- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
341

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landerupgaard - Landes, Les (Hedestrækninger) - Landes, Les (Dept) - Landeshut - Landesmann, Heinrich - Landeveje

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»strengere« Anstalt for særlig vanskelige
Drenge. 1908 ændredes dette Forhold, og L.
anerkendtes som »almindelig« Anstalt for
skolepligtige Drenge, anbragte af Overværgeraadet i
H. t. Værgeraadsbeslutning. L. er en selvejende
Institution med fælles Bestyrelse for L. og
Flakkebjerg, dog at Bestyrelsesmedlemmerne
for L.’s Omegn danner en egen
Bestyrelsesafdeling. Antallet af Drenge var 1. Apr. 1922 65,
der uddannes til Landbrug og Haandværk. L.’s
Budget andrager aarlig c. 164000 Kr, hvoraf
Staten tilskyder c. 96000 Kr. Plejepengene for
de anbragte Børn udgør c. 58000 Kr.
A. Gl.

Landes, Les [læ-’lã.d], »Hederne«,
Navnet paa de store Hedestrækninger i det
sydvestlige Frankrig mellem Adour, Garonne
og Havet. L. er en gl tørlagt Havbund, dannet
af et 20—80 m dybt Lag af fint Kvartssand,
hvorunder findes en sortbrun Sandsten (alios),
der er aldeles uigennemtrængelig for Vand,
saaledes at Regnvandet forvandlede store Dele
af Hederne til usunde Sumpe de tre Fjerdedele
af Aaret, hvor Befolkningen maatte anvende
høje Stylter for at komme frem. 1857 begyndte
man at dræne Hedestrækningerne og gjorde
derved store Omraader frugtbare og sunde;
desuden har man plantet en Del Træer, særlig
Eg og Fyr, saaledes at L. hører til Frankrigs
skovrigeste Egne, og af de 34000 km2, som
Les L. optager, er allerede c. 6500 tørlagte
og skovbevoksede. Hedernes ugæstfri Klitkyst
mellem Adour og Garonne er ved sit lange,
retlinede Forløb enestaaende i Europa, og de
enkelte Sandhøje i Klitterne (les dunes), som har
en Gennemsnitshøjde af 45—50 m, kan naa
89 m, der i vor Verdensdel sikkert kun
overgaas af Klitterne paa Andalusiens Kyst. Indtil
Slutn. af 18. Aarh., da man standsede
Sandflugten ved Beplantning med Fyr (Pinus
pinaster
Sol.), rykkede de aarlig 20—25 m ind
i Landet. Bag Klitvoldene ligger en Rk.
Strandsøer (étangs) — nogle tidligere Havbugter,
andre dannede ved Kystflodernes Opstemning bag
Klitrækken. Af disse Strandsøer, der ligger i
en Rk. fra N. til S. og har en Bredde paa 3—6
km, mangler de fleste Afløb til Havet; de største
af dem er (fra N.—S.) Étang d’Hourtin ell. de
Carcans (6000 ha), de Cazau og de Biscarosse.
Derimod er Bugten ved Arcachon i fri
Forbindelse med Havet og har derfor salt Vand; dens
Østersbanker indtager et Areal af c. 5000 ha.
N. H. J.

Landes, Les [læ-’lã.d], Dept i det
sydvestlige Frankrig, 1790 sammensat af de tre
Landskaber Les L., La Chalosse og
Condomois af Gascogne samt en Del af
Landskabet Bordelais fra Guyenne og en
Stump af Béarn. Det grænser mod N. til
Dept Gironde, mod Ø. til Lot-et Garonne og
Gers, mod S. til Basses-Pyrénées og mod V.
til det atlantiske Ocean. 9364 km2 med (1921)
263937 Indb. Dept hører for største Delen til
de i forrige Artikel beskrevne Heder Les L.
C. 66 % af Befolkningen lever af Landbrug,
men den dyrkede Jord udgør kun 18 % af
det samlede Areal; derimod er 53 % af
Arealet dækket af Skov. Hovednæringsvejene er
Kvægavl og Skovbrug, og der findes flere
Fabrikker til Udvinding af Harpiks fra Pinus
pinaster
. Desuden faas Kork fra Korkegen. L.
deles i 3 Arrondissementer: Mont-de-Marsan,
Saint Sever og Dax. Hovedstaden er
Mont-de-Marsan.
N. H. J.

Landeshut [’landəshu.t]. By i preuss. Prov.
Schlesien i Regeringsdistriktet Liegnitz, ligger
i en smuk Dal ved Foden af en nordlig
Udløber fra Riesengebirge (Landeshuter Kamm)
ved Bober og Jernbanelinien Ruhbank—Liebau,
har (1910) 13571 Indb. L. er Sædet for et
Handelskammer, en Filial af Rigsbanken og har et
Realgymnasium samt et Sanatorium. Der
findes Hørspinderi, Skotøjsfabrikation, Væveri,
Garveri og Bryggeri. Tæt ved ligger Flækken
Niederleppersdorf med Væveri. L. fik Stadsret
1292. Den led meget i Trediveaarskrigen.
Under den anden Schlesiske Krig sejrede
Preusserne under Winterfeld i en Fægtning ved L.
over Østerrigerne; under Syvaarskrigen blev
Byen, der forsvaredes af Preusserne, erobret
af Østerrigerne under Laudon.
N. H. J.

Landesmann [’landəsman], Heinrich, tysk
Forf. under Pseudonymet Hieronimus
Lorm
, f. i Nikolsburg i Mähren 9. Aug. 1821,
d. i Brünn 3. Decbr 1902. Han var svagelig fra
Fødselen og mistede i sit 15. Aar Hørelsen og
til Dels Synet. I en senere Alder blev han helt
blind og kunde kun ved et selvopfundct
System af Fingerberørelser sætte sig i
Forbindelse med Omverdenen. Allerede i sit 16. Aar
skrev han Digte, 1843 udgav han det farve-
og billedrige muhammedanske Faust-Sagn
»Abdul«, og 1846 viste han sig som en
talentfuld Kritiker i Bogen »Wiens poetische
Schwingen und Federn«. Da denne Bog imidlertid var
rettet mod den Metternich’ske Censur, flygtede
han til Berlin og antog af Hensyn til sin
Familie nævnte Pseudonym. Først 1848 vendte
han tilbage til Wien. I 25 Aar fortsatte han
sine journalistiske Arbejder, skrev i »Wiener
Zeitung«, og erhvervede sig et anset Navn
som litterær Kritiker. 1856 giftede han sig og
levede fjernt fra Verden i Baden ved Wien;
1873 flyttede han for sine Sønners Opdragelses
Skyld til Dresden, og siden 1892 boede han
hos sin Søn, en Læge i Brünn. Af hans rige
Produktion af Romaner og Noveller kan
nævnes: »Ein Zögling des Jahres 1848« (3. Oplag
under Titlen »Gabriel Solmar«, 1863), »Am
Kamin«, »Novellen«, »Tote Schuld«, »Späte
Vergeltung«, »Ausserhalb der Gesellschaft«, »Ein
Kind des Meeres«, »Der farende Geselle«, »Die
schöne Wienerin«, »Das Leben kein Traum«,
»Die Geheimrätin«. Oversat paa Dansk er
Novellen »Aagerkarlens Datter« (1880) og
Romanen »Havets Datter« (1884). (Litt.:
Withner, »Oesterreichische Portraits und
Charaktere« [1906]).
(C. A. N.). C. B-s.

Landeveje er efter alm. Sprogbrug alle
større Veje paa Landet, bestemte for alm.,
offentlig Færdsel. I administrativ Henseende
omfatter L. kun de Veje, som i Henhold til
Lov af 25. Juni 1869 er optagne paa
Fortegnelsen over de Veje, som administreres af
Armtsraadet, medens andre offentlige Veje er
Biveje, der administreres af
Sognekommunerne. Efter Vejforordningen af 13. Decbr 1793,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free