«
skreven mere forkortet Fremstilling »Das
Staatsrecht des deutschen Reiches« (1883), under
Titlen »Deutsches Reichsstaatsrecht« i den nævnte
Haandbogs Afløser, det af L. sammen med M.
Huber. G. Jellinek og R. Piloty udgivne »Das
öffentliche Recht der Gegenwart« (7. Oplag ved
Otto Mayer 1919). Som Tysklands største
statsretlige Autoritet blev L. i rigt Maal raadspurgt
om Tidens brændende politiske Spørgsmaal. —
»Die Thronfolge im Fürstenthum Lippe unter
Benutzung archivalischer Materialien« (1896),
»Der Streit über die Thronfolge im
Fürstenthum Lippe« (1896); »Rechtsgutachten über
verfassungsrechtliche Fragen« (1913) o. a. Med
Felix Stoerk skabte L. et vigtigt statsretligt
Organ »Archiv für öffentliches Recht« (1886 o. ff.);
1896 paabegyndte han sammen med M.
Stenglein og H. Staub Udgivelsen af »Deutsche
Juristen-Zeitung«. Foruden at offentliggøre en Rk.
Tidsskriftafhandlinger og mindre Skr — »Das
deutsche Kaiserthum« (1896), »Deutsche
Rechtssteuern« (1.—3. Opl. 1908), »Die Verwaltung
Belgiens während der kriegerischen Besetzung«
(1916) o. a. — behandlede L. Statsretten i Paul
Hinneberg’s »Die Kultur der Gegenwart« (II,
8 Afd. 1906, 2. Udg. 1913); med Ad. Wach
udsendte han »Zur Lehre von der Rechtskraft. 3
Rechtsgutachten« (1899), med Wach, Ad.
Wagner, G. Jellinek, K. Lamprecht, F. v. Liszt, G.
Schanz og F. Berolzheimer »Handbuch der
Politik« (I—III 1912—13, 2. Opl. 1914). (Litt.:
Frantz Dahl i »Tidsskrift for
Retsvidenskab«, XXXI [1918], S. 236—39).
Fz. D.

Labaria, Lächesis atrox L., se
Hugorme.

Labarre [la’ba.r], Théodore, fr.
Harpespiller og Komponist (1805—70), gjorde sig
kendt som Virtuos paa sit Instrument ved
talrige Koncertrejser, levede afvekslende i Paris
og London, indtil han 1847 blev Chef for Opéra
comique
’s Orkester. 1851 blev L. stillet i
Spidsen for Napoleon III’s Privatmusik og 1867
Prof. i Harpespil ved Konservatoriet. L. har
komponeret en Mængde forsk. Musik for Harpe
samt udg. en Métode complète pour la Harpe.
Af hans andre Kompositioner (der ogsaa
omfattede Operaer) var navnlig hans Romancer
en Tid lang yndede.
W. B.

Labarte [la’bart], Charles Jules, fr.
Kunsthistoriker, f. 23. Juli 1797, d. 14. Aug.
1880 i Boulogne-sur-Mer, vandt især Navn ved
Histoire des arts industriels au moyen-âge et
à l’époque de la renaissance
(4 Bd 1864—66, 2,
øgede Udg. 1872—75) og skrev bl. a. Recherches
sur la peinture en émail dans l’antiquité et au
moyen-âge
(1856), Le palais impérial de
Constantinople et ses abords etc.
(1861), L’église
cathédrale de Sienne et son trésor, d’apr. un
invent. de 1467
(1868), Dissertation sur
l’abandon de la glyptique en occident au moyen-âge
et sur l’époque de la renaissance de cet art

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free