Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lagerbog - Lagerborg - Lagerborg, Robert Olof - Lagerborg, Robert Vilhelm - Lagerbring, Sven og Karl - Lagerheim, Karl Erik - Lagerheim, Karl Herman Theodor Alfred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sammenholde L. med det optalte virkelige Lager. Dette
bør gøres jævnligt — foruden ved
Aarsopgørelsen — helst med regelmæssige Mellemrum,
ell. naar Beholdningernes ringe Størrelse gør
Arbejdet mere overkommeligt og sikkert. L.’s
Førelse kan blive uoverkommelig i
Forretninger, som omfatter mange forsk.
Smaagenstande, særlig Jern-, Metal- og Glasvarer, og kan
der indskrænkes til nogle Hovedartikler. I
Detailhandelen lader som Regel kun Varernes
Indgang sig kontrollere ved en L.
Th. O.
Lagerborg [’la.gərbårj], svensk-finsk adelig
Slægt. Den indkom fra Norge til Sverige i
Slutningen af Gustaf I’s Regering med Simon
Skragge. Slægten adledes 1719, uddøde paa
Mandssiden i Sverige 1872, men bestaar
vedblivende i Finland, Fra Simon Skragge
nedstammer ogsaa Slægterne Skraggenskjöld og
Hermelin. L.’s Vaaben er en gylden Tjørn i
blaat Felt, til højre og venstre i Skjoldets
øverste Del Laurbær grene i Sølvfelt.
(A. S.). G. C.
Lagerborg [’la.gərbårj], Robert Olof,
finsk-svensk Publicist (1835—82), begyndte sin
Løbebane som Officer dels i Rusland, dels i sit
Hjemland. 1862 var han Medstifter af
»Helsingfors Dagblad«, hvis Hovedredaktør han blev
1865. Bladets store Fremgang er at regne som
hans Fortjeneste, skønt det ikke maa
glemmes, at han ved sin Side havde en saa
udmærket Medhjælper som A. H. Chydenius. Ved
sine intelligente Artikler over Dagens Emner,
sit vaagne Blik og hastige Underretningssystem
blev »Helsingfors Dagblad« en Banebryder for
den moderne Journalistik i Finland. Det satte
sig som Opgave at fremme den konstitutionelle
Friheds Udvikling og befæste Landets Stilling
udadtil, men det mere og mere brændende
Sprogspørgsmaal med dets store indrepolitiske
Bet. skubbede det til Siden som et andenrangs
Spørgsmaal, hvorfor det maatte staa for Skud
baade fra sv. og finsk Side, indtil det hørte op
i Slutn. af Firserne. — L. tog som Medlem af
Adelen Del i Landdagene 1863—82.
Eva M.
Lagerborg [’la.gərbårj], Robert Vilhelm
finsk Embedsmand, f. 28. Okt. 1796, d. 28. Marts
1849, var først Militær og deltog i den polske Krig
1831—32, men fik sin betydningsfuldeste
Virksomhed som Landshøvding for Uleåborg’s Len,
hvis Styrelse han overtog 1833. Forholdene i
Lenet var dengang meget kritiske p. Gr. a.
Misvækst og Farsot, men ved L.’s yderst
nidkære Virksomhed blev de elendige Tilstande
afhjulpne. Forvaltningen ordnedes, et storartet
Opdyrkningsarbejde foretoges. Veje og Broer
anlagdes, henved 700 Nybygninger grundedes,
og L. blev Lenets sande Velgører.
(A. S.). G. C.
Lagerbring [’la’gərbriŋ], 1) Sven, svensk
Historieskriver (1707—87), blev 1731 Adjunkt i
Jura i Lund og 1742 Prof. i Historie smst. 1770
blev L., der egl. hed Bring, adlet; han skrev
sig selv Lager Bring. L. forfattede henimod
200 Disputatser, i hvilke han bidrog til at give
de hist. Studier en mere nøgtern,
virkelighedstro Forskningskarakter, end de hidtil havde
haft, og han fik ved denne sin Virksomhed den
største Betydning for den historiske
Forskning i Sverige, hvilken han gav rige Impulser.
Af særlig Bet. har det Materiale været, som han
samlede for en Del lokalhistoriske Afh.
angaaende skaanske og blekingske Herreder og
Stæder; i en Serie Monumenta scanensia
(1744—50) udgav han for første Gang fl. vigtige
Kildeskrifter til disse Landskabers Historie.
1769—83 udgav L. 4 Dele »Svea Rikes Historia«
(indtil Christian I) og 1775 »Sammandrag af
Svea Rikes Historia« (indtil 1772). L. viser i
disse Arbejder en stor kritisk Evne, gransker
nøje Kilderne og har mere end de fleste af
sine samtidige raadspurgt udenlandske Kilder.
Han stod ogsaa i litterær Forbindelse med de
danske Forskere Langebek og Suhm. I sin
Opfattelse er han ret kongeligsindet; Fryxell har
erklæret L. for at være Ophavsmanden til
»Aristokratfordømmelsen« i Sveriges Historie.
L.’s Slil adskiller sig betydelig fra den, der
udmærker Oplysningstidsalderens mere typiske
Forfattere; den har Karakteren af rolig
Realisme, skyr ikke de ekspressive Udtryk og
præges af en vis egenartet Humor.
2) Karl, foreg.’s Søn (1751—1822), blev 1790
Statssekretær, var bl. de »Gustavianere«, der
efter Gustaf III’s Død af Reuterholm lidt efter
lidt fjernedes fra Regeringen. L. blev
Landshøvding i Södermanland, men afskedigedes
efter den saakaldte Armfelt’ske Konspiration.
1796 blev han Overpostdirektør, 1797 atter
Statssekretær, 1809 efter Revolutionen igen
Overpostdirektør og var paa Rigsdagen 1812
Landmarskal. 1813 ophøjedes han i
Friherrestanden, 1818 i grevelig Stand.
(A. S.). G. C.
Lagerheim [’la.gərhæ^im], Karl Erik, sv.
Embedsmand, f. 28. Juli 1742, d. 21. Decbr 1813;
blev 1772 Assessor i Kommereekollegiet og
indlagde sig som saadan megen Fortjeneste. 1777
blev han adlet. Efter Gustaf III’s Død var L.
den egl. ledende Kraft i Statsudvalget, som
skulde undersøge Finansernes Stilling. Efter
1796 var L. Chef for Statskontoret og udkastede
1802 den Realisationsplan m. H. t. Statsgælden,
der traadte i Kraft, efter at den paa
Norrköpings Rigsdag 1800 vedtagne havde vist sig
ikke at kunne udføres. I Gustav IV Adolf’s sidste
Tid bidrog L. til at afværge voldelige Skridt fra
Regeringens Side over for Rigsbanken.
A. S.
Lagerheim [’la.gərhæ^im], Karl Herman
Theodor Alfred, sv. Minister, f. i Kbhvn
4. Oktbr 1843, blev 1870 Legationssekretær ved
det sv. Gesandtskab i Petrograd, 1871 Chef for
den politiske Afdeling af
Udenrigsdepartementet, 1886 sv. Gesandt i Berlin, Karlsruhe og
Dresden samt 1890 tillige i München og blev
1899 efter Grev Douglas’ Afgang sv.-norsk
Udenrigsminister. Sin Interesse for den
norsk-sv. Unions Bevarelse viste han ved 11. Jan. 1902
i sammensat svensk-norsk Statsraad at
fremlægge Forslag om Nedsættelse af en unionel
Komité til Udredning af Spørgsmaalet om
Oprettelse af særskilt Konsulatvæsen for hvert af
Rigerne. I de flg. Aar ledede han paa Grundlag
af den saaledes fremkomne Udredning de i
Forbindelse hermed staaende Forhandlinger. Da
disse ikke ledede til det af ham ønskede
Resultat i forsonlig Retning, og da Spændingen i de
to Landes Forhold ved Statsminister Boström’s
Indgriben tilspidsede sig til en uundgaaelig og
afgørende Krise, tog L. 22. Decbr 1904 Afsked
som Udenrigsminister og blev 1905 udnævnt til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
