- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
361

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landmaaling - Landmandsbanken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hviler paa en ny Triangulation, der knytter sig
til Gradmaalingens og Generalstabens
Triangulationer; der fremstilles Kort, som er ret
detaillerede, i fl. Maalestoksforhold, hvoraf det
største er 1/250.

Arealberegning. Et Stykke Lands
Areal beregnes enten direkte af de ved
Opmaalingen tagne Maal eller ved Hjælp af et
paa Grundlag af disse konstrueret Kort; i sidste
Tilfælde kan man atter enten beregne Arealet
ved Hjælp af Maal, tagne paa Kortet med Passer
og Maalestok ell. en god Kantmaalestok, eller
ved Hjælp af et mek. Hjælpemiddel, f. Eks. et
Planimeter (s. d.).

Hvor der kræves stor Nøjagtighed, bør man
bestemme et Areal af de i Marken tagne Maal,
hvilket altid, naar Opmaalingen da ikke er
udført ad grafisk Vej, lader sig gøre, idet man
kan beregne Koordinaterne til alle Punkter i
Grænserne og deraf atter Arealet.

Ved Arealberegninger efter et Kort deles
Arealet i Trekanter, Firkanter ell.
Paralleltrapezer, hvis Højder og Grundlinier maales.

Ved den til et større Opmaalingsarbejde
hørende Arealberegning kræves i Alm. angivet
Fladeindholdet dels af det hele samlede Areal,
som Opmaalingen omfatter, og dels af hver af
Arealets enkelte Dele (f. Eks. en hel By og
dennes enkelte Matr.-Nr, en hel Ejendom og
dennes enkelte Takststykker ell. en Skov og
dennes enkelte Afdelinger). Arealberegningen
udføres da i 4 Dele, 1) Beregningen af det hele
samlede Areal, der i Reglen udføres paa
Grundlag af de i Marken tagne Maal, 2) Beregningen
af de enkelte Deles Arealer, der i Reglen
udføres efter Kortet, 3) Fordeling af den
Uoverensstemmelse, der fremkommer derved, at
Summen af de enkelte Deles Arealer ikke
stemmer med det samlede Areal og 4)
Kontrolberegning.
H. V. N.

Landmandsbanken (Den danske
Landmandsbank, Hypothek- og
Vekselbank
) stiftedes 5. Oktbr 1871 med det
Formaal at drive alm. Bankvirksomhed samt at
yde Laan mod Pantsikkerhed, særlig i
Landejendomme. Aktiekapitalen sattes opr. til 12
Mill. Kr, som 1875 fuldt indbetaltes. Som de
første Stiftere nævnes G. A. Gedalia, Prof. N. C.
Frederiksen og Joseph Michaelsen, men efter at
et Bankraad, hovedsagelig bestaaende af
Godsejere og Handelsmænd, var dannet, førtes
Bankens Virksomhed snart ind i fastere Former,
end de opr. Stiftere havde formaaet at skabe,
og den bærende Kraft blev fra Febr 1872 Isak
Glückstadt, som tilkaldtes fra Kria for at
overtage Stillingen som ledende Direktør.

Opr. var Forbilledet for L. Crédit mobilier i
Paris og de tyske jødiske Bankhuse. Med disse
udviklede Glückstadt Forbindelserne nærmere
og arbejdede med stor Dygtighed sin Bank
fremad. Allerede 1886 maatte Aktiekapitalen
fordobles, og de ny Aktier, der overtoges af et
Konsortium, udbødes til Kurs 111 1/2 %. Ved
den store Tillid, Glückstadt indgød, og den
Evne, han havde til at fremhjælpe
Erhvervslivet og modernisere Pengehandelen, samlede
han i stigende Grad Befolkningens Sparemidler
i Banken, der hurtigt ved Siden af sin
Bankforretning voksede op til at omfatte den største
Sparekassevirksomhed i Landet. Skønt Tiderne
ikke var gunstige, blomstrede Banken frodigt
op, gik i Spidsen for Konverteringerne i
1880—90’erne og udbyggede et Filialnet i Provinsen.
1902 vedtoges det at forøge Aktiekapitalen fra
24 til 36 Mill. Kr (Kurs 107 1/2 %), og i 1905
rundedes Tallet af til 40 Mill. Kr. ved
Overtagelsen af Industribanken. 1907 voksede
Kapitalen med 20 Mill. Kr (Kurs 127 1/2 %) til 60
Mill. Kr og Reservefonden til 10 Mill. Kr.

I den Krise, der nu ramte Landet, hævdede
L. sin Stilling fuldt ud og drog betydelig Fordel
af det Sammenbrud, store Dele af det
kjøbenhavnske Bankvæsen udsattes for. L. stod da som
den mægtigste Bank i Danmark med store
internationale Forbindelser, Sjælen i Anlægget af
Kbhvn’s Frihavn og med en Kundekreds, bl.
hvilken taltes et Foretagende som Østasiatisk
Kompagni. Efter Isak Glückstadt’s Død 1910
traadte Sønnen Emil Glückstadt i hans Sted
som Førstedirektør. Under hans Ledelse tog
Udviklingen yderligere Fart, Filialnettet
udvidedes, Banker oprettedes i Udlandet, og
delvis gennem et direkte Samarbejde med
Erhvervslivet, delvis gennem aktiv Deltagelse i
Børshandelen steg L. op til at indtage en
dominerende Stilling i hele Skandinavien.
Krigsaarenes Pengerigelighed animerede Ledelsens
Initiativ, og ved 50 Aars Jubilæet 1921 stod L.
paa sin Magts Højdepunkt.

Men allerede dengang var Fundamentet
begyndt at vakle. I 1912 var Aktiekapitalen
udvidet til 72 Mill. Kr, i 1915 til 80 Mill., og 1917
foretoges den sidste Afrunding af Beløbet til
100 Mill. Kr, medens Reservefonden samtidig
steg og 1920 naaede op til 50 Mill. Kr. Ved
Udgangen af Aaret 1918 noteredes Aktierne i Kurs
182 %, den højest noterede Kurs for L.’s Aktier
ved et Aarsopgør.

L. havde baade i Hovedstaden og i Provinsen
erhvervet sig en indbringende og solid daglig
Forretning, men desforuden havde Ledelsen ført
Banken ind i store Foretagender, som, da
Tilbageslaget i Verdenskonjunkturerne indtraf i
Slutn. af 1920 og flg. Aar, stillede de største
Krav til Bankens Hjælp. I første Rk. bl.
saadanne Foretagender kan nævnes Det
transatlantiske Kompagni. Trods alle Forsøg paa at
skaffe ny Kapital anspændtes L.’s Stilling mere
og mere, og Uroen om den tiltog. Da en af
Bankinspektøren iværksat Undersøgelse havde
vist, at der maatte paaregnes et Tab af c. 144
Mill. Kr, maatte L. anmode Nationalbanken om
Bistand den 8. Juli 1922. Nationalbanken
stillede 30 Mill. Kr til dens Disposition, men Uroen
dæmpedes ikke, og 17. Septbr s. A. maatte en
gennemgribende Rekonstruktion foretages.
Direktion og Bankraad fjernedes, en
Præferencekapital paa 70 Mill. Kr med et af
Nationalbanken stillet Reservefond paa 30 Mill. Kr
tilvejebragtes, og Staten tilsagde L. en Garanti i
»Overgangstiden«. Den trufne Ordning var
imidlertidig uklar og skabte ikke Ro. Febr 1923
forelaa en ny revideret Regnskabsopgørelse,
udvisende et Tab paa 232 Mill. Kr, endda med
Udsigt til en Forhøjelse op imod 300 Mill. Kr,
hvorfor Rigsdagen omgaaende maatte give L.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free